Erhvervsliv og kommuner efterlyser mindst 80.000 ekstra sæt hænder: Venstre vil finde 15.000 og kalder det ”ambitiøst”

Skattelettelser, færre år med SU og kortere kandidatuddannelser skal være med til at sikre flere ledige hænder til et arbejdsmarked, der i disse år mangler arbejdskraft i stor stil.

Det er i hvert fald opskriften fra Venstre, der efter længere tids tilløb fremlagde sit økonomiske valgoplæg onsdag i form af en ny 2030-plan.

Her kan man læse, hvordan partiet ønsker at disponere det finanspolitiske råderum og skrue op for arbejdsudbuddet, hvis det skulle lykkes at overtage regeringsmagten efter et folketingsvalg.

Med planen anvises der mere eller mindre konkrete initiativer, som ifølge Venstre vil kunne sikre 15.000 flere sæt hænder til danske virksomheder og velfærdssektoren.

Det tal skal imidlertid ses i lyset af, at DI efterlyser mindst 80.000 ekstra sæt hænder på arbejdsmarkedet. Og at KL vurderer, at der frem mod 2030 er brug for, at godt og vel halvdelen af dem kommer til at arbejde i den offentlige sektor.

Alligevel mener, Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, at der er fuld dækning for 2030-planens ordlyd om at være "ambitiøs".

”Først og fremmest er det jo i hvert fald dobbelt så meget, som det regeringen har lagt på bordet. Og vi giver også anvisning på, at vi vil arbejde videre i forhold til de yderligere 40.000, som regeringen mener, at der er potentiale for,” siger han.

Da regeringen i forrige uge præsenterede sin 2030-plan indeholdt den tiltag, som ville øge det samlede arbejdsudbud med knap 7.500 personer frem mod 2030.

Ingen kunst at sige et højt tal

Herudover beskrev Finansministeriet, at der er ”potentiale” for at løfte beskæftigelsen med yderligere 40.000 personer.

Det kræver imidlertid, at man kan finde måder at få eksempelvis flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet og kan få nogle af grupperne med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet i job.

Hvordan man konkret skulle indfri det potentiale, havde regeringen imidlertid ikke nogen klar plan for. Og det har Venstre heller ikke.

”Vi mener også, at der er det potentiale, og at man skal arbejde for at indfri det frem mod 2030. Men vi har ikke en konkret plan for det i dag, og det er også derfor, at de ikke er regnet med,” siger Troels Lund Poulsen.

Men er det ambitiøst at anvise konkrete måde at sikre 15.000 ekstra, når vi hører, at behovet fra både private og offentlige arbejdsgivere er langt højere?

”Det er vigtigt at holde sig for øje, at de planer, man fremlægger, også skal kunne realiseres. Der er ikke nogen kunst i at fremlægge et højt tal.”

{{toplink}}

Ikke mindst Konservative er kommet med et væsentligt højere tal.

Da partiet på sit sommergruppemøde i august præsenterede sin store skatteplan, var det med væsentligt større skattelettelser og et plus på arbejdsudbuddet, der overstiger de 50.000 personer.

Når Konservative opererer med en værktøjskasse, der kan give så mange ekstra, hvorfor læner I jer så ikke mere i samme retning for at se, om I kunne komme noget længere?

”Altså, vi har lagt en plan, som kan realiseres.”

Siger du dermed også, at Konservatives plan er urealistisk?

”Det siger jeg ikke noget om. Jeg konstaterer bare, at vores plan kan realiseres.”

Potentiale for meget mere

Det, der giver mest ekstra arbejdsudbud i Venstres plan, er at skære retten til SU ned fra seks til fem år. Det vil ifølge Venstres plan sikre 4.200 personer i arbejdsudbud.

Herudover skal endnu ikke definerede skattelettelser for fem milliarder kroner bidrage med yderligere 3.500 personer. Oven i det kommer et skattefradrag for alle, som arbejder fuld tid, der forventes at give 2.000 personer ekstra.

Når det kommer til udenlandsk arbejdskraft, så skal der laves en ”permanent og forbedret” beløbsordning, hvilket ifølge Troels Lund Poulsen skal omsættes til, at grænsen sænkes fra 375.000 til 360.000 kroner, og at det lavere niveau gøres permanent.

Sammen med en række mindre tiltag summer regnestykket op til 15.000. Men når tidligere reformer tælles med, kan der lægges 29.000 oven i.

Og så er der potentialet på de 40.000, hvor Troels Lund Poulsen mener, at Venstre trods alt er lidt mere konkret end regeringen.

”Vi har jo – i modsætning til regeringen – nogle initiativer som kan være med til, at vi kan opfylde de potentialer. Hvis man ser på at få flere indvandrere i beskæftigelse, så har regeringen indført højere ydelser, og der siger vi, at vi skal gå den anden vej.”

”Det er bare et eksempel. Og vi anviser jo også nogle retninger for det. Men vi vil ikke gå ind og sige, at det er ting, vi tæller med i vores plan på en måde, hvor der kan sættes to streger under.”

Anerkender ikke færre hænder til velfærd

Hvor mange af de ekstra hænder, I vil sikre, skal gå til den private sektor, og hvor mange mener I, der skal prioriteres til den offentlige sektor?

”Det har vi ikke lagt os fast på. Vi skaber de hænder, der er nødvendige. Men det er klart, at det forslag, vi har i forhold til at få flere fra deltid til fuldtid, vil være en direkte håndsrækning til den offentlige sektor.”

Da I sidst havde regeringsmagten afsatte I med finansloven for 2018 to milliarder kroner over nogle år til at få flere til at gå fra deltid til fuldtid i ældreplejen. Effekten af de penge var meget begrænset, har en efterfølgende evaluering vist.

”Ja. Men det viser sådan set bare, hvor svært det er. Men nu prøver vi en gang mere. Og nu vil vi prøve at gøre en ekstraordinær indsats for at flere kan komme fra deltid til fuldtid. Det er jo også det de faglige organisationer efterlyser.”

I lægger op til at dække det demografiske træk i kommuner og regioner og lade deres forbrug følge med det stigende antal ældre og børn.

Men vi ved fra Finansministeriet, at det ifølge deres beregninger vil betyde 11.000 færre offentligt ansatte i 2030, hvis man kun tilfører penge til demografien. På den måde har I vel ikke afsat penge til, at der kan komme flere medarbejdere i den offentlige sektor?

”Det anerkender jeg jo ikke. For vi lægger blandt andet også op til at lave om på jobcentrene, som vi vil lave en helt ny model for. Det vil jo også betyde, at der er nogle af de medarbejdere der, som kan frigøres til noget andet.”

Flere etaper i vente

Tilbage til den overordnede linje i forhold til arbejdsudbuddet. I foretrækker en borgerlig regering med en venstremand som statsminister og et tæt samarbejde med Konservative.

Men når Konservative nu mener, at de kan løfte arbejdsudbuddet med over 50.000 personer, hvorfor kommer I så med et udspil, der ligger markant tættere på Socialdemokratiet end på jeres borgerlige venner?

”Jamen, vi er jo to forskellige partier. Og vi kommer med de udspil, vi synes, at vi kan forklare og forsvare. Og det er årsagen til det.”

Betyder det også, at erhvervslivet efterhånden godt kan skyde en hvid pind efter at få opfyldt det behov for arbejdskraft, som de siger, at de har?

”Nej, det gør det ikke. Og det her er jo også en plan, som rækker frem til 2030. Nu foreslår vi noget, der kan implementeres umiddelbart. Og derefter går vi så videre med at have en mere langsigtet plan i forhold til de 40.000. Så for mig er det ikke et enten eller, det er et både og.”

Lavere topskat ikke udelukket

Så I holder fast på, at de 15.000 ekstra er ambitiøst. Og selv om behovet kunne være større, så er det så langt i vil gå nu. Men at der vil komme flere ting fra jer?

”Ja, det her er jo etape ét. Men der kommer flere etaper. Men det er, hvad der kan realiseres i løbet af kort tid.”

Kunne I være klar til en etape to eller tre, hvor I også ser på at løfte topskattegrænsen?

”Nu har vi ikke skrevet noget om topskat i vores udspil. Og havde det været afgørende for os, så ville vi have skrevet noget om det. Men vi har jo en stor skattepulje, som vi mener primært skal gå til de laveste indkomster.”

”Men det er jo ikke sådan, at vi ideologisk har noget imod at hæve topskattegrænsen.”

Så det vil komme an på, hvad fremtidige forhandlinger kan føre til?

”Jamen, jeg har ikke noget ideologisk imod, at topskattegrænsen bliver hævet. Men omvendt er det ikke der, jeg mener, at vi skal starte.”

kim@altinget.dk