Corydon: Regeringen begår en stor fejl ved at skrotte headhuntere til at hyre departementschefer

Regeringen bør hurtigst muligt genindføre brugen af headhuntere, når den skal finde nye departementschefer.

Sådan lyder budskabet fra Bjarne Corydon, der ikke lægger fingre i mellem i sin kritik af regeringens beslutning om at droppe headhunternes hjælp til rekruttering af landets øverste embedsmænd.

"Det er en stor fejl. Der er tydelige fordele ved at bruge headhuntere. Der er stor risiko for, at man træffer beslutninger med bias og får lagt al for stor vægt på sine egne egoistiske hensyn i stedet for at tænke på de langsigtede hensyn for landet, og at den model, som vi har i Danmark, helst skal være lige så stærk, når man går, som da man kom. Alle de ting svækker man ved at lukke processen," siger Bjarne Corydon. 

Meldingen fra den tidligere socialdemokratiske finansminister kommer efter, at Altinget har afdækket, hvordan Mette Frederiksens (S) regering, straks efter den kom til magten i sommeren 2019, satte en stopper for skiftende regeringers praksis med at benytte headhuntere til at rekruttere departementschefer.

{{toplink}}

Corydon: Sådan gjorde vi

Ifølge Bjarne Corydon lå det Helle Thorning-Schmidts regering meget på sinde at foretage en grundig professionalisering af processen med at ansætte departementschefer.

Ansvaret for processen lå i regeringens magtfulde ansættelsesudvalg, hvor Bjarne Corydon sad med Helle Thorning-Schmidt og den daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager samt deres respektive departementschefer, David Hellemann, Christian Kettel og Sophus Garfiel.

"Vi benyttede altid et rekrutteringsbureau, og vi lagde vægt på, at processen skulle formaliseres – ikke sådan at den blev stiv og upersonlig – men sådan, at det var vigtigt, at man kom igennem de processkridt, som vi anså som nødvendige for at optræde kvalificeret og træffe den rigtige beslutning, der ikke bare byggede på følelser, lyster eller hensyn, der ikke var saglige," siger Bjarne Corydon og tilføjer: 

"De bærende hensyn var, at når man får regeringsmagten, så har man et ansvar i forhold til først og fremmest at værne om – men helst også forny og styrke - den særlige måde, som vi har embedsværk på i Danmark."

Bjarne Corydon forklarer, at den ressortminister, som skulle arbejde med den nye departementschef, også blev involveret i forløbet, men kun som en del af styreprocessen. 

"Ressortministeren har ikke fri hånd. Vi er klart over dem. Ansættelsesudvalget tog ansvaret. Vi gummistemplede ikke bare indstillingerne," siger han.

Har du oplevet at måtte pådutte en minister en departementschef?

"Det oplevede vi ikke, og det ville også være en dum beslutning at træffe, for der skal selvfølgelig være kemi, for at tingene kan fungere. Men hvis man ser det som lodder i vægtskålen, så sørgede vi for, at de lodder, der skulle sikre, at systemet kunne fungere på lang sigt, og at fagligheden var i top, vejede tungest," siger Bjarne Corydon. 

I løbet af Helle Thorning-Schmidt-regeringens fireårige levetid ansatte den 12 departementschefer, og som udgangspunkt blev der altid benyttet en headhunter, når der skulle rekrutteres en ny departementschef, mens den eksterne rekrutteringshjælp ikke var nødvendig i forbindelse med rokader.

"Vi havde headhuntere med på alle de forløb, hvor opgaven var at finde et nyt navn. Det var undtagelsesfrit en stor hjælp. Dels gav det et professionelt løft af processen. Den blev objektivt bedre, idet man fik belyst kandidaternes kvalifikationer grundigere. Og så var det en nyttig måde at disciplinere processen på, så de rigtige kriterier og bokse blev tjekket af, før vi besluttede os for et navn," siger Bjarne Corydon. 

Ifølge Altingets oplysninger var regeringens mest benyttede headhunter-firma i denne periode Amrop, der senere er blevet opkøbt og har skiftet navn til Heidrick & Struggles.

"I Danmark ville vi have godt af mere elitecirkulation"

Den daværende regering lagde desuden nye kriterier ind i ansættelsesprocessen, ifølge Bjarne Corydon. 

Formålet var at udvide feltet af kandidater udover de embedsmænd, der alene har gjort karriere i de respektive departementer og har erfaring med ministerbetjening, lyder det.

"I Danmark ville vi have godt af mere elitecirkulation. Det ville være rigtigt godt, hvis dygtige folk – der ikke har tænkt, at de skal bruge hele livet som departementschefer – også kunne komme i spil. Og det kommer de jo ikke bare ved at snuble over et stillingsopslag. Det kræver en indsats, og det er jo det, som headhuntere laver. Det ligger i ordet. De jager hovedet," siger han. 

Den tidligere finansminister slår fast, at erfaring fra Slotsholmen og forståelse af processerne på Christiansborg åbenlyst vægter højt, når en departementschef skal ansættes, men den daværende regerings synspunkt var, at de faktorer ikke skulle stå alene. 

"Tiden var inde til en modernisering. Vi lagde vægt på, at kandidaterne helst skulle komme med både den del af pakken, men helst også med noget praktisk driftserfaring fra et topjob uden for centraladministrationen. Det var i erkendelse af, at det der med at lede Danmark i stadigt højere grad ikke bare handlede om politiske spil, men også om at have en effektiv drift, hvor man leverer noget til gengæld for skattekronerne," siger Bjarne Corydon.

Vil undgå varig skade på systemet

Den daværende regerings formål med at strømline ansættelsesprocessen var at sikre, at staten altid endte med den bedste kandidat, og det var ikke nødvendigvis den samme kandidat som den pågældende ressortminister altid helst ville have, forklarer Bjarne Corydon. 

"Der var nogle eksempler på, at fagministre havde fået deres vilje, men derefter forsvundet ud ad døren selv ganske kort tid efter. Så kommer der en varig effekt på systemet i kraft af deres rekruttering. Det, som den enkelte minister i øjeblikket synes var spændende, får så langvarige systemiske konsekvenser. Derfor traf vi en aktiv beslutning om, at der skulle være faste principper for, hvordan tingene kørte," siger han.

Han peger på, at krumtappen i det danske embedsmandssystem er, at departementscheferne kan genbruges - både når ministre og regeringsmagten skifter.

"Derfor var det helt afgørende at rekruttere nogle departementschefer, som kunne genbruges af kommende regeringer, men også sikre, at hvis den samme regering blev siddende i lang tid, så var de ikke rekrutteret på baggrund af en fagministers præferencer, netværk eller luner," siger den tidligere finansminister.

Hvilke eksempler har du på, at - andre regeringer end den, som du selv var del af - ikke udpegede de bedste departementschefer for Danmark, men mere den bedste for at pleje den respektive ministers interesser?

"Vi synes i hvert fald, at det var nødvendigt at have et system, der forhindrede den slags. Det var selvfølgelig udfra en vurdering af, at uden det system var risikoen stor," svarer Bjarne Corydon.

{{toplink}}

Corydon: Ny regering bør bringe headhunterne tilbage

Bjarne Corydon benyttede selv en headhunter, da David Helleman i 2014 stoppede som departementschef i Finansministeriet og blev erstattet af Martin Præstegaard.

"Det var ikke sådan, at bare fordi jeg sad med i toppen af regeringen, så havde jeg mit eget privilegerede spor. Det var helt samme måde at gøre tingene på," siger han.

Samme proces var Statsministeriets omdiskuterede departementschef Barbara Bertelsen igennem, da hun under Helle Thorning-Schmidt-regeringen blev ansat som Mette Frederiksens departementschef i Justitsministeriet. 

"Barbara Bertelsen var igennem præcis det samme forløb som alle andre. Lige så professionelt, lige så objektivt og lige så støttet af en headhunter," siger Bjarne Corydon, der ikke vil kommentere nærmere på konkrete ansættelsesforløb. 

Uden en sådan proces er det svært at se sin egen bias ifølge den tidligere finansminister.

"Uden at fornærme mine efterfølgere, kan jeg jo sige, at selv mennesker med de bedste intentioner – også mennesker uden de bedste intentioner – vil være biased af de ting, som de har set og lægger vægt på, har foregået inde i nogle meget politiske processer," siger Bjarne Corydon. 

Bjarne Corydon advarer mod at ansætte departementschefer uden en proces, der også lægger vægt på den gode drift, som - ifølge den tidligere finansminister - ofte er langt fra politikernes horisont. 

"Faren er, at man kun zoomer ind på et felt af embedsmænd, der er gode til at betjene politikere på den måde som politikere helst vil betjenes. Det er et voksende strukturproblem, fordi driftsudfordringerne i velfærdsstaten ikke bliver mindre. Det prøvede vi at gå op imod," siger han. 

Folketingsvalget rykker tættere på for hver dag, der går, og beskeden fra Bjarne Corydon til landets næste regering - uanset partifarve - er klar.

"Den næste regering bør absolut igen indføre brug af headhuntere, når den skal rekruttere departementschefer," siger han. 

Sådan forholder Finansministeriet sig

Altinget har gennem Finansministeriet forholdt regeringen Bjarne Corydons udtalelser om, at det er en stor fejl at droppe headhunterne i forbindelse med rekruttering af departementschefer. 

Derudover har Altinget spurgt, om regeringen overvejer at følge den tidligere finansministers opfordring om i fremtiden at gøre brug af headhuntere under ansættelsesprocessen af departementschefer.

Finansministeriet oplyser, at man ikke har noget at tilføje til sagen. 

Ministeriet henviser i stedet til et tidligere svar til Altinget fra midten af august. 

Her lød det fra Finansministeriet, at processen for rekruttering af departementschefer følger de gældende regler for rekruttering i staten.

"Der er – uanset om der indkøbes ekstern bistand til understøttelse af processen eller ej – altid fokus på en grundig og objektiv tilgang, når der rekrutteres departementschefer. Finansministeriet har ikke yderligere kommentarer," lød det i svaret fra ministeriet.

clh@altinget.dk