Ny statsforhandler skal klinke skårene og sikre udramatisk overenskomstaftale

Når de ansætter folk til forhandlerteamet i Danske Regioner, sker det stadig, at de trækker et citat frem fra deres tidligere forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen.

“Vi fortæller dem, at der er en god grund til, at man har to ører og én mund, og det stammer fra Signe, der gik meget op i vigtigheden af at lytte til modparten,” fortæller Ole Lund Jensen, forhandlingschef i Danske Regioner.

Evnen til at lytte og finde fælles fodslag i forhandlingsforløb har alle dage været et af Signe Friberg Nielsens varemærker, og det er nok også i det lys, at man skal se valget af direktør for den nyoprettede Medarbejder- og Kompetencestyrelse i 2019.

Overskriften på styrelsesdirektørens jobbeskrivelse har fra dag et været at forbedre samarbejdet, tilliden og dialogen med fagforeningerne.

Nu står hun i sin første overenskomst som forhandler for staten side om side med skatteminister Morten Bødskov (S). Og selv om hun her skal forholde sig til både økonomiske rammer, Ny Løn, psykisk arbejdsmiljø og styrkede seniorvilkår, så bliver den vigtigste opgave at bringe de offentlige overenskomstforhandlinger tilbage på sporet, efter OK18 har skrevet sig ind i historiebøgerne som et dramatisk forløb fyldt med tillidsbrud mellem parterne.

Sådan lyder det samstemmende fra en række kilder, som Altinget har talt med til denne artikel.

En driftssikker forhandlingsleder
I 2018 var Danmark millimeter fra en storkonflikt.

Luften til tider iskold mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Med beskyldninger mod ikke mindst det tidligere Moderniseringsstyrelsen for at være magtfuldkommen, konfliktoptrappende og for på en uelegant måde at forsøge at gøre overenskomsterne til et spørgsmål om regneark og budgetter.

Men er der nogen, der kender forhandlingsspillet til fingerspidserne, er det Signe Friberg Nielsen, og derfor afspejler valget af statens nye forhandler også et ønske om et mere sikkert og gnidningsløst forhandlingsforløb denne gang, mener Dennis Kristensen, tidligere forbundsformand for FOA.

“Hun er en driftssikker forhandlingsleder, der ikke eskalerer tingene, men som er i stand til at føre tingene rimeligt sikkert i havn,” siger Dennis Kristensen.

Skiftede forhandlingsside
Signe Friberg Nielsen har siden 1999 siddet som en af de centrale forhandlere, når der skulle landes aftaler om arbejdsvilkår og løn for offentligt ansatte.

Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 og 2002 var hun som sekretariatschef i KTO en af lønmodtagernes centrale forhandlere, men i 2004 skiftede hun til en stilling som topforhandler for Amtsrådsforeningen.

Det var et skifte, der vakte opsigt.

“Der var et tv-hold på mit kontor, og jeg husker, at hun ringede og sagde, at der var noget vigtigt, hun skulle sige, som ikke kunne vente til senere. Så vi holdt pause i tv-interviewet, og der fortalte hun så, at hun var blevet ansat i Amtsrådsforeningen,” fortæller Dennis Kristensen, der dengang var formand for KTO og derfor arbejdede helt tæt sammen med Signe Friberg Nielsen.

“Det var selvfølgelig stærkt overraskende og brandærgerligt, at den helt centrale forhandler på lønmodtagersiden smuttede over til arbejdsgiversiden. Det betød, at hun nu skulle være modpart, hvor vi hidtil havde været sammen om det,” fortæller Dennis Kristensen.

Erfaringerne fra begge sider af forhandlingsbordet er blevet en stor styrke for Signe Friberg Nielsen, vurderer Klaus Matthiesen, der i dag er ansvarlig for overenskomst- og aftaleområdet hos foreningen Yngre Læger:

“Hun har rigtig mange års erfaring med at analysere og vurdere, hvad det er for et spil og en intern positionering, der er på lønmodtagersiden, og det bliver en af hendes helt store styrker i de nuværende forhandlinger,” siger han.

Hovedrolle under OK18
Kort efter skiftet til Amtsrådsforeningen var det imidlertid Signe Friberg Nielsen, der fik sig en gedigen overraskelse.

For ikke lang tid efter blev strukturreformen en realitet, som et par år efter nedlagde de 14 amter og erstattede dem med fem regioner. 

“Hun skulle gennemføre ret voldsomme begrænsninger i medarbejderstaben, og regionerne mistede deres selvstændighed som overenskomstforhandler. Nu sad staten med, når regionerne forhandlede, og det var lidt af en deroute,” siger Dennis Kristensen.

Men under de seneste overenskomstforhandlinger trådte Signe Friberg Nielsen for alvor frem på hovedscenen.

Som forhandler for regionerne har hun igennem mange år været vant til at være den sidste af arbejdsgiverne, der kunne lande en aftale med det mindre spillerum, som det medfører. I 2018 blev det vendt på hovedet.

Her indgik regionerne en sen nattetime som den første en aftale med LO-forbundet, omend både FTF og Akademikerne sagde nej. Aftalen skabte intern furore i lønorganisationerne, men ikke længe efter faldt alle aftaler på plads også for det kommunale og statslige område.

Dennis Kristensen, der dengang indgik den første aftale med regionerne, fortæller, at man på det tidspunkt var helt derude, hvor man forventede, at der kunne starte en konflikt om 3-4 dage. Og at det øgede presset på regeringens innovationsminister Sophie Løhde (V) for at lande en aftale.

"Den bedste måde hun kunne sikre et forlig var at løsne grebet om regionerne og sige, at de gerne måtte lave en aftale, hvis de kunne blive enige med LO. Vi fik lavet forliget, og det blev en slags renæssance for regionerne, men også for deres forhandlingsleder," siger Dennis Kristensen med henvisning til Signe Friberg Nielsen.

Hestepærer, daglig morgensang og ukvemsord var noget af det, som den tidligere Moderniseringsstyrelsen blev udsat for under OK18. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Evnen til at finde kompromiser
Flere kilder fremhæver, hvordan forløbet under OK18 viste nogle af Signe Friberg Nielsens forcer, herunder hendes store forståelse for forhandlingsspillet og et stort netværk.

Ole Lund Jensen fremhæver samtidigt Signe Friberg Nielsens evne til at få omsat dyb faglig indsigt til løsninger, alle kan se sig selv i.

“Ingen tvivl om, at Signe har sin juridiske faglighed helt på plads, men hun mestrer også at være fleksibel og finde kompromiser inden for den formelle bane,” siger han.

Evnen til at finde kompromiser, fremhæves også af Jakob Bang, forhandlingschef i FOA.

“Hun er en de klassiske forhandlere, der ved, at det bliver en meget kortsigtet sejr, hvis ikke begge parter kommer ud af en forhandling med succes,” siger Jakob Bang, forhandlingschef i FOA.

Ole Lund Jensen fremhæver desuden Signe Friberg Nielsens evner til at komme udenom den betonmur, som alle forhandlere på et tidspunkt møder i et forhandlingsforløb. Som under OK18.

Forsonende toner
Valget af Signe Friberg Nielsen som ny styrelsesdirektør er med til at illustrere, at hun, modsat andre fra arbejdsgiversiden, kom ubelastet ud fra OK18-forløbet, og derfor troværdigt har kunnet arbejde med at genskabe tillid og samarbejde parterne imellem, lyder det fra flere. 

“Det havde været fuldstændig umuligt at sætte en afdelingschef fra eksempelvis Finansministeriet eller Beskæftigelsesministeriet til den opgave, fordi forhandlingsmiljøet var blevet så forpestet, men Signe kan gøre det på grund af hendes baggrund og måde at være på," siger en kilde fra forhandlingsmiljøet.

Og meget tyder på, at hun og resten af forhandlingsspillerne lander en aftale uden at komme på kanten af konflikt som ved OK18, vurderer forskere fra Københavns Universitet i et notat om forventninger til OK21.

Tonerne har været mere forsonende op til. Der er indgået en række forhandlingserklæringer, der skal forbedre relationerne, blandt andet med håndslag på fælles regneregler og fælles statistisk arbejde om den økonomiske situation.

"Med generelt forsigtige udspil og tilkendegivelser fra parterne, hvor emner med konfliktpotentielle er fraværende, med manglende lyst til at gentage et konfliktfyldt forløb som i 2018, med en ny statslig mere samarbejdsorienteret arbejdsgiver, og med corona, der ligger en dæmper på konfliktlyst og konfliktmuligheder, fremstår konfliktscenariet ikke som særligt sandsynligt,” skriver de to forskere Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand.

Den økonomiske udfordring
De peger på, at den største udfordring ved OK21 bliver at ‘ramme økonomien rigtigt’. Niveauet og retningen for lønudviklingen i Danmark lægges ved de private overenskomstforhandlinger, men corona-krisen gør det svært at forudsige lønudviklingen.

En udfordring, som Signe Friberg Nielsen også selv har italesat. Udviklingen af de private lønninger har ikke ligget på det niveau, som man aftalte ved forhandlingerne. Samtidigt har vilkårene for private og offentligt ansatte været ret forskellige under coronakrisen, påpeger Signe Friberg Nielsen til Uddannelsesbladet.

"De offentligt ansatte har bevaret job og fået løn, uanset hvor meget man nu har kunnet arbejde. På det private arbejdsmarked har mange mistet deres job, selv om hjælpepakkerne selvfølgelig har gjort deres til, at det ikke er sket for flere. Mange er gået ned i løn. Vi hører om nogle, der er gået 15-20 procent ned i løn for at undgå at blive fyret på det private område. Så det er dér, hvor vi tænker, at ja, der bliver altså noget at snakke om her ved forhandlingerne,” siger Signe Friberg Nielsen.

Så måske Signe Friberg Nielsen alligevel får lidt ekstra brug for sin evne til at lytte og finde fælles fodslag i overenskomstforhandlingerne.

sine@altinget.dk