Tidligere ambassadør til juraprofessor: Jeg angriber dig ikke, jeg modsvarer dig

Debatten om menneskerettigheder og udvisning af udenlandske kriminelle er blusset op.

Årsagen er debatbogen ”Ingen over Domstolen”, skrevet af socialdemokraten Rasmus Stoklund, som for nylig udnævntes til skatteminister.

Formueretsprofessor Mads Bryde Andersen har i en replik til mig gengivet sine velkendte retspolitiske synspunkter.

Han skriver, at han og Rasmus Stoklund bliver ”angrebet”. Nej, de bliver modsagt!

Bryde Andersen skriver, at domstolens sagsbehandling følger procedureregler, der ligger langt fra danske domstoles. Det turde være indlysende.

{{toplink}}

Menneskerettighedsdomstolen er ikke en appeldomstol. Opgaven er at påse, hvorvidt medlemsstaten i en dom kan siges at have inddraget og fortolket konventionens og domstolens retspraksis tilstrækkeligt og afvejet.

Bryde Andersens målestok vedrørende domstolen, der er med til at skabe en fælleseuropæisk retsbevidsthed på menneskerettighedsområdet, er dansknational!

Forbløffende fejllæsning

Bryde Andersen anfører, at menneskerettighedsadvokat Tobias Stadarfeld Jensen og jeg skulle have skrevet, at ”der gælder en sædvane, der forhindrer medlemsstaterne i at melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”.

Det er imidlertid ikke rigtigt, og Bryde Andersens fejllæsning er forbløffende.

Det vi i en avisdebat med Bryde Andersen påpegede var, at han ignorerede ”den retligt bindende sædvane (…) i henhold til hvilken medlemskab af Europarådet altid har forudsat accept af EMD’s jurisdiktion.” Det vil sige af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domsmyndighed.

Altså intet om udmelding af konventionen.

Man kan ikke træde ind og ud

Bryde Andersen har i årevis forfægtet den opfattelse, at en stat kan træde ud af konventionen og derefter genindtræde med et forbehold.

For at få denne opfattelse belyst henviser han til, at medlemsstater jævnfør konventionens artikel 47 kan anmode domstolen om en rådgivende udtalelse.

Han foreslår derfor, at domstolen anmodes om en rådgivende udtalelse til en afklaring af spørgsmålet. Han fejllæser på ny, idet en anmodning ikke kan fremsættes af ”medlemsstater” til domstolen.

En anmodning skal fremsættes af Ministerkomitéen, hvor medlemsstaterne har sæde. En beslutning om en anmodning kræver et flertal blandt de 46 medlemsstater.

Bryde Andersen ser bort fra tidligere justitsministres svar til Retsudvalget om konsekvenser, hvis Danmark udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller til påstande fremsat af Bryde Andersen om eksempelvis at kunne ignorere domme mod Danmark.

Bryde Andersens synspunkter får ingen støtte. Danmark er, som justitsministeren blandt andet har skrevet, ”forpligtet til at overholde konventionen, som den fortolkes af Menneskerettighedsdomstolen.”

Justitsministeriet vurderer også, at det ikke vil være muligt at udtræde af konventionen og derefter genindtræde med et forbehold.

Udenrigsministeriet har tilkendegivet, at det er en international, bredt delt vurdering, at en sådan manøvre vil være i strid med traktatretten.

{{toplink}}

Burde vide bedre

Bryde Andersen, som er mangeårig, indflydelsesrig redaktør af den litterære afdeling af Ugeskrift for Retsvæsen, peger igen på, at hans artikler er fagfællebedømt.

Her sigter han til sin originale analyse i fagtidsskriftet ”Juristen” om “Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem”.

Men han vildleder, fordi ordet ”fagfællebedømt” ikke forudsætter enighed i hans analyse, der hverken ses at have sat sig væsentlige spor, udover hos Rasmus Stoklund, eller tilslutning blandt Bryde Andersens fagfæller.

Men, når alt dette er sagt, så ved Bryde Andersen bedre.

Jeg henviser derfor til, at statsminister Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres 14. september omtalte en kommende udnævnelse vedrørende arbejdet med konventionerne.

Mads Bryde Andersen kunne med sin særlige indsigt tilbyde at lade sig udnævne til ambassadør med henblik på at ”sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes,” som anført i regeringsgrundlaget.

debat@altinget.dk