Trivselsmåling viser, at ni ud af ti er glade for at arbejde i Statsministeriet

Statsministeriet kædes i den offentlige debat jævnligt sammen med en hård og kontrollerende ledelsesstil, men nu viser en trivselsmåling fra januar, at de ansatte er glade, når de går på arbejde om morgenen.

Samtidig er mere end ni ud af ti enige i, at de trives godt, og at de føler sig som en del af et fællesskab.

“Når jeg helt generelt kigger på Statsministeriets APV, så vidner det langt hen ad vejen om en arbejdsplads, som er professionel, hvor medarbejderne virkelig brænder for deres arbejde, og hvor de ser sig selv som en del af et vigtigt og stærkt fællesskab,” siger lektor og ph.d. Peter Hagedorn-Rasmussen fra RUC, der i godt 25 år har undervist og forsket i arbejdsliv.

Statsministeriet glæder sig da også over medarbejdernes svar.

”Statsministeriet er tilfreds med resultaterne af arbejdspladsvurderingen og medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, hvor 93 procent svarer, at de trives godt på arbejdspladsen, og 95 procent svarer, at de er glade, når de går på arbejde om morgenen,” lyder det i et skriftligt svar fra Helene May Vibholt, afdelingschef i organisation og service i Statsministeriet.

Hård tone

De seneste par år har tonen og ledelsesstilen i Statsministeriet været ivrigt debatteret i offentligheden. 

Departementschefen Barbara Bertelsen har gennem årene fået tilnavne som "brutale Barbara" og "kontronella", og kritikken tog til, da der blev lagt sms'er frem i minkkommissionen, hvor Barbara Bertelsen til kolleger havde skrevet, at de skulle lægge og rulle sig, rive plasteret af, huske, at forfængelighed er en dødssynd og tidligere direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, i en sms blev kaldt "en fej kujon".

Forholdt tonen i sms'erne på et pressemøde sagde statsminister Mette Frederiksen (S) de nu så berømte ord: "Lev med det".

Det har rejst en bekymring for tonen og stilen i Statsministeriet helt generelt - og om topledelsen er med til at skabe en kultur baseret på frygt for at sige fra og lave fejl.

Men medarbejderne i Statsministeriet udtrykker ikke bekymring over det psykiske arbejdsmiljø i målingen, og over 90 procent vurderer, at samarbejdsklimaet i deres respektive afdelinger er karakteriseret ved “tillid, hjælpsomhed og god omgangstone”.

“Man kan ikke i tallene læse, at der skulle være en ledelseskultur, der er stærkt forandret,” siger Peter Hagedorn-Rasmussen.

Særligt positive er medarbejderne i deres vurderinger af de nærmeste ledere og kolleger, også når man ser på besvarelserne på de samme spørgsmål i 2019 og 2016.

Altinget har fået aktindsigt i alle tre trivselsmålinger.

Stort arbejdspres

Men der er også forskydninger i den forkerte retning.

“Når vi ser på to af spørgsmålene om arbejdspres, så er der samlet set en problematisk forskydning, hvor der er indikationer på udfordringer,” siger Peter Hagedorn-Rasmussen.

Hver tredje medarbejder er uenig i, at de "inden for den givne tidsfrist" kan løse deres opgaver tilfredsstillende. Det samme svarede henholdsvis 10 og 24 procent i 2016 og 2019. 

Knap hver tredje er også uenig i, at omfanget af arbejdsopgaver er passende mod knap hver femte i 2019. Til gengæld er der ikke flere, der finder det nødvendigt at arbejde over i dag sammenlignet med 2019.

Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at Statsministeriet er vokset betydeligt. I 2019 var der ansat 79 årsværk. Nu tæller medarbejderstaben 103 årsværk.

“Det er jo en ret vild stigning, og alligevel er der i den periode en ret tydelig oplevelse af arbejdspres,” bemærker Peter Hagedorn-Rasmussen.

Men det er ikke særligt overraskende, mener Helene May Vibholt.

“Undersøgelsen afspejler grundlæggende, at der er et godt arbejdsmiljø i Statsministeriet. Det er dog samtidig naturligt, at de seneste to års travlhed med håndtering af coronakrisen også kommer til udtryk i besvarelserne,” pointerer hun.

Fald i trivslen?

Selv om trivslen i ministeriet er stor, så er der dog bemærkelsesværdige fald i graden af enighed, når man sammenligner med de seneste målinger.

I 2022 udtrykker 38 procent, at de er “meget enige” i, at de trives godt på deres arbejdsplads. I 2016 og 2019 var det halvdelen.

I år har 40 procent sat kryds ved, at de er "meget enige" i, at de er glade, når de går på arbejde. I 2019 var det 57 procent. 

Endelig er 27 procent i år "meget enige" i, at de generelt er tilfredse med forholdene på deres arbejdsplads. I 2019 var det halvdelen. Hver tiende erklærer sig i år uenig heri mod tre procent i 2019. 

“Uanset hvad årsagen måtte være, kan vi konstatere, at der er sket en forværring. Man må jo så nok skele til, at det har været et par år med corona, som jo også kan spille ind på arbejdspresset,” siger Peter Hagedorn-Rasmussen.

Grundlæggende forstår han dog godt tilfredsheden i Statsministeriet med målingen.

“Der er nogle signaler, man skal være opmærksomme på, men grundlæggende synes jeg, at APV’en giver indtryk af en arbejdsplads, der er velfungerende med en medarbejderstab, der fungerer godt som team,” siger han.

{{toplink}}

sine@altinget.dk