Regeringen ønsker kattelem for at kunne fravige danske regler i Kosovo-fængsel

Hvis 300 udvisningsdømte udlændinge skal afsone deres straf i et fængsel i Kosovo, kan det potentielt blive med en lavere standard end i et dansk fængsel.

Står det til regeringen, skal en række indsatte snart have deres daglige gang i et fængsel i Kosovo, hvor Danmark vil leje fængselspladser.

Og her vil både justitsministeren og sundhedsministeren have mulighed for at lave fravigelser fra danske regler “i det omfang, det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf".

Det fremgår af lovforslaget til aftalen.

Lige præcis den detalje skaber bekymrede miner hos Dansk Institut mod Tortur (Dignity), Institut for Menneskerettigheder og Kriminalforsorgsforeningen.

Det kan nemlig sætte de indsattes rettigheder under pres, mener Therese Rytter, der er juridisk chef hos Dignity.

“Det er et carte blanche til at fravige dansk lovgivning og vedtage regler udenom Folketinget. Det medfører en risiko for, at Danmark ikke opfylder sine menneskeretlige forpligtelser,” siger hun.

Dignity har sammen med Institut for Menneskerettigheder haft et møde med Justitsministeriet om lovforslaget i januar, hvorefter de sendte et 18-siders langt notat med en række spørgsmål og bekymringspunkter, som lovforslaget skal komme omkring. Ifølge Therese Rytter står der dog stadig en del ubesvarede spørgsmål tilbage, efter de har fået lovforslaget.

Hos Institut for Menneskerettigheder er man endnu ikke færdig med at vurdere lovforslaget. Men seniorforsker Peter Vedel Kessing, der er med til at lave vurderingen, påpeger, at muligheden for at lave fravigelser “sår tvivl om hvilke regler, der gælder”.

“Når der står, at det er danske regler, der gælder, men at man kan fravige dem, så er det svært at vurdere, om lovforslaget er i overensstemmelse med danske menneskerettighedsforpligtelser,” siger han. {{toplink}}

Uklart, hvad fravigelserne indebærer

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilke områder man vil have mulighed for at lave fravigelser inden for, eller hvad fravigelserne vil indebære. Men Therese Rytter svært ved at forestille sig, at man vil lave fravigelser, som er til fordel for de indsatte.

“Udgangspunktet er den høje danske standard. Man må derfor formode, at fravigelserne vil indebære regler af en lavere standard” siger hun.

Både hos Dignity og Kriminalforsorgsforeningen frygter man, at retten til at få besøg kan blive indskrænket grundet økonomiske omkostninger ved at rejse til Kosovo. Samtidig kan det også blive mere besværligt at få advokathjælp, hvis advokaterne befinder sig i Danmark.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) er formålet med lovforslaget tværtimod, at “vi skal sikre, at de indsattes rettigheder og pligter under afsoningen kommer til at svare til dem, som udvisningsdømte indsatte har i Danmark”.

Men der vil ifølge ministeren være behov for at fravige straffuldbyrdelsesloven, der fastsætter regler for de indsattes rettigheder, på visse områder for rent praktisk at kunne have de 300 indsatte i Kosovo.

“Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er hensigten, at de indsattes rettigheder skal forringes ved afsoning i Kosovo,” udtaler justitsministeren i et skriftligt svar til Altinget.

Hos Kriminalforsorgsforeningen ser formand John Hatting en række udfordringer, der truer de indsattes rettigheder.

Han frygter blandt andet, at muligheden for resocialisering bliver begrænset i Kosovo, og at der generelt vil være færre tilbud med uddannelse, fritidsaktiviteter og hjælp med sociale sager tilgængelige for de indsatte i Kosovo.

“Jeg er grundlæggende bekymret for, om det her kan lade sig gøre. Det vil i hvert fald kræve nogle virkelig gennemarbejdede arbejdsmåder mellem Danmark og Kosovo, hvis man skal sikre de indsattes rettigheder.”

Ingen menneskeretlige forpligtelser

Ambitionen om at leje fængselspladser i Kosovo beskrives som et “nybrud” for Danmark af de tre organisationer, og konstruktionen har også været noget af et særsyn internationalt set.

En væsentlig bekymring hos de tre organisationer er, at fængselspladserne skal lejes i lige præcis Kosovo, der ikke er anerkendt af som en selvstændig stat af FN.

Derfor er de ikke forpligtet til at overholde FN's menneskerettighedskonvention, og man kan samtidig ikke inddrage dem for Menneskerettighedsdomstolen i tilfælde af en krænkelse af de indsattes rettigheder i fængslet.

“Når landet ikke er forpligtede til at overholde menneskerettighederne, er det virkelig vigtigt at sikre, at det danske ansvar for de indsatte ikke forsvinder på vej ned i flyveren til Kosovo,” siger Peter Vedel Kessing.

Danmark kan blive dømt

Hos Institut for Menneskerettigheder er man derfor ved at nærstudere lovforslaget for at forstå, hvilket land der har ansvar for de indsatte på forskellige områder. Det kan nemlig have store konsekvenser for både de indsatte og for Danmark, hvis det ikke fremgår tydeligt.

“Vi kan i værste tilfælde risikere at blive dømt ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvis der er forhold, som viser sig ikke at være i orden,” siger Peter Vedel Kessing.

Samtidig påpeger Therese Rytter, at der er kulturelle forskelle på de to lande, som udgør en stor udfordring. Da Europarådets Torturkomité undersøgte Kosovos fængsler i 2020, var der anklager om overgreb med knytnæveslag og spark på indsatte, og det fremgik, at fængselspersonalet lod sig bestikke af de indsatte.

“Miljøet, du sender folk ned til i Kosovo, er ikke det samme som i et dansk fængsel. Og det er vores erfaring, at man ikke kan ændre en fængselskultur på få måneder,” siger Therese Rytter.

Også John Hatting påpeger, at man skal passe på med at antage, at alting bliver, som det står på papiret:

“Vi kommer med vores danske tillidskultur og tror, at fordi man har aftalt noget, så er det sådan, det bliver. Men hvis der opstår problemer med korruption, kan vi blive udfordret i vores samarbejde med dem.”

mariemm@altinget.dk