Atlantic Forum: EU og Nato bør indgå et tæt partnerskab i Arktis

Af Karoline Thomsen
Analytiker, Atlantic Forum

Da EU’s nuværende Arktis-strategi blev offentliggjort i 2016, var verden og den arktiske region i en meget anderledes sikkerhedsmæssig situation. Det er tydeligt i den gamle strategi, hvor samarbejde er en hjørnesten, men de samarbejdende parter fokuserer mest på miljøet og på at skabe et forum til dialog om rettigheder inden for fiskeri og sejlads.

Der er mange grunde til, at den slags fora er en god idé. De lader bekymringer blive nævnt, debatteret og løst fredeligt og konstruktivt, hvilket har vist sig succesfuldt på politikområder, hvor der er et stort område at samarbejde på.

Den nye strategi bør have større vægt på globale klimaforandringer, fordi mens temperaturerne ventes at stige globalt set, vil der ske dramatiske ændringer i den arktiske geografi som følge af stigende have. Dette er også et argument for at få større fokus på sikkerhedsudfordringer og sikkerhedspartnere, da det vil blive afgørende i den ændrede arktiske region.

Rusland opruster, og Nato svarer
Vi har allerede set, at Rusland er blevet mere og mere aggressive i regionen siden 2016. For eksempel har de genåbnet flere sovjetiske militærposter in Det Arktiske Ocean og udvidet deres flåde i den arktiske region, ligesom de behandler the Northern Sea Route som deres egen, hvilket den ikke er, og har hævet flådebudgettet til at kunne udvide flåden i Arktis og købe militærfartøjer med de nyeste og mest komplekse militærteknologier.

Derudover har Rusland udsendt og testet atomare undervandsdroner og andet atomart militærudstyr.

Selvom det ikke er i samme størrelsesorden som i sovjettiden, er denne aggressive tilgang og militarisering af det arktiske område anledning til bekymring hos Nato og dens medlemslande. Derfor har der været et behov for et modsvar fra Nato.

Indtil videre har Nato svaret med et øget antal aktive tropper i de årlige militærøvelser i området som en slags afskrækkelse. 2020-udgaven af Natos Cold Response-øvelse har eksempelvis 16.000 tropper involveret til sammenligning med 10.000 i 2006. EU bør formalisere og styrke et partnerskab med Nato-alliancen for at holde det arktiske område frit, som det er i dag.
 
Mange fordele i et stærkt partnerskab
EU kan drage fordel af Natos militære ekspertise og mandat i et partnerskab, og Nato kan drage fordel af EU’s omfattende viden om og kompetence indenfor diplomati og politisk koordinering. For Arktis er den konstellation relevant, fordi Arktis ikke kun er et område af militær interesse men også af interesse indenfor civile spørgsmål.

Partnerskabet bør være med respekt for den nationale selvstændighed i de arktiske stater, for eksempel ved at invitere relevante arktiske stater til at lede operationer eller møder.

Sådan en konstellation vil give mening for alle parter, respektere alle interesser og arbejde konstruktivt mod et fælles mål om at holde Arktis tilgængelig og sikker i en tid med klimaforandringer, såvel som at fortsætte EU og Natos tradition om fredelig dialog for konstruktivt samarbejde.

EU kan allerede bruges som et forum til at skabe udenrigspolitik, og Nato er et forum til at udføre udenrigspolitik. Altså vil et EU-Nato-partnerskab om den militære situation i Arktis give os og vores allierede en chance for at diskutere og koordinere politikker forud for møder med Arktisk Råd, hvor Danmark er det eneste land, der også er medlem af både EU og Nato.

Denne politikkoordinering, såvel som et hævet vidensniveau hos begge organisationer, kan være et stærkt redskab til kollektivt at afværge den opblussende situation i Arktis.

debat@altinget.dk