Embedsværket bør tænke grønt

Af Connie Hedegaard
Formand for miljøfonden KR Foundation og tidligere konservativ minister og klimakommissær i EU

Der er stille i ministerierne.

Når valget udskrives, er der klare regler for, hvad embedsmænd må og især ikke må. Så der bliver ryddet op i bunkerne, og der afspadseres på livet løs. Og så bliver der tænkt. Tænkt grundigt over, hvad man skal præsentere for den næste regering og den næste minister.

Jeg har et forslag: Om den kommende regering bliver rød, blå eller violet, så bør embedsværket tænke grønt.

Ja, jeg ved det godt. Det er næppe det, ledende embedsmænd først og fremmest konkluderer efter at have lyttet til valgkampens første uge. Men ikke desto mindre: Det er på høje tid, at miljø, klima og ressourcer på en helt anderledes systematisk måde integreres i kernen af den økonomiske politik.

Finansministeriet på banen
Til dem, der måtte tro, at det har været tilfældet i den seneste valgperiode, skal jeg bare stilfærdigt minde om, at de sidste tre såkaldte "vækstpakker", foreslået af en såkaldt rød regering og støttet af den blå opposition, alle har øget CO2-udslippet. Nu må det stoppe.

Det med at tænke grønt skal ikke kun være et ansvar, der påhviler embedsmænd i de naturligt grønne ministerier som Miljøministeriet og Klimaministeriet. Nej, en systematisk grøn tænkning skal ind i Finansministeriets modeller.

Og man bør ikke kunne betragtes som seriøs oppositionsleder, hvis man er totalt blank på klodens store miljø- ressource- og klimaproblemer. Ligesom det bør være uomgængeligt, at en dansk erhvervs- og vækstminister ikke kun har "det der med miljø og klima" med som noget "nice to have". Nej, det er ikke bare nice to have. Det er i stadig højere grad "need to have".

Giver økonomisk mening
Ikke kun af hensyn til miljø, klima, natur og ressourcer. Nej, det er også need to have, hvis man tænker økonomisk langsigtet. Alle andre scenarier er dyrere på det lange sigt.

Og ja, jeg ved godt, at økonomer elsker at citere Keynes for, at in the long run we are all dead. Men har vi ikke snart set tilstrækkelige konsekvenser af den meget kortsigtede tænkning, der dominerer politik i alt, alt for høj grad?

BNP med kvalitative aspekter
Fremtidens skattesystem bør indrettes, så det konsekvent giver incitamenter til at fremme grøn adfærd til gavn for fællesskabet. Ikke gøre det modsatte.

Fremtidens BNP bør inkludere andet end kvantitative vækstparametre. Hvad med de kvalitative aspekter? Hvad med slid på natur og ressourcer? Hvilke investeringer bidrager positivt til den grønne omstilling, hvilke gør ikke?

I den næste valgperiode skal der anderledes alvorligt tages fat på de svære sektorer som transport og landbrug, hvis de danske - og europæiske - klimamål skal nås. De slagsmål kan ikke slås af nogle få grønne ministre alene i ensomme kampe i regeringens økonomiudvalg. De økonomiske ministre må også tænke grønt. Ikke kun ved særligt festlige lejligheder - nej igen: konsekvent.

Centrale institutioner er igang
Men vi skal passe på med at løbe for langt foran, lyder indvendingen. Bare rolig. Foran løber allerede Verdensbanken, IMF og OECD med anbefalinger om et BNP+, grønne skattereformer, pris på forurening etc. Med andre ord: Denne verdens centrale liberale økonomiske institutioner har fattet alvoren i klimatruslen. 

Så blå eller rød - der er ingen vej uden om at tænke mere konsekvent grønt og forstå, at det er nødvendigt at investere mere målrettet i dag for at få et bedre i morgen.

Forhåbentlig er det - også - den slags tanker, der for tiden tænkes i ministerierne. Ikke mindst de økonomiske.

debat@altinget.dk