Historisk mange departementschefer er stoppet under Mette Frederiksen

Svingdøren snurrer i rekordfart blandt Slotsholmens øverste chefer.

11 departementschefer fordelt på tyve ministerier er stoppet, siden statsminister Mette Frederiksen (S) vandt regeringsmagten i juni 2019.

Det er flere end nogen anden regering siden starten af 90’erne.

Det viser en kortlægning, som Altinget har lavet over udskiftninger af departementschefer de seneste 30 år.

“Det er ikke et sundhedstegn, at der er så mange udskiftninger på kort tid,” siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Hvorfor det?

“Det vidner om, at der måske er lige meget svingdør over det, og det er med til at udfordre den stabilitet, som jeg mener, der er behov for i toppen af centraladministrationen, hvor vi er dybt afhængige af at kunne rekruttere og fastholde de allerdygtigste embedsmænd,” siger hun.

Næstformand i Radikale Venstre, Martin Lidegaard, påpeger, at man helt generelt ser, at topchefer i både det offentlige og private skifter hyppigere job, end de gjorde tidligere.

“Men omfanget her er voldsomt, og derfor synes jeg samlet set, det er en bekymrende tendens,” siger han.

Hvis I skulle ende med at være et regeringsparti efter et valg, er det så noget, I vil være opmærksomme på? 

“Vi har kæmpe fokus på det her område og den offentlige forvaltning i det hele taget, herunder hvordan vi skaber en mere åben, mere transparent, mindre centraliseret og mindre presset offentlig forvaltning,” siger Martin Lidegaard.

Central styring og større pres

Tidligere departementschef Bo Smith vurderer, at tallene dækker over mange individuelle historier. 

“Derfor ser jeg ikke den helt store trend i det, men mere centralstyring og korte beslutningsprocesser indebærer nye krav og mere pres på departementscheferne, og det kan selvsagt betyde, at nogle beslutter at søge væk eller stoppe. Det har aldrig været ‘for børn’ at være departementschef, men udviklingen har ikke gjort det lettere," siger Bo Smith, der i 2015 stod bag en rapport, der kortlagde samspillet mellem politikere og embedsmænd. 

Under statsminister Mette Frederiksen (S) er en enkelt departementschef gået på pension, tre er gået videre til et job i det private, mens syv startede med at få nyt arbejde inden for det offentlige.

“Vi kan konstatere, at flere er stoppet, men vi kommer til kort, når vi skal fortolke det,” siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

“Et springende punkt er selvfølgelig, om det er drevet af karrieremuligheder, som var mere attraktive, eller om man har ønsket en udskiftning fra ministerens eller regeringens side. Det ved vi bare ikke noget som helst om,” siger Jørgen Grønnegård Christensen. 

Usund fart over feltet

I alt 13 regeringer har haft magten i Danmark i løbet af de seneste 30 år.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sagde farvel til otte departementschefer i hans fjerde regeringsperiode fra 1998 til 2001.

Anders Fogh Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen har hver haft en periode, hvor seks departementschefer er stoppet.

Sophie Løhde tror, at der bag tallene også gemmer sig historiske tilfældigheder.

Til gengæld er partiet langt mere kritisk overfor de mange udskiftninger af presse- og kommunikationschefer, der også er set under Mette Frederiksen. 

“Der er sket et enormt skred under denne regering, hvor der er dele af centraladministrationen, der i højere grad er blevet politiseret. Pludselig var der en meget stor andel af de nye presse- og kommunikationschefer, der tilfældigvis kom fra Socialdemokratiet eller deres kernebagland. Det lugter i sig selv langt væk,” siger Sophie Løhde.

Men du ser ikke udskiftning af departementschefer som del af den samme tendens?

“Nej, men udviklingen fortæller måske noget om den hastighed, der er i politik i dag, uanset regeringens partifarve, som har taget så meget fart hen over en årrække, at det slider på alle embedsmænd, men i særdeleshed på departementscheferne. Det er et job, der kun er blevet mere udfordrende,” siger Sophie Løhde, der selv var minister fra 2015 til 2019.

Martin Lidegaard peger også på stigende arbejdspres og øget hastighed, som potentielle medårsager til de flere jobskifter. Samtidig nævner han det interne pres som en mulig dimension. 

“Den stigende centralisering i centraladministrationen gør, at der er et stort pres internt for at levere og gøre det hurtigt, og det kan også skabe lidt mindre selvtilfredsstillelse ikke altid selv at kunne være herre i eget hus,” siger Martin Lidegaard, der også er med i det ekspertudvalg, nedsat af Djøf, der er i gang med at kortlægge samspillet mellem politikere, embedsværk og medier.

Den mere håndfaste politiske styring af centraladministrationen har været udtalt under denne regering og fra start været et erklæret ønske fra Mette Frederiksen. Det har skullet sikre, at politikere bestemte mere og embedsværket mindre, blandt andet for at få flere politiske mærkesager gennemført. Derfor har Mette Frederiksen også væsentligt styrket Statsministeriet i sin regeringstid. {{toplink}}

Samme mønster for rekruttering

Altinget har i sin kortlægning af udskiftninger også taget højde for, at de forskellige regeringer ikke har siddet lige længe på magten.

Her skiller Mette Frederiksens regeringsperiode sig stadig ud, men Lars Løkke Rasmussens første regeringsperiode fra 2009 til 2011 følger dog lige i hælene. Her stoppede fem departementschefer i løbet af 546 dage. 

Over årene har man set, at departementschefer generelt sidder kortere i deres stillinger. Siden år 2000 har departementschefer i snit siddet i syv til otte år, men det dækker over “en utrolig stor spredning”, forklarer Jørgen Grønnegård Christensen.

Og hvis der skal være tale om et nybrud under Mette Frederiksen, så er man nødt til også at se på, hvem der træder i stedet for de afgående departementschefer.

“Når man ser på det, så tegner der sig ikke et billede af et brud i udviklingen, fordi de nye departementschefer er i stor stil hentet fra centraladministrationen, og meget ofte fra de centrale ministerier, Finansministeriet og Justitsministeriet. Det er det billede, vi har kendt igennem rigtig mange år. Så der er sket noget, men hvor vidtgående det er, er der ikke nogen, der på et nogenlunde sikkert grundlag er i stand til at udtale sig om,” siger Jørgen Grønnegård Christensen. 
 
Altinget har spurgt statens øverste arbejdsgiver, skatteminister Jeppe Bruus (S), om en samlet kommentar til udviklingen og de mange skift, men skatteministeren henviser til, at de enkelte ministre må svare på hver deres ressortområde.

sine@altinget.dk, katrine@altinget.dk