40 år i staten: Mød Finansministeriets diskrete "rockstjerne" og velfærdssnedker

Finansministeriet kalder ham uden at blinke for en “økonomisk rockstjerne”.

Selv er afdelingschef Lars Haagen Pedersen en mere beskeden mand.

Men sandt er det, at han har været med til at udtænke sporene til nogle af de største økonomiske politiske reformspor, som Danmark har undergået de seneste årtier. 

Lige fra en øget tilbagetrækningsalder til skattereformer og dagpengereform til at få flere elbiler på de danske veje.

Nu har Lars Haagen Pedersen rundet 40 års ansættelse i staten. I den anledning har Altinget talt med afdelingschefen om udviklingen i den økonomiske politik og hans egen rejse fra forsker til finanspolitisk reformsnedker.

Forslag mødt med stor skepsis

Som purung økonom så Lars Haagen Pedersen ind i en mangeårig karriere som forsker. Eller det troede han i hvert fald.

For først årene som chef for modelgruppen i DREAM og især tiden bagefter som sekretariatschef for Velfærdskommissionen i 2004-2005 fik ham på andre tanker. 

“De år formede mig ganske meget, fordi jeg blev udfordret på, at vi skulle prøve at lave løsninger på alle mulige former for problemer, og det syntes jeg, var rigtig sjovt,” siger Lars Haagen Pedersen.

Velfærdskommissionen kom i 2005 med 43 konkrete forslag om alt fra efterløn, dagpenge og tidligere skolestart til pointsystem for udlændinge og obligatorisk pensionsopsparing. 

Blot fem timer efter forslagene var fremlagt, blev de ganske vist hældt mere eller mindre ned ad brættet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), men siden er mange af forslagene på den ene eller anden måde blevet bragt i anvendelse.

Lars Haagen Pedersen husker særligt tilbage på kommissionens forslag om at lade folkepensionsalderen stige i takt med levealderen.

I kommissionen var man godt klar over, at forslaget kunne blive opfattet som kontroversielt, og derfor var det også med en vis spænding, at forslaget blev lagt frem for den danske offentlighed.

“Bagefter kan man godt sige, at det var nemt, men det var ikke lavet før, så på den måde var det da noget, vi lige skulle tygge på, inden kommissionen gik ud med det.”

Hvordan blev det forslag modtaget?

“Med stor skepsis, men også som en forholdsvis nem måde måske at løse et stort problem på. Jeg tror godt, at de fleste kan se, at der er noget rimeligt i, at den andel af livet, hvor vi er på arbejdsmarkedet, skal være nogenlunde konstant, så vi ikke kan trække os tilbage ved samme alder, når vi begynder at leve længere,” siger Lars Haagen Pedersen.

Siden er det blevet en vigtig finansieringskilde til at opretholde den danske velfærdsmodel, og mange andre lande har efterhånden indført det på den ene eller anden måde.

Vild med uforudsigelige dage

Som forsker interesserede Lars Haagen Pedersen sig særligt for den mere anvendte del af forskningen, men særligt årene i Velfærdskommissionen fik vækket hans interesse for den mere praktiske politik.

“På en måde blev det ret afgørende for mit videre karriereforløb. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt,” siger Lars Haagen Pedersen. 

Han har siden 2011 været afdelingschef i Finansministeriet med ansvar for strukturpolitik, skat, regneprincipper og klimamodeller.

“Forskellen på at være her og mange andre steder er, at politik bliver utrolig konkret, og så de mange forskelligartede ting, man skal prøve at hjælpe politikerne med. Det er lige fra at lave en vinterpakke til at lave en grøn fond. Det var to ting, jeg var med til at lave kort tid efter hinanden i dette forår."

Du har tidligere været nogle steder, som var mere uafhængige. Hvordan var det at skifte over til et politisk styret ministerium?

“Her er man underlagt, hvad det politiske system prioriterer, at vi skal kaste os over. Som forsker bestemte man selv, hvad man kiggede på. Men det rigtig sjove ved at gå på arbejde i Finansministeriet er, at du ikke altid ved, hvilket problem, du bliver sat til at løse, når du møder ind om morgenen. Og det kan jeg faktisk godt lide.” 

Debat om dynamiske effekter

Det er ikke småting, der er sket i Lars Haagen Pedersens 40 år i staten.

Han husker, hvordan han til en start var tilsluttet en central regneenhed, som han arbejdede på fra et fjernskrivebord, en terminal og et tastatur.

Siden er der sket en teknologisk revolution, der også har indvirket på mulighederne for at lave økonomiske forudsigelser og modeller. 

Da han var sekretariatschef i DREAM, var det første gang han for alvor begyndte at kombinere makroøkonomi med mikroøkonomi. Nu kiggede man også på, hvordan de enkelte individer reagerer på tiltag.

“Det var jo relativt nyt, fordi før havde vi arbejdet med rene makromodeller. Efter vi har fået meget mere datakraft, og samtidig har bedre registre, der strækker sig over en lang periode, kan vi gøre masser af ting, som vi ikke kunne for tyve år siden,” siger han.

En af de ting, som er blevet muligt, er at indregne dynamiske effekter af skatteændringer og offentlige investeringer. Mange har i årenes løb kritiseret Finansministeriet for ikke i tilstrækkelig grad at indregne afledte virkninger af velfærdsinvesteringer, såsom forebyggende sundhedstiltag.

Enig eller ej, så hilser Lars Haagen Pedersen debatten velkommen.

“Det er super sundt at have debatten. Det er meget vigtigt, at der er en generel accept af, hvordan Finansministeriet regner. Vi gør, hvad vi kan for at være åbne omkring regneprincipper,” siger han og tilføjer:

“Det er vigtigt, at politikerne kan stole på og føler, at det er rigtigt, hvad vi fortæller dem. Derfor er det også godt, at nogle udefra som De Økonomiske Råd kigger os efter i sømmene. Det tror jeg virkelig er vigtigt for demokratiet.” 

Han vurderer da også, at Finansministeriet får bedre og bedre mulighed for at udregne dynamiske effekter, men understreger, at der altid vil være ting, der er svære at svare på.

For eksempel at udregne, hvilken betydning det har for arbejdsudbuddet, hvis man ændrer noget i folkeskolen. Der går så lang tid imellem ændringen og effekten, hvor der også sker mange andre ting i folks liv, at det kan være svært at udskille disse effekter fra ændringerne i folkeskolen.

“Det er fagligt meget vanskeligt at gøre samtidig med, at fortegnet kan være både positivt og negativt, fordi der i forvejen bruges offentlige ressourcer på folkeskolen," siger han.

Svære politiske prioriteringer forude

Det er ikke bare metoderne, der har ændret sig. Det har den økonomiske virkelighed også.

For 40 år siden havde Danmark store økonomiske problemer. Vi havde høj ledighed, kæmpe underskud på betalingsbalancen, høj offentlig gæld og store rentebetalinger.

“Man kan sige, vi havde problemer, der minder om det, som de svageste europæiske lande har i dag, så det er en kæmpe rejse, dansk økonomi har været igennem, hvor vi har bevæget os fra at være et land, der havde alle de balanceproblemer, til at det faktisk er noget, vi har løst i dag. Så vi er et helt andet sted i dag, end vi var i 1982,” siger Lars Haagen Pedersen.

Tilbage i 80’erne var al fokus rettet mod at løse de akutte problemer, og derfor havde man i realiteten heller ikke mange kræfter til at kigge fremad. 

Så selv om der i disse år tales meget om 'vilde problemer', der er meget vanskelige at løse, så mener Lars Haagen Pedersen stadig, at det er et “bedre” arbejde at være finanspolitisk økonom i dag.

“Når man for eksempel læser Anders Eldrups (tidligere departementschef i Finansministeriet, red.) bog eller snakker med dem, som var ansvarlige for økonomien i 80’erne og starten af 90’erne, så var det langt vanskeligere for dem, fordi de kunne ikke gøre meget andet end at prøve at komme igennem de kortsigtede problemer.” 

“I dag står vi et helt andet sted, og derfor har vi også kræfter til at finde bedre løsninger på det, du kalder ‘vilde problemer’, såsom klima, hvor vi er nødt til at have mange dele i spil samtidigt. Men fordi vi har truffet en masse rigtige beslutninger gennem de seneste 40 år, så har vi som samfund bedre ressourcer til at løse det.”

Hvad ser du så som den mest interessante økonomiske udfordring, man skal finde svar på nu?

“Vi kigger ind i en periode, hvor de generationer, der går på pension er store, og de generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet, er relativt små. Så får vi det, som økonomer har kaldt 'hængekøjeproblemet', nemlig at arbejdsstyrken bliver lille relativt til antallet af folk, der er i tilbagetrækning. Det vil vare cirka frem til år 2060, hvor det så begynder at blive bedre igen.”

“Så vi kan se ind i, at det bliver en smule svært at være politiker. De skal prioritere relativt hårdt de kommende år." {{toplink}}

Ingen rockstjerne uden et band

De seneste år har Lars Haagen Pedersen arbejdet en del med at få tænkt miljø og klima ind i finanspolitikken. Han står i spidsen for at lave grønne regneprincipper, han har arbejdet med en ny afgiftsstruktur, der skal få flere elbiler på vejene og som noget af det seneste har han været med til at udforme den grønne skattereform med indførsel af CO2-afgifter.

“Det har faktisk været en virkelig interessant opgave for mig at se på, hvad vi kan gøre for at reducere CO2, så vi kan løse vores klimaproblem. Og nu fylder Danmarks udledning jo nærmest ingenting i forhold til verdens samlede udledning, men hvis vi kan finde løsninger, der ikke er voldsomt dyre, og som andre lande kan se sig selv i, så kan det måske kopieres af andre lande og på den måde gøre en stor forskel.”

Er det her med at løse store udfordringer i vores samfund noget, der også driver dig meget i dit arbejde?

“Det er det helt klart. Det tænder mig rimelig meget, hvis jeg kan bruge den viden, jeg har, til at løse noget, som jeg opfatter som et stort problem.”

Lars Haagen Pedersen virker ikke som en mand, der trods sine 63 år, går mindre engageret ind i diskussioner om samfundets udfordringer og mulige løsninger herpå.

Man snakker jo en del om lige nu, at de ældre har svært ved at holde fast på arbejdsmarkedet. Har det altid været helt uproblematisk for dig at følge med?

“Jeg tænker, at hvis du spørger nogen af dem, jeg arbejder sammen med, som er noget yngre, så er de noget mere ferme til at bruge moderne teknologi, så på den måde er man jo nok nogle skridt bagefter. Det er nok meget godt, at det ikke er mig, der sidder og laver de fysiske analyser i dag.”

“Men så kan jeg noget andet. Tit diskuterer vi noget, hvor jeg kan byde ind med, at vi har prøvet noget før, der minder om, og forklare om, hvordan det så virkede. Hvis man skal bruge arbejdskraften fornuftigt, ikke bare her, men helt generelt, så er det lige præcis ens relative fordele, man skal bruge. Og det synes jeg er noget af det, vi er rigtig gode til her i Finansministeriet. Vi supplerer hinanden med det, vi hver især er gode til.”

Der er stadig stor interesse for at lytte til Lars Haagen Pedersen. Det viser sig ikke mindst ved, at Finansministeriet inviterer alle til virtuel jubilæumsforelæsning med afdelingschefen.

Men for Lars Haagen Pedersen handler det igen og igen under interviewet om det fantastiske ved at diskutere samfundsudfordringer og finde på løsninger i et fælles rum med andre.

“Kernen i det, der driver mig er, hvis man i fællesskab kan finde på løsninger, der bringer samfundet et bedre sted hen.”

Så du ser dig måske også mere som en holdspiller end en rockstjerne?

“Ja, der skal være et helt band.” {{toplink}}

sine@altinget.dk