Historisk dag for Finland: Landet med Europas længste grænse til Rusland er nu medlem af Nato

BRUXELLES: Musikken spillede og det finske flag blafrede for første gang i vinden sammen med flagene fra de andre allierede lande, da Nato tirsdag gennemførte første skridt i en historisk udvidelse mod nord.

Netop som landet er ved at danne en ny regering efter valget i weekenden, giver Finland Nato en stærkere nordisk dimension ved at træde ind som forsvarsalliancens 31. medlemsland. Hvis Sverige som ventet kan følge trop i løbet af sommeren, så vil hele området omkring Østersøen være omfattet af alliancen.

”Det er en historisk dag for både Finland og Nato,” siger den finske præsident, Sauli Niinistö, som er i Bruxelles for at fuldbyrde indmeldelsen: ”Dette vil give det finske folk en stærkere følelse af sikkerhed og tryghed.”

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) glæder sig over, at Finland nu efter mange års neutralitet har valgt at melde sig ind i alliancen.

”Finland er en stærk forsvarsnation, har været nødt til at være det, fordi de stod der i egen ret. Det samme gælder i øvrigt Sverige. Og når de to lande træder ind i Nato, så bliver Nato styrket og stærkere. Og når Nato bliver stærkere, så bliver dansk sikkerhed det også,” siger han ved ankomsten til et ministermøde i Nato.

Et gigantisk selvmål af Putin

Nato-ceremonien er kulminationen på nogle dramatiske dage for finnerne, som i søndags stemte den socialdemokratiske statsminister, Sanna Marin, væk fra magten.

Nu ser det ud til i stedet at blive den konservative Petteri Orpo, der sammen med præsident Niinistö skal vise vejen videre i Nato for Finland. Han går dog mindst lige så meget ind for beslutningen som sin forgænger.

Finland har Europas længste landegrænse til Rusland: I alt omkring 1.340 kilometer grænseland bliver nu en direkte skillelinje mellem russerne og den vestlige alliance.

Lars Løkke betegner det som et ”gigantisk Putin-selvmål,” at de to nordiske lande nu føler sig nødsaget til at søge ly i Nato.

Ingen lægger skjul på, at Finlands indlemmelse i alliancen er en direkte følge af Ruslands krig mod Ukraine – heller ikke den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken:

”Jeg er fristet til at sige, at dette måske er den eneste ting, vi har at takke Hr. Putin for. For også her har han selv fremprovokeret noget, som han hævder at ville undgå,” siger Blinken. {{toplink}}

Frustration over Tyrkiet og Ungarn

Bare et par måneder efter, at den russiske præsident Vladimir Putin iværksatte en total invasion af Ukraine 24. februar sidste år, erklærede Finland og Sverige deres ønske om at gå med i Nato.

Danmarks to nordiske nabolande ved Østersøen gjorde det straks klart, at det var deres intention at melde sig ind samtidig. Men sådan skulle det ikke gå.

Først Tyrkiet og siden Ungarn har blokeret og forsinket processen af forskellige årsager, og nu er Finland endt med at træde ind uden Sverige. Svenskerne forsinkes stadig af primært Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som bl.a. kræver medlemmer af den militante kurdiske organisation PKK udleveret fra Sverige.

Flere landes ministre udtrykte deres frustration over, at Sverige ikke kan komme ind i Nato med det samme.

”Vi havde jo helst set, at de to nye nordiske Nato-medlemmer var trådt ind i alliancen samtidig. Det kan så ikke ske i dag, men jeg er stadig både fortrøstningsfuld og håbefuld,” siger Lars Løkke Rasmussen. {{toplink}}

Håb om svensk medlemskab til sommer

”Sverige opfylder alle betingelser, der er sat for medlemskab, så det beror alene på, at der er to lande, der ikke har ratificeret,” siger udenrigsministeren.

Både Lars Løkke og Nato’s generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg, udtrykker en forventning om, at Sveriges optagelse vil kunne fuldbyrdes senest under et topmøde i Litauens hovedstad Vilnius 11.-12. juli.

Til den tid vil forårets præsidentvalg i Tyrkiet være overstået, hvorefter de andre lande håber at se en mere pragmatisk tyrkisk indstilling til sagen.

”Vi vil sikre, at også Sverige opnår fuldt medlemskab,” siger Jens Stoltenberg.

Foreløbig understreger Nato-chefen, at indlemmelsen af Finland ikke blot er en bedre beskyttelse af finnerne – det er også en militær styrkelse af Nato i det hele taget.

”Finland er blandt de få lande i Europa, som faktisk ikke skar ned på investeringerne i forsvar efter den kolde krig. De har opbygget og trænet en stor hær over mange år, og de er på et højt niveau af parathed,” siger Jens Stoltenberg. {{toplink}}

Danmark forventer mere nordisk forsvar

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ser gode muligheder for en styrkelse af det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde i Norden og Østersøområdet.

”Det er jo ikke fordi, at vi skal regionalisere Nato-samarbejdet, men det er klart, at det skaber nogle muligheder. Det kommer til at skabe en tryggere region, at alle lande omkring Østersøen – altså bortset fra Rusland – er medlem af Nato,” siger han:

”Det er helt oplagt, at det her kommer til at skabe nogle muligheder for et stærkere nordisk forsvarssamarbejde.” {{toplink}}

thomas.lauritzen@altinget.dk