DI om eksporten til Tyskland: Timingen kan ikke blive bedre

En ny, tysk regering med store ambitioner om reformer på energi- og klimaområdet samt inden for digitalisering af samfundet.

Det skal med andre ord være grønnere at være tyskere, at producere i Tyskland, samtidig med at administrationsbyrden skal lettes ved at digitalisere mere af samfundet.

Dansk Industri og andre organisationer med fokus på den danske eksport ser dette som oplagte muligheder i et nærmarked, hvor der over en årrække skal investeres massivt indenfor netop de områder, hvor danske virksomheder er i besiddelse af afgørende know-how og banebrydende teknologi og dermed har en global førerposition.

Tysklands omstilling betyder enorme investeringer

Under den tidligere Angela Merkel-regering var der afsat omkring 250 milliarder euro til energi- og klimaområdet samt digitalisering.

Investeringerne vægter mest på energiområdet i industrien og bygninger, mobilitetsområdet, som skal være grønnere, samt vedvarende energi.

Tysklands nye erhvervs- og klimaminister, Robert Habeck, fremlagde drastiske planer, som skal accelerere den grønne omstilling – og især industrien skal være grønnere.

For at opnå klimamål med 65 procent reduktion af CO2-udslippet allerede i 2030 skal der tænkes i nye baner for blandt andet den energitunge kemi- og stålproduktion i Tyskland.

Kræver fordobling af investeringer

En vismandsrapport fra Deutschen Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) har allerede sidste år påpeget, at der skal investeres dobbelt så meget – altså 500 milliarder euro - på reformer indenfor klima og digitalisering.

Og tilsyneladende har minister Robert Habeck lyttet til det, hvilket er godt for Danmark – fordi netop Robert Habeck med sin fortid fra Flensborg har blikket rettet mod nord.

Med en samlet eksport til Tyskland på omkring 140 milliarder kroner – hvoraf cirka 16 milliarder kroner er indenfor energiteknologi – er mere end 10.000 virksomheder og antageligt flere end 115.000 arbejdspladser et vigtigt bidrag til det danske samfund. Og hvad skal vi gøre, hvis dette tal skal øges, og vi skal have en større andel af de store investeringer i det tyske samfund?

Mulighederne ligger lige foran os

Det royale statsbesøg i november 2021 gjorde ikke kun indtryk på de 51 deltagende danske virksomheder, delegationen fra Dansk Industri og andre erhvervsorganisationer. Det satte også Danmark på landkortet hos mange tyske deltagere fra det officielle Tyskland helt op på ministerniveau.

Og der blev givet håndslag på et styrket venskab og en fælles retning – ikke kun omkring energi- og klimadagsordenen, men også i forhold til bæredygtig fødevareproduktion og digitalisering.

Interessen fra tyskerne har aldrig været større, og derfor er timingen mere end perfekt – hvis vi i øvrigt skærper indsatsen for eksporten og evner at fastholde den gode vilje hos både danske virksomheder og de tyske interessenter og føre det til konkret handling.

Udfordringer venter

Tiden skal vise, om vores globale førerposition på vores typiske styrkepositioner på teknologi området kan øge eksporten til Tyskland, og der er naturligvis udfordringer forbundet med det og jeg skal prøve at tydeliggøre, hvad der kan være afgørende.

Der er et stort og erkendt behov for danske løsninger i Tyskland, men vi må ikke glemme, at danske virksomheder er udfordrede på arbejdskraftmangel og ændrede eller svigtende forsyningskæder.

Det skaber usikkerhed, når eksportstrategien skal omsættes, hvis man ikke ved, om man kan producere og levere ud over den nuværende kapacitetsgrænse.

Så vi skal have flere ressourcer til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jeg vil også pege på, at især manglen på medarbejdere med tyskkundskaber kan være en forhindring, og det er en klar anbefaling – også med det lange lys på – at sætte ind med tyskundervisningen tidligt i skolen og på uddannelser.

Tyskland er ikke ét land

Det undrer mig, at vores eksport til Sverige – målt per capita – er fem gange større end til Tyskland. Og en af forklaringerne kan være, at Tyskland med sine 16 delstater er yderst diversificeret på stort set alting. Og dermed mindre samlet end Sverige.

Der er store forskelle i industrisammensætning, BNP per indbygger, arbejdsmarkedet målt på uddannelsesniveau og arbejdsløshed, etniciteter og religion, som også har betydning for behovsdannelse og præferencer imod danske løsninger, når vi kigger på de enkelte delstater.

Danske virksomheder, som er opmærksomme på netop geografien og forskellene i Tyskland, får oftest den bedste markedsmæssige position og udnytter deres eksportpotentiale bedre end andre.   

I forlængelse af geografien er det oplagt at pege på, at Tyskland er det mest konkurrenceudsatte marked. Selvom den førnævnte globale førerposition på en række områder kan bane vejen for eksporteventyret, konkurrerer vi mod otte andre lande, som grænser op mod Tyskland og også gerne vil ind på nærmarkedet. Dertil kommer der stærke bilaterale samarbejder fra USA, Asien, Rusland og Tyrkiet, som også har stærke relationer i det tyske marked.

Kendskabsgraden skal forbedres

Eksporten til Tyskland på de fleste af vores varer og ydelser ender i Nordtyskland. Selvom det især skyldes, at eksporten registreres nord på og ender mange forskellige steder i Tyskland, er det forbundet med en vis usikkerhed.

Men der er også et gran sandhed i det. I de rige sydlige delstater, hvor industrien også er størst, orienterer man sig ofte mod de omkringliggende lande. Derfor er der stort potentiale i at øge kendskabsgraden og markedsandele netop her.

Og det er måske den bedste anbefaling: At vi øger vores tilstedeværelse og interessevaretagelse også i de sydlige delstater, og så har vi en global forpligtelse, fordi det handler om klima.

"Kan vi, så skal vi" intensivere vores indsats på energi- og klimaområdet i Europas største land. Det giver mening.

{{toplink}}

debat@altinget.dk