EU løber fra bistandsløfter

BLOG: De fattige lande betaler prisen for EUs økonomiske krise. Langt fra alle lande lever op til den fælles målsætning om 0,7 procent i bistand. Samtidig tager landene penge fra udvikling og putter dem over i klimakassen.

Af Lars Koch
Næstformand i Concord Danmark

Det er efterhånden 10 år siden, at EU lovede at øge den europæiske udviklingsbistand til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i 2015, men med tre år tilbage til deadline ser det desværre sløjt ud.

Mangler 114 milliarder kroner
Ifølge en ny rapport fra Concord Europe faldt udviklingsbistanden fra EU-landene med 3,5 milliarder kroner i 2011. Dermed er EU 114 milliarder kroner fra det nødvendige 2011-niveau. Det er især Italien, Tyskland og Spanien, som mangler at spytte i kassen, og som står for over ¾ af de manglende penge.

Den manglende efterlevelse af bistandsløfterne er dog kun en del af problemet. Aidwatch-rapporten dokumenterer nemlig, at store dele af den europæiske udviklingsbistand slet ikke går til verdens fattigste.

Gældslettelse, udgifter til udenlandske studerende og flygtningemodtagelse i EU tæller alt sammen med som bistand. Det betyder, at 54 milliarder kroner af EU's udviklingsbistand aldrig forlader EU-landenes finansministerier og derfor ikke bekæmper fattigdom og ulighed, som ellers er meningen med den europæiske udviklingsbistand.

Yderligere er der fortsat problemer med, at EU-landene bevidst modsætter sig internationale aftaler og binder deres udviklingsbistand til køb af bestemte ydelser eller varer fra deres egne virksomheder. Ifølge Aidwatch-rapporten blev hele 7 milliarder kroner spildt på denne måde i 2011. 

Klima tager fra udvikling
Endelig skal de rige landes løfter om klimafinansiering modregnes den officielle udviklingsbistand. Ved det store klimatopmøde (COP 15) i København i 2009 lovede de rige lande at give lidt over 210 milliarder kroner i klimafinansiering de næste tre år. De erkendte, at truslen fra klimaforandringer var størst i udviklingslandene, som derfor havde brug for hurtig og konsekvent hjælp.

Men selvom EU skrev under på, at de nye klimapenge var additionelle og altså ikke måtte tages over udviklingsbistanden, er fristelsen alligevel for stor for de fleste EU-lande. Næsten alle rige lande, Danmark inkluderet, tæller deres klimafinansiering med i forsøget på at nå deres bistandsmål, og udviklingslandene betaler dermed reelt for deres egen klimabistand.

Uopnåelige 0,7 procent
Desværre viser Aidwatch-rapporten med al tydelighed, at EU ikke vil nå den fælles målsætning om 0,7 procent i udviklingsbistanden i 2015. Tværtimod betyder den økonomiske krise, at mange EU-lande skærer i udviklingsbistanden for at lette presset på de offentlige budgetter.

En virkelighed, som er meget langt fra de mange løfter, som EU og dens medlemslande har afgivet i topmøde-erklæringer i f.eks. EU og FN. Regningen for den økonomiske krise sendes videre til verdens fattigste, og løfterne om at ville bekæmpe fattigdom og ulighed har lange udsigter.

EU-landenes bistandsforpligtigelser diskuteres på Rådsmødet for stats- og regeringschefer den 28.-29. juni i Bruxelles. Danmark og de andre performere må bruge denne mulighed til både at få flere lande med i ”0,7 procent-klubben”, men også få hele EU til at fastholde deres målsætninger og leve op til deres løfter over for verdens fattigste.

 

Forrige artikel Vi afskæres fra verdens brændpunkter Vi afskæres fra verdens brændpunkter Næste artikel Tv-dueller om EU Tv-dueller om EU