Russisk invasion får EU til at bryde tabuer til højre og venstre
Våbenopkøb til ukrainerne, lukkede luftrum for russerne, stop for russiske propagandakanaler og åbenhed over for at bruge aldrig før anvendt flygtningelovgivning er bare nogle af de tiltag, EU-landene har stillet sig bag på en weekend.
BRUXELLES: De hellige køer fik ikke lov til at græsse fredeligt i Bruxelles i denne weekend. I stedet blev flere af dem kørt til slagtning.
Efter at være kommet under skarp anklage for at nøle i deres svar på den russiske invasion, har de 27 EU-lande på en weekend stillet sig bag en række beslutninger, der skal hjælpe Ukraine og bidrage til det, som EU-udenrigschef Josep Borrell beskriver som en ”fuldskala-isolation af Rusland”.
Mest tungtvejende og overraskende er nok beslutningen om at bruge 3,7 milliarder kroner på at støtte Ukraine med våben og andet militært isenkram.
”Det bliver tit sagt, at nogle af de vigtigste fremskridt i den europæiske konstruktion kommer gennem kriser eller under en krise. Jeg tror, vi er i sådan et øjeblik,” sagde Josep Borrell søndag aften i Bruxelles efter at have holdt videomøde med de europæiske udenrigsministre og fået deres velsignelse.
”Endnu et tabu er faldet i disse dage. Tabuet om, at EU ikke kan bruge sine ressourcer til at forsyne et land i krig med våben.”
De europæiske forsvarsministre er kaldt sammen mandag for at diskutere, hvad det er for noget materiel, der skal sendes til den ukrainske hær. Borrell gjorde klart, at der endda kan blive tale om at sende kampfly.
Våben betalt af fredsfacilitet
Pengene kommer fra den såkaldte europæiske fredsfacilitet, som er et nyt instrument uden for det almindelige EU-budget, som giver mere vide rammer til at finansiere den slags, end EU-reglerne ellers tillader.
Kort inden mødet havde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen opremset flere andre store skridt.
Der var enighed om at lukke EU’s luftrum for russiske fly og flyselskaber, inklusive russiske oligarkers privatfly.
Desuden annoncerede von der Leyen planer om at udelukke de russiske statsfinansierede kanaler Russia Today og Sputnik kendt for deres Kreml-venlige propaganda fra den europæiske æter.
Beslutningerne kom, efter EU sammen med allierede i USA, Storbritannien og Canada sent lørdag aften kunne annoncere, at de var enige om at udelukke visse russiske banke fra det internationale pengeoverførselssystem SWIFT.
En beslutning, som var umulig for EU-lederne at blive enige om ved et topmøde kun to dage før, på trods af advarsler fra den ukrainske udenrigsminister om, at det ville efterlade dem med ukrainsk blod på hænderne.
{{toplink}}
Også den russiske centralbank rammes, hvilket ifølge Kommissionen vil indebære, at omkring halvdelen af dens reserver vil blive indefrosset, fordi de befinder sig i banker i G7-området.
Straffes for invasionshjælp
Von der Leyen annoncerede også skærpede sanktioner mod regimet i Belarus for at have faciliteret den russiske invasion af Ukraine, blandt andet ved at lade russerne invadere fra landet.
Det indebærer, at europæerne ikke længere vil købe blandt andet olie, tobak, træ, stål, jern og cement i Belarus, og at der kommer eksportrestriktioner fra EU på en række varer, der kan bruges til militære formål.
”Lukasjenkos regime er medskyldig i det modbydelige angreb mod Ukraine. Derfor vil vi ramme Lukasjenkos regime med en ny sanktionspakke,” sagde von der Leyen.
Forventer flygtningeindryk
Søndag mødtes EU’s ministre med ansvar for flygtninge- og asylpolitik også i Bruxelles for at tale om den masseudvandring fra Ukraine mod EU, som få dage efter invasionen kan tælles i flere hundredtusinder.
EU’s asylkommissær, Ylva Johansson, annoncerede, at hun har tænkt sig at foreslå, at et 20 år gammelt, men endnu aldrig anvendt, direktiv indført i kølvandet på krigene på Balkan hives op af mølposen. Det vil give automatisk adgang til asyl til alle ukrainere, der måtte ønske det, i op til tre år med ret til uddannelse for børn og adgang til arbejdsmarkedet for voksne.
”Vi havde en god diskussion om direktivet om midlertidig beskyttelse, som blev budt bredt velkommen af ministre,” sagde hun efter mødet.
Her gjorde hun også klart, at hun forventer at have et forslag færdigt, så det kan blive diskuteret torsdag, når ministrene igen mødes i Bruxelles.
”Vi bliver nødt til at forberede os på meget højere antal af folk, der prøver at komme hertil eller gerne vil hertil, og som bør blive budt velkommen i EU,” sagde Ylva Johansson.
Blå partier kræver fortsat corona-refusion til virksomheder
Lærernes Pension sælger ud af russiske investeringer for 800 millioner
