Dansk Erhverv: Ensartet selskabsskat i EU er en dårlig idé

Debatten om selskabsskat har efterhånden raset i mange år. Desværre er den ikke altid lige nuanceret.

Lad os starte med at slå fast, at Produktivitetskommissionen i deres endelige rapport tilbage i 2014 slog fast, at selskabsskatten er den mest væksthæmmende beskatning, fordi den svækker indenlandske og internationale virksomheders tilskyndelse til at investere i indlandet frem for i udlandet.

Desuden diskriminerer den mod finansiering med egenkapital, som er en vigtig kilde til finansiering af investeringer i produktivitetsfremmende innovation.

Selskabsskatten bliver til tider fremstillet som en retfærdig skat på aktionærer eller direktører, men grundlæggende er det altså som fremhævet af Produktivitetskommissionen en skat, der tages fra virksomhedernes kapitalapparat og dermed gør dem mindre produktive.

Lavere skat gavner lønningsposen
En lavere selskabsskat vil derfor mindske skadesvirkningerne og i stor stil medføre højere lønninger.

Skatteministeriet har for nylig opgjort, at en halvering af selskabsskatten ville medføre 6.000 kroner mere i lønningsposen hos privatansatte.

Offentligt ansatte og folk på overførselsindkomstfjerner vil opleve en tilsvarende stigning, fordi lønnen i det offentlige og overførselsindkomster følger lønudviklingen i det private. Lavere selskabsskatter vil derfor komme alle til gavn.

I ønsket om en bund under selskabsskatten ligger der implicit en forståelse af, at staterne taber penge på ræset. På trods af at den nominelle sats er sænket, så er selskabsskatten andel af BNP faktisk gået op.

Årsagen er, at man har udvidet basen, hver gang man har sænket satsen og endda udvidet den mere, end den er blevet sænket. Det er en dynamik, som desværre ikke altid får plads i debatten.

Ensartet skat lægger pres på Danmark
Selskabsskatten er i øvrigt blot et parameter ud af mange, der bestemmer, hvor virksomheder lægger deres investeringer.

Hvis man tager ét konkurrenceelement ud af ligningen og altså får en ensartet selskabsskat i EU, så vil man gøre konkurrencen mellem landene dårligere.

Dette ville entydigt begunstige store lande, som har bedre konkurrencevilkår, når det gælder størrelse af hjemmemarked, sprog og så videre. 

En ensartet selskabsskat vil derfor lægge pres på Danmark og andre små eksportorienterede lande, som måske vil være tvunget til at sænke andre skatter. Der kan også komme pres på de danske lønninger, der sammenlignet med mange andre lande ligger i den høje ende.

Skatter bliver hverken fair eller ens
Hvis der alene er et enøjet fokus på at have en bund under selve satsen, så bliver skatterne hverken mere fair eller ens. Landene har jo stadigvæk forskellige regler for, hvad der kan trækkes fra, eller hvad der i det hele taget betales skat af.

Hvis en virksomhed kan have fradrag, der er større end deres udgifter, så kan man sagtens forestille sig, at man kan tjene penge uden at betale skat, også selvom skattesatsen er høj.

Man kan også operere med forskellige satser, så nogle former for indtægter slipper billigere eller helt er skattefritaget. En bund under selskabsskatten vil ikke løse dette, men vil kræve, at landene har den samme skattebase og det er en helt anden øvelse.

I Dansk Erhverv går vi ind for gennemsigtighed og ensartethed, når det kommer til basen, og derfor støtter vi EU-direktivforslaget om en fælles selskabsskattebase (det såkaldte CCCTB), da det vil være en stor hjælp for særligt mindre danske virksomheder, der skal operere i flere EU-lande.

Men det er noget helt andet end en bund under selskabsskattesatsen.

debat@altinget.dk