Grænseløs kriminalitet kræver politisamarbejde

Af Claus Peter Hartmann
Næstformand i Politiforbundet og ansvarlig for internationalt samarbejde i Eurocop og Nordisk Politiforbund

Hvis man tager et hurtig kig på Europol – det  europæiske politisamarbejde – så er der sket meget de senere år. Rammerne er udvidet, og samarbejdet er strømlinet omkring større efterforskninger og analyser. Prüm-samarbejdet omkring udveksling af DNA og oplysninger fra eksempelvis motorregistre bliver næste step i de kommende måneder.

Meget af udviklingen er sket som en nødvendighed og har fået ekstra turbo på motoren i kølvandet på finanskrisen. 
I Danmark tager vi samarbejdet meget alvorligt. Vi opruster uden for grænserne.

Der sidder en lang række dygtige specialister i den såkaldte danske desk i Haag, i Frontex ved de ydre grænser og som forbindelsesofficerer i transitlande lige uden for EU. De deler deres viden med resten af Europa og særligt de nordiske lande. Vi har velfungerende Early Warning Systems om tendenser i kriminalitet på tværs af grænser. 



Kriminalitet på tværs af grænser 

Det går altså fremad. Det skal det også, for grænseløsheden er et vilkår. Det er globaliseringen. Danmark kan ikke løse sine problemer inden for egne grænser og uden at blive flettet ind i tæt samarbejde med politiet fra andre lande.

Vi har ikke en kinamands chance for at imødegå menneskesmugling, kvindehandel, våbenhandel, narkohandel og østbander uden at samarbejde med politiet fra andre lande. Og samarbejdet er langt fra tæt nok på nuværende tidspunkt.

Men det skyldes mangel på politisk vilje og indsigt. Mangel på lyst til at investere i fælles løsninger og kaste ressourcer efter nødvendige strukturer, teknologi og timer.

FBI er amerikansk skræmmebillede 

Spørgsmålet lyder, om Europol er et europæisk FBI? Spørgsmålet er relevant – men også misvisende og fordrejer debatten. Det sætter lighedstegn mellem stadig tættere samarbejde og et amerikansk skræmmebillede bygget på Hoovers fundament.


Det er måske derfor, vi aldrig reelt tager debatten herhjemme. Fordi den fordrejes med amerikanske sammenligninger frem for at gribe om udfordringerne og nødvendigheden.


Lad mig slå fast. EU har brug for et tættere politisamarbejde. Europa har brug for det. Grænsebomme og andedamssnak er det eneste, vi ikke kan bruge.

Vi er nemlig alvorligt udfordrede af kriminelle, som rider på toppen af globaliseringens bølgeskum og kender alle smutveje og muligheder. Nogle gange efterlades vi handlingslammede på grund af forbehold og manglende politisk indsigt.

Syv alvorlige eksempler
Der mangler sammenhæng, mod og vilje, blandt andet illustreret af følgende:


1. En kraftigt voksende del af kriminaliteten i Danmark og Europa kan i dag føres tilbage til mafia-organisationer og kriminelle supermarkeder, som opererer grænseløst og med kolossale midler og politisk indflydelse.

2. Vi fængsler de små fisk, de folk, som helt naturligt søger mulighederne, fordi deres hverdag hjemme er så elendig. Men vi når aldrig bagmændene.

3. Den europæiske kæde er fyldt med svage led som for eksempel politilønninger på 3.000 kroner i flere medlemslande, korrupte retssystemer og manglende samkøring af regler.

4. Der findes lande inden for EU, hvor politifolk ligesom andre faggrupper ikke engang må organisere sig. I hvert fald bekæmpes det voldsomt.

5. Menneskesmugling bare inden for EU har overhalet narkokriminaliteten økonomisk.

6. Sydeuropa vakler og har slækket på regler og opsyn. Landene udstyrer rask væk illegale med papirer og sender dem videre.

7. Vi har et EU, hvor fængsel i Danmark betyder større indtjening og bedre forhold end livet i en landsby i Rumænien og Litauen. Det skræmmer ikke, og mulighederne for udveksling af fanger og afsoning i hjemland er mere proforma end reelle.

Politikere ignorerer problemerne 
Mest graverende er set fra min stol dog ligegyldigheden fra politisk hold med finanskrisens konsekvenser i flere lande. Der skæres voldsomt i politifolks lønninger og rettigheder, dermed også i retssikkerheden.

I de baltiske lande, i Østeuropa og i Sydeuropa er konsekvenserne katastrofale, fordi lønningerne flere steder nu er under sulteniveau, og fordi politiets anseelse er blevet så lav, at det naturligt gavner bagmænd og mafiaorganisationer.

Det mærker vi tydeligt i Danmark i form af stadig flere illegale østbander med organiseret bagland i primært Litauen og Rumænien. 
Det er horribelt og mærkeligt nok uden interesse for danske politikere, selv om det sluger en stadig større del af dansk politis arbejdstimer i samme forbindelse. Og selv om vi ofte løber ind i blindgyder.

Behov for overnationalt samarbejde 
Der skal et helt andet overnationalt syn på politisamarbejde og rettigheder. Ellers har vi tabt.

Det betyder ikke, at Europol skal være FBI som føderal overvågningscentral og redskab. Men det betyder, at Europol nødvendigvis må vokse til at forfølge grænseløse kriminelle, til at dømme dem, til at kunne håndtere grænseløse problemer og til at investere i politistyrker samt uddannelse, så de flugter med retsstatens og demokratiets krav.

Ellers vokser utrygheden, muligheden for ekstremisme, gyldne tider for organiseret kriminalitet og angreb på demokratiet yderligere.

debat@altinget.dk