Med punktum for OK21 rykker lønkampen ind på Christiansborg

Havde det ikke været for corona, ville vi med stor sandsynlighed være på vej ind i et kaotisk forår med aflyste operationer på hospitalerne og lukkede daginstitutioner.

I hvert fald har der blandt sygeplejersker og pædagoger været en villighed til at gå linen ud ved de offentlige overenskomstforhandlinger for at demonstrere en dyb frustration over det lønefterslæb, som har præget deres fag i generationer.

Men konflikten blev kvalt i fødslen på grund af den økonomiske opbremsning og det nærmest umulige perspektiv i at skulle strejke midt i en i forvejen vanskelig nedlukning.

Lørdag landede regionerne som den sidste af de tre offentlige sektorer et treårigt forlig, og sætter dermed et fredeligt punktum for overenskomstfornyelsen for knap 800.000 offentligt ansatte - forudsat at medlemmerne stemmer ja ved den senere urafstemning.

Lønstigninger på 5,02 procent i regioner og kommuner og 4,42 procent i staten rækker til at sikre reallønnen, men ikke meget mere.

OK21 blev som forventet et vedligeholdelsesforlig uden flødeskum eller større nyskabelser for hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere.

"Det bedst mulige resultat i lyset af omstændighederne," lød det efterfølgende fra formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, der har været forhandlingsleder for de regionalt ansatte.

Kæmper videre i det politiske system
Trods en organisationpulje på 0,45 procent og 33 millioner kroner ekstra særskilt til sygeplejerskerne er resultatet dog langt fra nok til at indfri sygeplejeskernes forventninger til en løn, der står mål med deres uddannelse, kvalifikationer og ansvar.

Ifølge Grete Christensen blev OK21 beviset for, hvorfor sygeplejerskers lønefterslæb ikke kan løses ved overenskomstforhandlingerne alene.

Knap var forliget landet, før DSR-formanden annoncerede, at sygeplejeskerne nu kæmper videre i det politiske system. Samme kontante melding lød fra BUPL-formand Elisa Rimpler, da overenskomstforliget for de kommunalt ansatte faldt på plads.

I en pressemeddelse fremhæver Elisa Rimpler, at der blandt organisationerne i Forhandlingsfællesskabet er givet håndslag på at arbejde sammen for at gøre noget ved problemet - og at BUPL dermed har 500.000 lønmodtagere i ryggen, når de nu kræver en politisk løsning.

Realiteten er snarere, at der blandt de offentlige fagforbund er nikket til, at ingen spænder ben eller råber "hvad med os?", når BUPL og Dansk Sygeplejeråd nu kaster sig ud i en politisk offensiv for at få lappet det oplevede lønefterslæb.

Den forsikring skal dog ikke undervurderes, da økonomisk favorisering af enkelte faggrupper ved overenskomstbordet - såkaldt skævdeling, er en udfordring for den tværgående solidaritet i fagbevægelsen.

Skævdeling splitter fagbevægelsen
Akademikerne og HK anerkender som udgangspunkt ikke, at der skulle være et særligt lønefterslæb for omsorgsgrupperne, og forståelsen er også begrænset hos Lærernes Centralorganisation.

Modsætningerne brød ud i lys lue i optakten til OK21, hvor omsorgsgrupperne anført af FOA på fagbevægelsens indre linjer gik i brechen for at forhandle lønstigninger i kroner frem for procent, da procentvise lønstigninger har størst gennemslagskraft for de højest lønnede.

Akademikerne - som repræsenterer de højest lønnede, truede som konsekvens med at træde ud af Forhandlingsfællesskabet - og i praksis forhandle alene på det kommunale og regionale område. Kompromiset blev i stedet en accept af skævdeling i begrænset omfang - men stadig udmålt i procent.

Arven fra 1969
Kimen til ligelønsproblematikken ligger ifølge DSR og BUPL i reformen af tjenestemandsloven fra 1969, hvor løn og ansættelsesvilkår skulle tilpasses den kraftigt ekspanderende velfærdsstat.

Her blev kvindedominerede faggrupper som sygeplejersker og pædagoger indplaceret på lavere løntrin end mandefag med lignende uddannelse og ansvar - for eksempel politi og skolelærere.

Det er altså en 50 år gammel politisk beslutning, som stadig i dag er styrende for faggruppernes placering i det offentlige lønhieraki, og derfor mener DSR og BUPL også, at løsningen skal findes uden for overenskomstbordet.

Spørgsmålet er, om det nytter noget at skubbe en strukturel ubalance fra overenskomstbordet over på Christiansborg, som ellers normalt forventes respektere den danske model og lade parterne selv klare ærterne?

Ligelønsspørgsmålet har i mange år været en svær knast ved de offentlige overenskomstforhandlinger. I 2008 strejkede sygeplejersker, FOA og BUPL i otte uger for at få "mandeløn til kvindefag", og endte med en halv procent mere i løn end det aftalte og en lønkommission, som skulle undersøge, om der er ligeløn i Danmark.

Efter halvandet års arbejde kunne Lønkommissionen afrapportere, at der var betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder i både det private og offentlige, men at der ikke var signifikant lønforskel mellem mænd og kvinder med samme arbejdsfunktion.

Den 3.000 sider lange redegørelse fik dog ingen direkte politisk opfølgning, men blev overdraget til arbejdsmarkedets parter forud for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2011, hvor der ikke meget ulig situationen i de aktuelle forhandlinger var dømt økonomisk smalhals oven på finanskrisen.

Hummelgaard kaldt i samråd
Nødråbet fra sygeplejersker og pædagoger er dog allerede blevet hørt af Enhedslisten, som også tidligere har fremsat krav om en lavt- og ligelønspulje på fem milliarder kroner til de offentlige overenskomstforhandlinger.

Støttepartiet har kaldt beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om ligelønsproblemet den 10. marts.

Den historisk uretfærdighed fra 1969 lader sig dog næppe løse med et samråd alene. Et markant lønløft er ikke alene dyrt - det er tilmed en varig udgift på de offentlige budgetter, som det vil være svært at skabe politisk flertal for - ikke mindst i en coronaramt økonomi.

Umiddelbart virker der til at være dårlige odds for en politisk redningsplanke. Omvendt kan en socialdemokratisk regering få svært ved at ignorere 130.000 sygeplejersker og pædagoger med en knægtet retfærdighedssans.

OK21 endte udramatisk, men lønkampen er ikke slut. Den er bare rykket ind på Christianborg.

friis@mm.dk