Kamp om EU's største udviklingsfond

BLOG: Fremtrædende medlemslande mener, at den største europæiske udviklingsfond skal underlægges EU's budgetramme. Men det kan der være visse risici ved.

Af Marc Woodall og Sarah Kristine Johansen
Politiske medarbejdere, Concord Danmark

EU's syvårige budgetramme for 2014-2020 er en af de største forhandlinger under det danske EU-formandskab, og der er derfor fuldt tryk på diskussionerne om EU's visioner for fremtiden, herunder også EU’s fremtidige rolle i verden. 

Den europæiske udviklingsfond
EU er verdens største bistandsdonor, men størrelsen og indholdet af EU’s fremtidige udviklingsbistand bliver afgjort med forhandlingerne om budgetrammen, hvori EU's store udviklingsfonde spiller en helt central rolle.

EU har mange forskellige udviklingsfonde men den europæiske udviklingsfond (EDF) er den største. EDF’en blev oprettet i 50'erne for at støtte de gamle koloniers nye selvstændighed (AVS-landene), og i dens nuværende form råder den over 170 mia. kr.

EDF'en ligner dog ikke de andre udviklingsfonde på ét afgørende punkt. Af forskellige historiske årsager er den uden for EU's budget og slipper derfor for den demokratiske kontrol, som Europa-Parlamentet udøver over resten af den bistand, der går gennem Bruxelles.

En del af EU’s budget eller ej
Det har i årtier været diskuteret, om EDF’en skal ”budgetteres”, det vil sige, at den indarbejdes i EU's budgetramme og dermed underlægges de samme politiske, finansielle og demokratiske rammer og krav som resten af budgettet.

Dette har nogle medlemslande dog længe kæmpet imod. Både fordi det for nogen vil betyde et højere bidrag og afgivelse af magt til EU, og fordi nogen anser EDF’ens selvstændighed som en garant for, at udviklingslandenes bistand ikke omrokeres til andre politikområder, der ikke har fattigdomsbekæmpelse som hovedprioritet.

Dette er til en hvis grad muligt i EU's budgetramme, hvor nogle midler kan flyttes mellem forskellige udgiftsområder, og hvor EU’s overordnede strategiske ramme kan overtrumfe målsætningerne for budgetrammens enkelte udgiftsområder.

EU-Kommissionen forslår, at EDF’en ikke budgetteres før 2021, men allerede i april i år meldte betydningsfulde medlemslande såsom Storbritannien, Frankrig og Tyskland ud, at de ønsker EDF’en budgetteret i budgetrammen 2014-20. Så forhandlingerne på området er for alvor skudt i gang og vil sandsynligvis fortsætte, helt indtil forhandlingerne om budgetrammen slutter i 2013.

En balanceret løsning
Overordnet set er budgetteringen af EDF’en den bedste løsning for at sikre mod dobbeltarbejde i EU’s udviklingssamarbejde og for at skabe fælles overordnet koordinering og øget demokratisk kontrol. Men hvis EU-udviklingsbistandens fattigdomsorientering skal beskyttes, er det nødvendigt, at der tages en række forholdsregler, der ikke kan nå at komme i stand inden 2014.

Derfor bør den danske regering arbejde for, at EDF’en ikke bliver en del af budgetrammen for 2014-20, og bruge mellemtiden på at sikre:

·      At AVS-landene og deres civilsamfund sikres fuld inddragelse i budgetiseringsprocessen, så deres rettigheder og interesser beskyttes.

·      At EU's medlemslande ikke udnytter budgetiseringen som en mulighed for at skære i udviklingsbistanden.

·      At udviklingssamarbejdet med AVS-landene også i fremtiden ske i tæt samarbejde med landene selv og deres civilsamfund.

·      Total gennemsigtighed i EDF’ens administration, så parlamentarikere i Europa-Parlamentet og i AVS-landene opnår fuld demokratisk kontrol over programmeringen og implementeringen af udviklingsprogrammerne. 

Uden disse forholdsregler er budgetiseringen alt for risikabel, og fordelene vil blive overskygget af de mange ulemper, som en proces uden fokus på demokratisk inddragelse og fattigdomsorientering unægtelig vil følge med sig.

 

Forrige artikel Vi sætter handling bag grønne ord Vi sætter handling bag grønne ord Næste artikel Grænseløs kriminalitet kræver politisamarbejde Grænseløs kriminalitet kræver politisamarbejde