DI: Hvornår bruger man en studentereksamen til noget?
DEBAT: Vi skal sikre, at studentereksamen bliver brugt til dens oprindelige formål - nemlig at forberede den studerende til en videregående uddannelse. Sådan lyder meldingen fra Mads Eriksen, chefkonsulent i DI.
Af Mads Eriksen
Chefkonsulent i DI
”Jeg er fodgænger, så er man da noget” – lyder en del af teksten fra en gammel Gnags-sang. Det virker lidt, som om GL og Rektorforeningen har lyttet til Gnags, inden de udgav deres seneste analyse, idet det åbenbart er lige meget, om man arbejder som ufaglært eller tager en dobbeltuddannelse. Så længe man er i uddannelse eller job efter studentereksamen, er man da noget.
På Altinget.dk kunne man den 6. maj 2014 læse, at 91 procent af studenterårgang 2008 er i uddannelse eller job i 2012. Det fik GL til at angribe DI's undersøgelse af optaget på de gymnasiale uddannelser.
Her konkluderer vi, at 38 procent af dem, der optages, ikke bruger gymnasieuddannelsen i det videregående uddannelsessystem. Jeg vil ikke beklikke lødigheden af undersøgelsen fra GL og Rektorforeningen. Spørgsmålet er i stedet, hvornår man bruger sin uddannelse til noget.
Hvornår bruger man sin uddannelse?
Formålet med en gymnasial uddannelse er - ud over almen dannelse - at forberede den studerende til en videregående uddannelse. Når det er formålet, tillader vi os i DI at se på, i hvor høj grad uddannelserne lever op netop dette formål. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at næsten fire ud af ti optagne ikke bruger uddannelsen efter formålet, og at tallet for HF og HHX er mere end hver anden.
Ifølge GL og Rektorforeningen er 72 procent af studenterne fra 2008 i gang med en uddannelse. På overskriftsplan ser det meget godt ud - men er det ok, at seks procent af disse er i gang med en erhvervsuddannelse? Det er i hvert fald meget dyrt, at så mange unge først tager en tur omkring gymnasiet.
Dertil er 19 procent i beskæftigelse - men analysen skelner ikke mellem, om folk arbejder som ufaglært, dobbeltuddannet eller på baggrund af en videregående uddannelse (formålet). Er man ufaglært i Danmark, står man utroligt svagt på arbejdsmarkedet, og derfor er det bekymrende, når vi årligt uddanner 4.000 studenter til studiekompetente ufaglærte.
Brug for radikale reformer af uddannelsessystemet
Hvornår man bruger sin gymnasiale uddannelse til noget, er et spørgsmål om øjnene, der ser. I DI mener vi, at det er et problem, når så mange unge bruger en gymnasial uddannelse på en helt anden måde, end den var tiltænkt.
Vi mener, at de unges søgemønstre nu er så uhensigtsmæssige, at der er behov for radikale reformer, der sikrer, at alle unge får det uddannelsestilbud, der dygtiggør dem mest muligt -og som sikrer fremtidens arbejdskraft.
Det ungdomsuddannelsessystem har vi ikke i dag.
Nyt debatpanel diskuterer frafald på ungdomsuddannelserne
Hvordan fastholder vi eleverne i en reformtid?
