Kul, havne og banker: Sådan vil EU stramme sanktionsskruen efter massakren i Butja

BRUXELLES: Russiske troppers henrettelser af civile i byer som Butja, Irpin og Hostomel i Ukraine bliver nu besvaret med nye sanktioner fra EU.

Blandt tiltagene i EU’s femte sanktionspakke mod russerne, som EU-Kommissionen præsenterede tirsdag eftermiddag, er et fuldt importforbud for kul. Hvis EU-landene godkender forslaget fra Kommissionen er det første gang, blokken vil forsøge helt at fjerne en russisk energikilde fra det europæiske marked.

Ifølge EU-Kommissionen vil det koste russerne 30 milliarder kroner årligt i tabte eksportindtægter. Kul er langtfra den energiform, hvor EU er mest afhængig af russiske leverancer.

Til sammenligning anslås det, at der blev indført for 750 milliarder kroner olie og gas til Unionen fra Rusland i 2021. Det er dog et symbolsk vigtigt første skridt ad en vej, som visse EU-lande med stor russisk energiafhængighed har modsat sig at gå nedad.

”De fire sanktionspakker har ramt hårdt og begrænset Kremls politiske og økonomiske muligheder. Vi ser håndfaste resultater. Men i lyset af begivenhederne står det klart, at vi bliver nødt til at øge presset yderligere. I dag foreslår vi at tage sanktionerne skridtet videre, vi vil gøre dem bredere og skarpere, så de skærer endnu dybere ind i den russiske økonomi,” sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun fremlagde sit bud på nye stramninger.

Farvel kaviar og vodka

Onsdag vil EU-landenes ambassadører i Bruxelles mødes for at godkende de nye sanktioner. De forventes at være så godt som klappet af på forhånd mellem Kommissionen og medlemslandene, at pakken vil kunne få grønt lys, så sanktionerne allerede kan træde i kraft senere på ugen.

Ud over kulimporten har EU-Kommissionen også fire russiske banker på sigtekornet, der bliver afskåret fra det europæiske marked. Det udgør 23 procent af den russiske banksektor.

Derudover rammes russiske varer, så for eksempel russisk tømmer, cement, gummi, kaviar og vodka ikke længere skal kunne findes på EU-landenes hylder.

I den anden retning foreslår Kommissionen eksportrestriktioner på avanceret teknologi som kvantecomputere, avancerede halvledere og andet følsomt maskineri, som ikke længere vil kunne sælges til russerne.

Kun mad, medicin og energi

Russiske firmaer skal heller ikke længere kunne byde på offentlige udbud i EU-lande, ligesom russiske statslige organisationer ikke skal kunne modtage økonomisk støtte fra hverken EU-niveau eller nationalt fra de 27 landes statsbudgetter.

Desuden foreslår Kommissionen at forbyde russiske og russisk-opererede fartøjer adgang til europæiske havne, dog med undtagelse af dem, der sejler med mad, humanitær nødhjælp og energi. Russiske og belarusiske vognmænd vil heller ikke længere kunne operere i EU.

Samtidig forlænges sanktionslisten over personer med forbindelser til det russiske styre, som mister deres ret til at rejse ind i Unionen og får deres midler på EU-jord indefrosset.

Undgå nye Butja'er

En række EU-lande, herunder blandt andre polakkerne og balterne, ønsker at gå meget længere blandt andet på energiområdet, hvor EU-lande hver dag sender milliarder af kroner i Putins retning for olie og gas.

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, er heller ikke imponeret.

”For at undgå ”nye Butja’er” må I indføre alle sanktioners moder: Stop med at købe olie, gas og kul fra Rusland. Hold op med at finansiere Putins krigsmaskine. Russisk økonomi – og dens krig – vil gå i stå på et par måneder. Få måneder, hvor I må stramme bælterne ind, ville være flere tusinde reddede liv værd,” skrev Kuleba tirsdag på Twitter.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen gjorde tirsdag klart, at en sjette sanktionspakke allerede er i pipelinen.

”Vi arbejder på yderligere sanktioner, inklusive på import af olie,” sagde kommissionsformanden.

Det kan dog blive en betydeligt sværere pille at sluge for visse medlemslande.

rikke@altinget.dk