Ny undersøgelse fra Kraka: EU er ”en fandens god forretning”
Tænketanken Kraka har opgjort værdien af EU-medlemskab i en ny rapport.
BRUXELLES: Hvad bibringer EU os i kroner og øre?
Omkring 140 milliarder om året, er det korte svar ifølge tænketanken Kraka. Sammen med Deloitte har Krakas analytikere forsøgt at sætte de økonomiske bivirkninger af dansk EU-medlemskab på formel.
Resultatet er det, direktør i Kraka Peter Mogensen kalder for ”en fandens god forretning” for Danmark.
”Her kigger vi helt lokumskoldt på, hvad der er i det for os økonomisk. Og der trækker vi hinanden op ved håret. Det gælder for de andre lande, men det gælder også for os,” siger Peter Mogensen.
”Og man skal ikke tage fejl. Det kommer den enlige mor i Hvidovre til gode og den rige oppe i Hellerup til gode, så det er et meget bredt løft af velfærd,” understreger han.
Lidt af Norge, Australien og USA
Tænketanken finder, at de såkaldte gamle EU-lande, der trådte ind i klubben mellem 1973, hvor Danmark blev medlem, og år 2000, i gennemsnit indkasserer et permanent løft på syv procent i bruttonationalprodukt ti år efter deres indtræden i forhold til, hvis de ikke havde været medlem.
Det løft i BNP svarer altså til 140 milliarder kroner årligt eller cirka 47.500 per beskæftiget dansker i 2020-priser. Det skal sammenholdes med, at Danmark netto lagde omkring ni milliarder kroner i medlemsgebyr til EU-klubben i 2019.
Gevinsten er endnu højere for de syd- og østeuropæiske lande, der kom med efter 2000. De henter, ifølge rapporten, hele 18 procents BNP-vækst, der tilskrives EU-medlemskabet.
Undersøgelsen af værdien af EU-medlemskabet er blevet til ved at sammenholde udviklingen i de enkelte lande med et tilsvarende syntetisk kontrolland sammensat til lejligheden af sammenlignelige lande uden for EU. Det syntetiske Danmark består for eksempel af 46 procent Norge, 16 procent Australien, en lignende portion Finland, 8 procent USA, 8 procent Portugal plus det løse.
Det syntetiske land har groft sagt samme bruttonationalprodukt, eksport og import, uddannelsesniveau, offentlige udgifter med mere, som Danmark havde i årene omkring og lige før optagelsen i EU i 1973. Dermed er der, ifølge Krakas analytikere, god mulighed for at genskabe Danmarks økonomiske løbebane i et scenarie, hvor vi ikke var trådt ind i EU, og kortlægge forskellen.
Et tog i fart
Grunden til, at det er en endnu bedre forretning for de nye lande, tillægger analytikerne blandt andet, at de kommer fra et økonomisk svagere udgangspunkt, og at de kommer ind, efter EU’s indre marked for alvor er blevet etableret i starten af 90’erne.
”De nye træder ind, når markedet allerede er udviklet. Derfor er det selvfølgelig indlysende et tog, der er i fart, som de kommer ind på. Det er den store forskel,” siger Peter Mogensen.
Han påpeger, at det ikke var givet, at det indre marked ville have så bred en indvirkning på tværs af klubben.
”Jeg er så gammel, at jeg kan huske diskussionen i 80erne op mod 1992. Jeg læste på universitetet dengang, og der havde vi en forestilling om, at der ville komme vindere, og der ville komme tabere, når det her marked startede.”
”Men vi kommer frem til, at alle vinder. Dengang frygtede man måske, at tyskerne var meget mere effektive end os og ville løbe med det hele, og vi ville blive en ørken, der ikke rigtig producerede noget. Men her er alle løftet med, og det er en vigtig konklusion. For der kunne godt have været en opdeling. Men selve markedsetableringen gør bare, at alle hiver hinanden op med håret i fællesskab. Og det sker også ude på distancen,” siger Peter Mogensen.
Han gør klart, at forventningen er, at landene vil bevare den produktivitetsgevinst, der er opnået.
”Flader den ud på et tidspunkt? Måske. Det finder vi ud af. Om 10 år regner vi videre. Men vi har ikke nogen begrundet forventning om, at det vil se anderledes ud,” siger Krakas direktør.
Messerschmidt erklærer sig uskyldig, men ærgrer sig over falsk underskrift
EU åbner sag mod Danmark om langsom implementering af ophavsretsregler
