Dansk Standard: EU's bæredygtighedskrav risikerer at ende som en ren dokumentationsøvelse

Det er store og vigtige skridt, at bæredygtighed og det at passe på hele vores klode i dag vejer lige så tungt, som det at skabe vækst.

Vi skal derfor også glæde os over, at bæredygtig forretningsledelse er kommet langt op på agendaen, og at mere end 50.000 af Europas virksomheder snart skal kunne dokumentere deres arbejde med både miljø- og klimapåvirkning, sociale forhold og ledelse. Et tiltag, der endda kommer til at kræve en revisorerklæring for at sikre, at det hele er i orden.

Omfanget af CSRD

I disse år kommer der en omfattende mængde af regulering fra EU – så som CSRD og taksonomien, der skal skubbe på for et mere bæredygtigt Europa.

I Dansk Standard støtter vi op om den type regulering, da den nemlig er med til at sikre kapitalstrømme til bæredygtige investeringer – og i det hele, at EU's Green Deal kan lykkes. Så langt så godt.

Som Danmarks standardiseringsorganisation, der blandt andet står for udviklingen af standarder, der kan bruges strategisk i en organisations bæredygtighedsarbejde, ved vi dog, at dokumentation for dokumentationens skyld ikke skaber reel forandring – hverken for virksomheden eller det omkringliggende samfund.

Både det at dokumentere og efterleve standarder skal kobles til organisationens strategiske prioriteter for at have forretningsmæssig værdi, og for at bæredygtighedsinitiativerne rykker over tid.

Lovgivning må altså ikke stå i vejen for reel bæredygtig udvikling. Og med omfanget af CSRD, kan jeg godt blive bekymret for, om det risikerer at blive udfaldet.

Træk på eksisterende erfaringer

CSRD's dokumentationskrav, der er fastlagt i de mange ESRS'er, kommer til at kræve en kæmpe indsats fra virksomhederne – både de store og de små, herunder også underleverandører – at kunne efterleve. Ingen af os ved endnu, hvordan det kommer til at blive – men indtil da kan vi trække på erfaringer fra standarder, som faktisk giver rammerne for brugbar rapportering og dokumentationskrav.

{{toplink}}

Hvis man arbejder med standarder som eksempelvis ISO's ledelsessystemer, har man allerede etableret mange af de processer, som CSRD lægger op til i forhold til for eksempel god ledelse.

Man har også styr på politikker, målsætninger og dokumentation i forhold til verdensmål – og dermed ikke mindst hvilke data der skal indsamles fra egne eller eksterne leverandører – og man ved, hvor i sin organisation data til alle de emner, man skal rapportere på, kan findes. 

Det giver altså virksomhederne et godt fundament for at arbejde mere strategisk med CSRD- og ESG-krav, uanset om det er en ledelsesstandard for arbejdsmiljø (ISO 45001), energi (ISO 50001), miljø (ISO 14001), kvalitet (ISO 9001) eller ligestilling (DS 5001), man allerede arbejder med.

Kig fremad

En velimplementereret ledelsesstandard giver ikke en færdig opskrift til rapportering, men skaber en kultur med fokus på effektiv ledelse og styring, som man kan trække på, når man skal dokumentere sine klimafremskridt med data.

Selvom mange virksomheder allerede arbejder med ledelsesstandarder, drager de ikke nødvendigvis den kobling, hvilket er ærgerligt, da man får meget forærende, hvis man kobler rapporterings- og ESG-krav med sine ledelsesstandarder.

En anden styrke ved ledelsesstandarder – særligt for de virksomheder, der ønsker at gøre mere, end hvad der er pålagt dem ved lov – er, at de stiller krav om løbende forbedringer og forbedringsmål.

Dokumentation er i sagens natur en bagudrettet øvelse, hvor en virksomhed dokumenterer, hvad den har gjort. Med ledelsesstandarder arbejder man også med, hvad man vil gøre, fordi man løbende undersøger og dokumenterer, hvor og hvordan man kan udvikle og forbedre sine processer og dermed også sin bæredygtighed – og sine rapporteringstal – på den lange bane.

På den måde kan standarder være med til at sikre, at lovgivning som CSRD ikke bliver en ren dokumentationsøvelse, men et strategisk værktøj til at opnå reel forandring.

debat@altinget.dk