Venstre: Bryd tabuet om Danmarks EU-forbehold

Af Jan E. Jørgensen (V)
EU-ordfører

I sidste uge kunne vi – foruden ekstraordinært varmt majvejr – også fejre den årlige Europadag. Dagen, hvor vi markerer, at Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, med sin tale i 1950 tog det første spadestik til det EU, vi kender i dag, og dermed lagde kimen til 68 år med fred, frihandel og samarbejde. Dét er der god grund til at fejre.

Som det er med alle mærkedage, tjener Europadagen også som en oplagt lejlighed til fælles refleksion. Refleksion over, hvordan vi forholder os til det europæiske samarbejde, og lige så vigtigt, hvordan vi ønsker, at det i fremtiden skal forme sig. 

Så vidt angår førstnævnte, så er Venstres holdning ganske klar; Danmark hører hjemme i EU. Vi er historisk, politisk og økonomisk tæt forbundet til vores europæiske naboer.

Vores velstand og fremtidige velfærd afhænger af, at vi fortsat kan høste store gevinster på samhandel på det indre marked. De grænseoverskridende udfordringer, der følger af globalisering og udvikling, løses bedst og mest effektivt i fællesskab.

Så langt så godt.

Men som statsministeren også gjorde det klart tidligere på året, er det ikke længere tilstrækkeligt, at vores EU-diskussioner stopper dér.

Der er behov for en bredere diskussion af vores fremtidige relation til samarbejdet. Behov for at bryde tabuet om vores forbehold og diskutere konsekvenserne af at være uden indflydelse på en række afgørende områder.

Interessevaretagelse er ikke gratis
Suverænitet er blevet ét af de vigtigste begreber i EU-debatten, og det fungerer ofte som et trumfkort, nej-siden kan smide, når de danske forbehold diskuteres.

Men sandheden er, at den brede forståelse af suverænitetsbegrebet i dag er unuanceret, og der er blevet skabt et misvisende lighedstegn mellem suverænitetsafgivelse og kontroltab.

Vi er nødt til at gøre op med forestillingen om, at EU automatisk svækker dansk suverænitet. Tværtimod giver det langt oftere en platform til at styrke den.

Dansk interessevaretagelse er ikke gratis. Den forudsætter, at vi puljer vores suverænitet med de øvrige EU-lande og derved giver os selv mest mulig indflydelse dér, hvor problemerne løses bedst.

I dag betyder vores forbehold i praksis, at vores ministre og embedsmænd sendes hjem på tidlig weekend, når man i Bruxelles drøfter en lang række grænseoverskridende udfordringer.

Vi har med andre ord sendt os selv uden for døren og placeret os uden for indflydelse på poliske spørgsmål, der har direkte betydning for Danmarks interesser.

For er mig er det tydeligt, at vi betaler en ganske høj pris for vores forbehold. En pris, som vi i fællesskab bør diskutere, om vi også i fremtiden er villig til at betale. 

debat@altinget.dk