Arbejdernes Landsbank støtter Socialdemokratiet med 250.000 kroner i valgår

Arbejdernes Landsbank er blandt Socialdemokratiets største økonomiske bidragsydere.

Banken, som hovedsageligt ejes af fagbevægelsen, figurerer i partiets årsregnskab sammen med otte andre store bidragsydere, der har støttet med mere end 20.900 kroner, hvor grænsen i 2019 lå for anonyme partidonationer.

Det er ikke muligt at se de præcise beløb, men nu oplyser direktøren i Arbejdernes Landsbank, Gert Jonassen, til Altinget, at støtten til Socialdemokratiet ligger fast på en kvart million, når der er valg til Folketinget.

"Når der er valgår, støtter vi partiet med 250.000 kroner, og så går der et par tusinde kroner til nogle af lokalforeningerne," siger han.

Partiet modtog i alt 14,7 millioner kroner fra forskellige organisationer, virksomheder, foreninger og fonde ved seneste valgår i 2019.

Socialdemokratiet har 244 lokale partiforeninger med omkring 36.000 medlemmer fordelt i 98 kommuner, 92 kredse og 5 regioner.

De lokale partiforeninger, som er medlemmer af Arbejdernes Landsbank, er de samme, som "tilfældigvis" også får støtte af banken, forklarer Gert Jonassen:

"Vi gør selvfølgelig det, at de lokalforeninger, vi støtter, jo er de lokalforeninger, som tilfældigvis også er kunder hos os. Så det er jo en måde ligesom at sige: I støtter os, så vil vi også gerne støtte jer. Det gør vi også med den lokale fodbold- eller håndboldklub," siger han.

Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, mener ikke, at der er noget overraskende ved, at netop Arbejdernes Landsbank støtter Socialdemokratiet økonomisk.

Der er tale om "gamle bånd, som stadigvæk eksisterer" og "grundlæggende ideologiske ensartetheder, selvom banken jo er en virksomhed," forklarer hun. 

Karina Kosiara-Pedersen understeger dog, at der er forskel på det, og på at sende penge til den lokale sportsklub:

"Det er interessant, at en bank støtter partiforeningerne på den måde; der er jo forskel på at have sit logo på banderne ved et fodbold- eller håndboldstævne og på at have sit navn i et lokalt partiregnskab. Selvom banken bruger sit PR-budget på begge dele, så er der jo den forskel, at politikerne ikke går rundt med navneskilte på ryggen," siger hun.

Medlem af S-erhvervsklub fra begyndelsen
Udover den faste støtte til hovedorganisationen og til de udvalgte lokalforeninger, bidrager Arbejdernes Landsbank også til partiet gennem Socialdemokratiets erhvervsklub, Erhvervsforum Vækst DK, hvor banken har været medlem siden oprettelsen i 2014.

Her får klubbens omkring 50 medlemmer - som Altinget tidligere har beskrevet - for et kontingent på 20.000 kroner om året, adgang til fire møder med topministre som eksempelvis statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S).

"Jeg er medlem af flere forskellige netværk, og der synes jeg, at man bliver inspireret, og klogere på, hvad andre tænker. Og så er det også et sted, hvor man kan møde andre, der sidder i forskellige former for interesseorganisationer eller andre virksomheder," siger Gert Jonassen, der har været bankens repræsentant fra begyndelsen.

Kun medlem af S-erhvervsklub
Arbejdernes Landsbank har ikke været medlem af andre partiers erhvervsklubber.

Hvorfor er I så kun medlem af Socialdemokratiets erhvervsklub, og ikke for eksempel Venstres, når de har siddet i regering?

"Jeg er faktisk aldrig blevet inviteret, så lad mig sige det sådan."

Er du blevet inviteret til Socialdemokratiets erhvervsklub?

"Jeg fik en henvendelse på et tidspunkt, og det lød spændende."

Så det er fordi, at de andre partier ikke har sendt en invitation?

"Det kan godt være. Jeg kigger selvfølgelig på, hvad det er for et netværk, og så vurderer jeg fra gang til gang, om det giver mening for mig at deltage i."

Hvorfor giver Socialdemokratiets netværk bedre mening end for eksempel Venstres, når partiet havde regeringsmagten?

"Jeg synes bare, da jeg fik tilbuddet - jeg har jo også siddet med i det netværk, før partiet fik regeringsmagten – at det gav god mening, da jeg så nogle af dem, der var med."

Men hvorfor giver det så ikke mening i Venstres erhvervsklub?

"Så må de jo komme ud af busken, hvis de havde et eller andet."

Så det er dem, der skulle have henvendt sig til jer?

"Jeg anede ikke engang, at Venstre havde et netværk, undskyld udtrykket. Jeg aner ikke, hvad Venstre tænker, jeg aner ikke noget om partiets dagsorden, jeg aner ikke noget om et kommissorie, jeg har ikke hørt om det, jeg ved ikke, hvad det koster," svarer Gert Jonassen og tilføjer:

"Det er en lang række forudsætninger, der skal være opfyldt, for at jeg synes, at man ville kunne vurdere, om man vil gå ind i et netværk."

Bankdirektør afviser skuffeselskab-mærkat 
Både Roger Buch, forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, har tidligere sammenlignet partiernes erhvervsklubber med skuffeselskaber over for Altinget. 

Den sammenligning deler Gert Jonassen ikke. 

"Prøv at hør; jeg oplever det her som værende en måde at partiet får mulighed for at have alle mulige interesseorganisationer eller andre til stede, diskutere nogle ting og se på, hvad kan man gøre bedre. På den måde tror jeg både, at man kan berige netværket og dem, der skal sidde og træffe nogle beslutninger. Men du kan ikke købe dig til noget som helst," siger han. 
 
Du mener ikke, at det sender et forkert signal, at man som bank er med i en forening, som eksperter kalder et skuffeselskab?

"Ej. Der er jo - som jeg husker det – mange andre bankfolk med i det netværk, og der er også andre bankfolk med i andre netværk. Som bank prøver vi jo hele tiden på at blive klogere på, hvordan vi skal drive vores forretning, og hvad der sker i samfundet. Derfor opsøger jeg jo forskellige informationskilder, og det er der jo ikke noget unaturligt i."

Så du oplever ikke, at man så at sige køber sig til adgang hos ministre?

"Nej," svarer Gert Jonassen.

Erhvervsorganisationer sender repræsentanter
Altinget har været i kontakt med landets to største erhvervsorganisationer, DI og Dansk Erhverv, der begge er medlemmer af Socialdemokratiets erhvervsklub.

Ingen af organisationerne ønsker dog at stille op til interview i sagen. 

Fælles for dem er dog, at erhvervsorganisationerne ikke sender en fast repræsentant til møderne.

DI, der også er medlem af henholdsvis Venstre og Konservatives erhvervsklubber ved navn Den Liberale Erhvervsklub og C-Business, oplyser følgende i en skriftlig kommentar:

"DI deltager i mange forskellige erhvervsklubber, heriblandt dem i regi af folketingets partier, da temaerne på møderne ofte er interessante for os som landets største erhvervsorganisation. Vi stiller med forskellige ansatte på alle niveauer, afhængigt af hvilket match der passer det konkrete arrangement bedst," skriver Morten Høyer, direktør for public affairs og kommunikation i DI.

Dansk Erhverv vil ikke oplyse, hvilke andre erhvervsklubber, som erhvervsorganisationen er medlem af. 

"Vi ser det som værende helt naturligt at deltage i de forskellige partiers erhvervsklubber, og vi er med i en række af de erhvervsnetværk, vi er opmærksomme på forefindes. Skulle vi blive inviteret til erhvervsnetværk fra andre partier, vil vi se positivt på det, da det er en god måde at møde andre relevante aktører på og drøfte rammer og vilkår for erhvervslivet," lyder det i en skriftlig kommentar. 

red@altinget.dk, clh@altinget.dk