Konservative om forskellen på Pape og Ellemanns erhvervspolitik: "Vi går længere end Venstre"

Både Venstre og Konservative stiller med en statsministerkandidat i valgkampen. 

Men hvordan kommer det egentlig til at kunne mærkes på erhvervspolitikken, om det bliver Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen, som rykker ind på statsministerkontoret efter valget?  

"Konservative lægger op til en lavere vækst i det offentlige forbrug, så partiet har noget mere økonomi og penge til rådighed, som vi ikke har," siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre. 

Det skyldes, at Venstre prioriterer økonomien anderledes. 

"Det offentlige forbrug skal vokse i takt med det demografiske træk og dermed sikre, at der er råd til, at der kommer flere børn og ældre," siger Torsten Schack Pedersen. 

Konservative er derimod klar til at prioritere erhvervspolitikken i højere grad.

"Vi går længere end Venstre," lyder det fra Mona Juul, erhvervsordfører for Konservative. 

Hvilke konkrete forskelle er der så?

"Vi vil sænke selskabskatten fra 22 procent til 19 procent. Så er der arveafgiften og generationsskiftebeskatning," forklarer Mona Juul. 

I Konservatives skatteplan for 2030 lægger partiet desuden op til nedskæringer af forskellige skatter og afgifter.

Venstre afviser ikke at sænke selskabsskatten, men har ikke en finansieret plan for det, ifølge Torsten Schack Pedersen.

"Generelt er vi jo mere optaget af at lette skatten i bunden end i toppen og lade pengene følge det demografiske træk," slår Torsten Schack Pedersen fast. 

Venstre har endnu ikke fremlagt sin 2030-plan endnu.

Et andet sted, hvor de to partier adskiller sig er på generationsskiftebeskatning. Venstre vil tilbagerulle de stigninger, som regeringen har tilføjet generationsskiftebeskatningen, forklarer Torsten Schack Pedersen.

Her går Konservative mere drastisk til værks og vil afskaffe den helt, det fremgår af partiets 2030-skatteplan.  

Ellemann: Reformer skal sikre arbejdskraft

Erhvervslivet skriger desperat om løsninger på virksomhedernes massive rekrutteringsudfordringer.

DI kræver at arbejdsudbuddet øges med mindst 80.000 personer i 2030.

Det forsøger Konservative at imødekomme med et mål om at hæve arbejdsudbuddet med 55.000 personer i 2030.

Hvordan vil I skaffe de resterende 25.000 personer, så I når op på 80.000 i 2030?

”Vi har ikke lavet en plan for resten. Vi ville gerne øge arbejdsudbuddet, men der var også andre hensyn, som vi gerne ville tage i den skatteplan. Hensyn som er bedre for Danmark. Og derfor har det ikke kun været med henblik på at skaffe arbejdskraft,” siger Mona Juul.

Da Venstre endnu ikke fremlagt en 2030-plan er partiet ikke kommet med et nyt mål for, hvor meget arbejdsudbuddet skal hæves med i 2030. 

På DI-topmødet i slutningen af september gjorde Jakob Ellemann-Jensen det dog klart, at reformer er vejen frem for at løse problemet. 

"Der er brug for reformer, så vi bruger hver en krone i den offentlige sektor klogere. Så vi gør Danmark rigere og skaffer mere arbejdskraft," lød det fra partilederen, der samtidig bekendtgjorde, at han ville sætte sig i spidsen for et reformudvalg, hvis han vinder regeringsmagten. 

Venstre har dog fremlagt et bud på et fuldtidsbeskæftigelsesfradrag, som har til formål at flytte flere fra deltid til fuldtid. 

Med forslaget vil en fuldtidsbeskæftiget få en årlig skattelettelse på omkring 3.000 kroner. 

Hvor meget vil det øge beskæftigelsen med? 

"Hvis alle deltidsansatte overgår til fuldtid, så svarer det til 95.800 ekstra i beskæftigelse målt på fuldtidspersoner. Og hvis vi så siger, at det bare er ti procent af potentialet, så er det 9.500 flere personer målt i fuldtidsbeskæftigede," forklarer Torsten Schack Pedersen

Regner I så med, at det er ti procent af potentialet, der vil blive forløst? 

"De ti procent er på baggrund af, at fagbevægelsen har spurgt deres deltidsansatte medlemmer. Og derfor er de 9.500 det bedste bud," lyder det fra Venstres erhvervsordfører. 

K vil sænke beløbsgrænsen mere end V

Tidligere i år indgik en bred del af Folketinget, også bestående af Venstre og Konservative, en treårig midlertidig aftale om udenlandsk arbejdskraft. 

Beløbsgrænsen fik her et nøk nedad fra 448.000 kroner til 375.000 kroner, men man satte en grænse på, at der maksimalt må komme 15.000 personer.

Men det var ikke nok, i hvert fald ikke, hvis det står til både Venstre og Konservative. Begge partier vil sænke beløbsgrænsen yderligere, men er uenige om hvor meget. 

Venstre vil sænke beløbsgrænsen til 345.000 kroner. Konservative tager dog skridtet videre og vil sænke den 20.000 kroner mere end Venstre til 325.000 kroner. 

På trods af en højere forslag til beløbsgrænse, skal der fokus på manglende arbejdskraft. 

”Det er et meget vigtigt element, både på kort sigt at sikre de helt åbenlyse flaskehalse, men også strukturelt for at løfte vækst og beskæftigelse,” siger Torstens Schack Pedersen.

{{toplink}}

overgaard@altinget.dk