UN Global Compact i Danmark: Efterlad ikke virksomhederne i ESG-tsunamiens mørke

At være bæredygtig handler ikke kun om at følge regler. Det handler om at forme fremtiden. 

Vi må sikre, at den nye lovgivning ikke blot bliver en reaktiv rapporteringsøvelse, men derimod åbner døren for proaktiv, strategisk omstilling og forretningsinnovation.

Dette kræver lederskab, vision, udvikling af nye forretningsmodeller og omfattende opkvalificering af medarbejdere på tværs af virksomheden.

Ansvaret er todelt: Staten skal vejlede og understøtte, at virksomhederne er klædt på til at leve op til lovgivningen, og virksomhederne må sikre, at deres forretningsmodeller er tilpasset fremtidens virkelighed og tage ansvar for mennesker og miljø gennem strategisk lederskab. 

Fra ’suk’ til strategi  

De nye rapporteringskrav bliver omfattende og udfordrende for alle virksomheder, særligt for små- og mellemstore virksomheder, hvor ressourcerne til bærdygtighedsområdet kan være begrænsede.

Rapporteringsdirektivet (CSRD) og Due Diligence direktivet (CSDDD) indebærer begreber som due diligence og dobbelt væsentlighed, som for mange virksomheder vil være helt nye, komplekse begreber at skulle forholde sig til.

I UN Global Compacts nordiske Stock Take-rapport fra september 2023 svarede 71 procent af alle respondenter, at mangel på kapacitet, kompetencer og viden i medarbejdergruppen hæmmer bæredygtig handling.

Mange SMV’er vil dog blive nødt til at forholde sig til den nye lovgivning, selvom de ikke vil blive direkte omfattet af lovgivningen i første omgang, fordi de er underleverandører (og dermed dataleverandører) til de større kunder, som skal rapportere.  

Det er derfor helt afgørende, at medarbejdere i hele virksomheden opkvalificeres og samarbejder på tværs. Dette vil skabe forbedrede forretningsgange og skabe muligheder for virksomheden selv, men også gavne rapportering og samarbejde med deres kunder.

Ny strategisk rettesnor 

Lovgivningen kan give SMV’erne mulighed for at afdække negative indvirkninger, udfordringer og muligheder, som kan hjælpe dem med at prioritere deres indsatser og arbejde strategisk og holistisk med bæredygtighed.

Kun virksomheder, der forstår deres negative indvirkninger på mennesker og miljø, kan arbejde målrettet med dem, og det strategiske ledelsesfokus og forretningsmodellen spiller en afgørende rolle.

{{toplink}}

Den nye lovgivning kan fungere som strategisk rettesnor og mulighed for at gentænke sin forretning og arbejde med nye forretningsmodeller.

Den kan for eksempel åbne op for en øget bevidsthed om at vurdere materialer og råvarer; hvor kommer de fra, og hvordan produceres produkter, hvordan anvendes de, og hvad sker der, når man ikke bruger dem mere?

Det kræver stærkt samarbejde og innovation på tværs af alle forretningsenheder fra indkøb til salg og ikke mindst kræver det en grundlæggende forståelse for bæredygtighed fra medarbejdere i hele virksomheden. 

Nye forventninger til data og dialog i værdikæden 

Virksomheder skal klædes på til at arbejde med dobbelt væsentlighed og vurdere virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø i hele verdikæden, men også, hvordan klimaforandringer, arbejdstagerrettigheder, konflikter mv. kan påvirke forretningen.

I den sammenhæng vil valide og sammenlignelige data spille en afgørende rolle, ligesom et fælles sprog og forståelse for, hvad der skal gøres, og hvad der skal måles, er kritisk.

Derfor udgør globale standarder og principper som UN Global Compact, UN Guiding Principles og Science Based Targets-initiativet helt afgørende pejlemærker for reel positiv forandring samtidig med, at alle aktører sikres lige vilkår.  

Men det er lettere sagt end gjort at bruge lovgivningen som strategisk rettesnor. De nye direktiver er omfattende, komplekse og kan være svære at forstå.

Derfor arbejder vi i UN Global Compact Danmark målrettet på at opkvalificere medarbejdere i virksomheder til at sætte eksisterende og kommende regulering i sammenhæng med en principbaseret tilgang til at drive forretning og tage afsæt i allerede igangsatte bæredygtighedsinitiativer og risikohåndteringsprocesser.

Eksempelvis kan det give rigtig god mening at udvide eksisterende processer for at håndtere korruptionsrisici til også at omfatte menneskeretlige og miljømæssige parametre, så udviklingen af due diligence processer bygger på eksisterende risikohåndteringsprocesser. 

Sammen med UN Global Compact Network Denmarks cirka 70 søsternetværk over hele verden, arbejder vi for at fremme læring, sparring og partnerskaber for at gøre reguleringsimplementering mere end blot et "kryds i boksen".

Derfor er UN Global Compact et godt sted at engagere sig som SMV, når man indleder sit arbejde med de hovedtemaer og begreber, som udspringer af ny EU-lovgivning og skal prioritere indsatser inden for klima, miljø, menneskerettigheder, anti-korruption og governance (også kaldet ESG) på en mere overskuelig måde.

{{toplink}}

Statens skal sikre vejledning 

På den måde kan mindre virksomheder opbygge deres strategiske indsatser inden for vigtige bæredygtighedsområder uden at skulle bestige det store bjerg af lovgivning, som de store virksomheder skal.

Det er desuden vigtigt, at staten lever op til sit ansvar og sikrer, at virksomheder har den fornødne vejledning til at leve op til lovgivningen.  

I UN Global Compact Network Denmark er vi overbeviste om, at den nye EU-lovgivning kan vendes til at blive en mulighed for virksomheder til at træde ind i en mere transparent og bæredygtig fremtid.

Det kræver uddannelse på tværs af hele virksomheden for at sikre en vedvarende omstilling og fælles forståelse i virksomheden.

Hvis det prioriteres, kan EU-reguleringen i samspil med det teknologiske boost åbne nye og innovative muligheder og løsninger, der ikke alene vil levere data og sikre transparens, men også sætte skub til, at virksomheder forholder sig til, hvilken fremtid vi vil bidrage til at skabe, og hvilke handlinger det forudsætter.

{{toplink}}

debat@altinget.dk