Dansk Folkeparti gør god regeringsførelse til et parameter for, om de vil støtte Pape eller Ellemann

Der skal gøres op med statsminister Mette Frederiksens (S) måde at forvalte magten på.

Sådan lyder et af fem punkter fra Dansk Folkeparti, der vil være med til at afgøre, om Morten Messerschmidt peger på Søren Pape Poulsen (K) eller Jakob Ellemann-Jensen (V) som statsminister i tilfælde af et blåt flertal.

Altinget har spurgt Morten Messerschmidt, hvad der mere præcist ligger i opgøret med magtforvaltningen, og her peger DF-formanden på særligt tre temaer.

Begrænsninger for ansættelser

For det første, at embedsmænd ved deres ansættelse ikke “for nyligt” må have været politiske ansatte.

“Der er nødt til at være en klarere adskillelse mellem de embedsmænd, der bliver ansat, og så folk, der ellers indtil for nylig har været ansat i politiske partier,” siger han.

Kan der ikke være noget problematisk i at sige, at bare fordi du har arbejdet i et politisk parti, så kan du ikke være embedsmand?

“Alting har en konsekvens her i livet. Hvis du har arbejdet som lobbyist for tobaksindustrien, så kan det også være svært at få ansættelse i Sundhedsstyrelsen bagefter. I private virksomheder har man konkurrenceklausuler, og det kan man også på Slotsholmen, hvor vi siger, at vi ikke vil have embedsmænd med tætte bånd til partier og politikere i regering.” 

Morten Messerschmidt mener, at der er “for mange antydninger” af, at embedsværkets loyalitet er gået fra at rette sig mod ministeriet og statsforvaltningen til “alene at være fixer for statsministeren”.

“Og det handler ikke kun om Barbara Bertelsen (departementschef i Statsministeriet, red.), som jo udfordrer alle principper. Det er hele den kultur, der opstår, når man fra begyndelsen fuldstændigt ublu ansætter folk ud fra, hvad deres politiske overbevisning måtte være.”

Lemp offentlighedsloven

For det andet ønsker Dansk Folkeparti, at en borgerlig statsminister ruller stramninger af offentlighedsloven tilbage.

Som led i det ser Morten Messerschmidt også et behov for en større garanti for, at embedsværket ikke bruger offentlighedsloven som “et meget bredt instrument til at censurere”. For eksempel i tilfælde, hvor aktindsigter i betydelig grad er streget over med sort tusch.

“Jeg kunne godt tænke mig, at man fik udvidet beføjelserne i kontroludvalget i Folketinget til, at man som journalist kan anmode kontroludvalget om at holde øje med, om en specifik overstregning nu også er i overensstemmelse med principperne i offentlighedsloven,” siger Morten Messerschmidt.

Nedsæt et lovråd

For det tredje foreslår Dansk Folkeparti at nedsætte et lovråd. Formålet hermed er at undgå “den kedelige sammenblanding af politik og jura”, som Morten Messerschmidt mener er sket i kølvandet på minkrapporten.

Han finder det helt tydeligt, at Mette Frederiksen ikke bliver undersøgt af eksterne advokater, fordi hun har et politisk flertal for sig i Folketinget. 

Dansk Folkeparti ønsker derfor, at der oprettes et lovråd, der refererer direkte til Folketinget, hvor et kvalificeret mindretal på to femtedele af Folketingets medlemmer kan forelægge sager om eksempelvis ministeransvar efter en kommissionsrapport for de juridiske eksperter i lovrådet. 

“Det tror jeg ville være meget godt for disciplinen på Slotsholmen og ministrenes vilje til så også at holde sig på dydens smalle sti, fordi man ved, at man ikke bare kan redde den hjem, fordi man har et flertal i folketingssalen,” siger Morten Messerschmidt.

Fem hovedprioriteter

Hvorfor har I gjort det til en af jeres hovedprioriteter at gøre op med Mette Frederiksens måde at administrere magten på?

“Fordi Mette Frederiksen har sat en meget uheldig retning for sammenblanding af partifæller og embedsansatte, men også med stramninger af offentlighedsloven og en stribe andre ting, der gør, at man sidder tilbage med en følelse af, at vi er direkte på vej i retning af, at embedsapparatet mere og mere er noget, der fungerer som en forlænget arm til partiapparatet.”

Dansk Folkeparti har i alt fem krav, som de vil vurdere de borgerlige statsministerkandidater ud fra, skriver Berlingske.

De øvrige hovedprioriteter for Dansk Folkeparti er, at der skal indføres forbud mod at bære muslimske tørklæder i skoler og gymnasier, og at alle asylansøgere skal flyves til et andet land. Partiet ønsker også, at der skal være flere folkeafstemninger, hvis politikere vil indgå i internationalt samarbejde og endelig, at ældre skal have en højere ældrecheck, samt deres egen lov med klare minimumsrettigheder. 

Hvad ligger der så i, at det er krav?

“Der ligger det i det, at når vi gør op med os selv, hvem af de to herrer, vi agter at pege på som statsminister i tilfælde af, at der er et borgerligt flertal, så er det den, der er villig til at give os mest. Jeg har ingen forventninger om, at vi får det hele, men det med regeringsførelse er ikke det mindst væsentlige i forhold til, hvem man skal pege på som statsminister.” 

sine@altinget.dk