EU-topmøde: Grønt lys til nye sanktioner mod Rusland, milliarder til den ukrainske statskasse og global selskabsskatteaftale

BRUXELLES: De sidste knaster blev torsdag ryddet af vejen for, at EU kan vedtage en række nye sanktioner mod Rusland. Samtidig trak Polen et veto tilbage, som blokerede for en saltvandsindsprøjtning til den ukrainske statskasse på 134 milliarder kroner og for EU's tilslutning til en global aftale om en bund under selskabsskatten for store multinationale selskaber på 15 procent.

”Vores fælles vilje til at støtte Ukraine politisk, økonomisk, militært og humanitært så længe, det er nødvendigt, er uforandret,” sagde den tyske kansler Olaf Scholz efter årets sidste topmøde i Bruxelles.

{{toplink}}

De nye sanktioner vil sætte yderligere et par hundrede navne og selskaber på listen over folk med indrejseforbud i Unionen og stramme handelsmønstrene for yderligere en række sektorer set som strategisk vigtige for den russiske invasion af Ukraine.

Derudover har landene forsøgt at justere de eksisterende sanktioner mod Rusland, så de ikke står i vejen for eksport af fødevarer og gødning. De områder har hele tiden været undtaget, men russiske skibsladninger er alligevel strandet i europæiske havne, hvis ejerne bag er blandt de nu flere tusinde juridiske og fysiske personer, som EU har blacklistet siden krigens start for at spille en rolle i den russiske krigsindsats i Ukraine.

Tilpasningen har mødt strid modstand fra en række særligt østeuropæiske lande med Polen og Litauen i spidsen ud fra en tankegang om, at ”ikke en eneste euro ekstra må ryge i oligarkernes lomme”, som en diplomat formulerer det

Et slag mod sanktionsregimet

Lempelsen blev heller ikke vel modtaget i Ukraine.

”Forsøg på at tillade russiske oligarker og firmaer at afvige fra allerede pålagte EU-sanktioner er et slag mod hele sanktionsregimet, underminerer støtten til Ukraine og vores fælles indsats for at stoppe Putins krigsmaskine,” skrev den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter.

Til gengæld har FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, argumenteret stærkt for, at enhver sten måtte ryddes af vejen for transporten i en situation, hvor hungersnøden truer på det afrikanske kontinent.

Ulige vilkår

EU-cheferne havde derudover en lang diskussion om, hvad der kan gøres for at styrke europæiske virksomheder i det voldsomt svære globale klima med krig i nabolaget, galopperende energipriser og et USA, som lokker innovation og produktion til sig med den 2600 milliarder kroner store grønne skattepakke, som præsident Joe Biden fik vedtaget for nogle måneder siden.

Derfor enedes EU-cheferne om at bede EU-Kommissionen i ekspresfart levere en analyse af og forslag til, hvilke værktøjer der skal til for at hjælpe europæisk industri på vej og forbedre de europæiske handelsbetingelser.

Analysen skal være klar allerede med udgangen af januar.

”Sikkerheds- og handelspolitik går nu hånd i hånd, så ja - vi kommer til at kigge på europæisk industripolitik, frihandel og statsstøtteregler på en anden måde, end vi i en årrække har været vant til,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun ankom til mødet noget forsinket efter at have præsenteret sin nye regering tidligere på dagen.

Stats- og regeringscheferne enedes om at vende tilbage til emnet ved et møde 9.-10. februar, som også vil have migration på dagsordenen i lyset af den stadig større tilstrømning til Europa.

Løbske gaspriser

EU-cheferne diskuterede også et loft over gaspriserne, som det indtil videre har vist sig noget nær umulig at lande på grund af en række landes frygt for, hvad det vil gøre for både forsyningssikkerheden og de europæiske statskasser.

Uenigheden er stadig stor, og derfor bliver det nu op til de europæiske energiministre at forsøge at få en sådan nødbremse landet, når de mødes for tredje gang på kort tid på mandag.

Skepsissen mod en indgriben i markedet kommer fra blandt andre Danmark, Holland og Tyskland. Den bliver ikke mindre af, at operatøren af den ledende gasbørs i Europa, den såkaldte TTF-børs i Holland, i et brev til EU-landene torsdag truede med helt at trække sig ud, hvis det nye loft bliver en realitet. Alligevel tegner det til, at der kommer et loft. Spørgsmålet er bare, på hvilket niveau det skal ligge.

”Prisen skal være så høj, at jeg håber, den aldrig bliver relevant,” sagde den tyske kansler, Olaf Scholz, efter mødet.

Qatargate lurer

EU-cheferne fik samtidig en afrapportering fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, om den enorme korruptionsskandale, der lige nu ruller blandt de europæiske folkevalgte. Én nuværende og én forhenværende parlamentariker er blevet arresteret med over 11 millioner kroner i kontanter i deres besiddelse i en omfattende politiaktion, hvor både Qatar og Marokko er blevet impliceret.

Roberta Metsola forklarer, at hun nu lancerer en reformgruppe, der skal se Parlamentets procedurer efter i sømmene.

Blandt forslagene er at styrke whistleblower-ordninger, stramme op på institutionens etiske kodeks, skærpe kontrollen med, hvem der kommer og går i Parlamentet, og en afskaffelse af de såkaldte venskabsgrupper med andre lande. Det er grupper, hvor parlamentarikere mødes med repræsentanter fra andre lande, men med meget lidt offentlighed omkring, hvad der egentlig foregår.

"Visse ting, der er sket i denne sag, vil ikke kunne ske fremover," understregede parlamentsformanden efter mødet, hvor hun også kaldte sagen "skadelig for Europa og for alt, hvad vi står for".

{{toplink}}

rikke@altinget.dk