Eksperter: Tyndt dansk EU-hold kan koste indflydelse

BRUXELLES: Der er langt færre politiske sværvægtere i det danske kapløb om en plads i Europa-Parlamentet end i en række andre europæiske lande.

Det viser en sammenligning af kandidaternes CV'er i 11 europæiske lande udført af forskere ved Leiden Universitet i Holland.

Her kommer det danske kandidatfelt på en næstsidsteplads i politisk tyngde, opgjort efter hvor mange tidligere statsministre, ministre, partiledere og parlamentarikere der præger listerne.

Eks-ministre ikke nok 
På førstepladsen ligger Belgien med både en tidligere statsminister og nuværende vicestatsminister samt flere andre toppolitikere i feltet. Derefter kommer lande som Spanien og Frankrig, som også har stillet tunge hold. 

Selv om eksministre som Venstres spidskandidat, Ulla Tørnæs, og Konservatives Bendt Bendtsen er at finde på opgørelsens top 15 over mest erfarne politikere i feltet, er det ikke nok til at hive den danske placering op. Kun hollænderne har stillet et mere politisk uerfarent hold end danskerne.

Ifølge rapportens forfatter, Wim Voermans, der er professor ved universitetet i Leidens juridiske fakultet, kan landenes forhold til hele EU-systemet aflæses i rangordningen. Ud over Danmark og Holland scorer lande kendt for stærke EU-kritiske røster som Tjekkiet og Storbritannien også lavt.

"Hvis man ser ned over listen, så følger den udbredelsen af EU-skepsis. Det er de lande, som ikke rigtig tager Europa-Parlamentet alvorligt," siger han og tilføjer:

"Den offentlige opfattelse af Parlamentet har betydning og er medvirkende til at afgøre, hvem man sender til Parlamentet. Der er det tydeligt, at de politiske partier har en tendens til ikke at investere i noget, som de ikke finder vigtigt. Så de beholder deres A-hold hjemme."

Dobbeltægget sværd 
Han advarer om, at det på den ene side kan få betydning for den rolle, som kandidaterne kan få lov til at spille i Parlamentet, fordi politisk tunge profiler ofte har nemmere ved at få vigtigere poster i Parlamentet. Og på den ande side for den danske befolknings opfattelse af Parlamentets arbejde.

"Anciennitet er en indikation på mulig indflydelse. Men det er endnu mere vigtigt, hvilket signal det sender til vælgerne derhjemme. For Europa-Parlamentets vigtighed spejles i de kandidater, der sendes derhen," siger Wim Voermans.

Andenrangsvalg 
Der er dog en naturlig forklaring på, at der ikke er stor interesse fra det politiske Danmark i at stille med tunge profiler til EU-valget, påpeger Mads Dagnis Jensen fra Københavns Universitet, der er postdoc ved Institut for Statskundskab. 

"Generelt anses valget til Europa-Parlamentet som et andenrangsvalg på linje med valget til kommuner og regioner, hvor førsterangsvalget er valget til Folketinget. Den opfattelse har partierne også. Derfor har de en interesse i at gemme deres kandidatur til førsterangsvalget," siger Mads Dagnis Jensen og peger på, at det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2015, kan spille kraftigt ind på mulige kandidaters lyst til at prøve kræfter med EU-jobbet. 

Også han medgiver, at det kan koste på indflydelseskontoen i Parlamentet, hvis der ikke stilles med et politisk tungt parlamentarikerhold.

"Forskningen viser, at politisk tyngde kombineret med ekspertise på området har stor betydning for, hvilke poster man kan få. Det vil sig, om man bliver formand eller næstformand for et udvalg, om man får ordførerskaber eller en koordinatorrolle, og hvorvidt man overhovedet kommer til at sidde i et attraktivt udvalg. Derfor kan det være strategisk at stille med tungere kandidater, fordi det øger muligheden for at få en mere central placering i det fremtidige Parlament og derved i sidste ende få indflydelse," siger han.

K køber den ikke 
Konservatives spidskandidat, tidligere partileder og vicestatsminister Bendt Bendtsen, er dog langtfra overbevist om de hollandske forskeres konklusioner.

"Selvfølgelig gør det tingene nemmere, når man kommer med en politisk ballast til Europa-Parlamentet, men der er eksempler på, at folk, der ikke har været i landspolitik, faktisk har opbygget en politisk karriere i Parlamentet. De har vist, at de har masser af indflydelse og er dygtige på deres område," siger han.

Han peger på sin socialdemokratiske parlamentsfælle Christel Schaldemose som et eksempel på et landspolitisk ubeskrevet blad, der alligevel har formået at spille en vigtig rolle på fødevaresikkerhed og forbrugerpolitik gennem sin tid i Parlamentet.

Samtidig peger Bendt Bendtsen også på, at den danske lavplacering skal ses i lyset af, at landene har forskellige politiske kulturer. Han mener, at Parlamentet nogle steder mere end andre anses som et sted, hvor politikere med en lang karriere bag sig tager hen.

"Jeg tror desværre ikke, at de gode forskere kan lave en lige linje mellem landene, i og med at vi kulturelt er så forskellige," understreger han.

rikke@altinget.dk