Støjbergs første dag i Rigsretten: Holstein guider dig gennem de to største spørgsmål

Fredag mødtes Rigsretten for første gang. Altingets politiske kommentator forklarer argumenterne i de to vigtigste spørgsmål, der blev stillet ved mødet i den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg.

Fredag mødtes dommere, anklagere og forsvarere for første gang i den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg, som handler om ulovlig tvangsadskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Hovedpersonen, Inger Støjberg, var også til stede i Rigsretten, og det samme var Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

Han fortæller, at der blev stillet to vigtige spørgsmål, nemlig: Må medierne bringe billeder og lyd fra rigsretssagen? Og er det en skærpende omstændighed, at Støjberg tidligere har vildledt Folketinget?

Ingen af spørgsmålene blev besvaret fredag, men der kommer en kendelse på begge spørgsmål en gang i næste uge.

Holstein tager dig her igennem de vigtigste argumenter i de to spørgsmål fra første dag i Rigsretten.

1. Må medierne bringe billeder og lyd fra rigsretssagen?

Holstein fortæller, at der er to modsatrettede syn, når det handler om tv-dækning fra rigsretssagen.

”Det vigtigste argument for ikke at have tv fra retssagen er, at vidnerne ikke skal have lov til at overvære andre vidners forklaring i en retssag. Desuden kan nogle vidner måske føle det særlig belastende at afgive forklaring, hvis der er tv på.”

”På den anden side har offentligheden en helt oplagt interesse i at få en tv-dækning af en så højprofileret sag. Som nogle af mediecheferne påpegede vil en direkte dækning reducere risikoen for mytedannelse og konspirationsteorier. Det er også et væsentligt argument, at hovedpersonen selv ønsker tv-dækning fra retssalen. Her har Støjberg en helt anden tilgang end Erik Ninn-Hansen, der ikke ønskede tv-dækning af tamilsagen.”

Ifølge Holstein er det mest sandsynlige, at Rigsretten afviser direkte tv-dækning med undtagelse af selve domsafsigelsen. 

2. Kan Støjbergs vildledning føre til strafskærpelse? 

Spørgsmålet om, hvorvidt Inger Støjbergs tidligere vildledning af Folketinget kan skærpe hendes straf, er ifølge Holstein ret kringlet.

”Her er sagen, at Folketinget på den ene side ikke har ønsket at gøre spørgsmålet om vildledning til et selvstændigt anklagepunkt."

"På den anden side ønsker man alligevel, at vildledningen kan skærpe straffen, hvis Støjberg dømmes for den ulovlige instruks. Det mener Støjbergs forsvarere er inkonsekvent og uden juridisk grundlag, mens anklageren fastholder, at vildledningen bør skærpe straffen, hvis Støjberg i øvrigt dømmes for hovedanklagen om den ulovlige adskillelse af mindreårige asylpar.” 

”Det tricky er, at det med stor sikkerhed kan fastslås, at Støjberg har vildledt Folketinget, mens det er langt mere usikkert, om hun kan dømmes for med åbne øjne at have brudt loven. Så Folketinget kan komme til at fortryde, at det ikke gjorde spørgsmålet om vildledning til et selvstændigt anklagepunkt.”

Rigsretssagen er nu i gang. De egentlige retsmøde begynder 2. september med sidste retsmøde 30. november.

Forrige artikel Opsplitning af cyberforsvarsenhed skal undersøges Opsplitning af cyberforsvarsenhed skal undersøges Næste artikel Usande oplysninger til Folketinget kan ikke give Støjberg ekstra straf - men kan alligevel få betydning Usande oplysninger til Folketinget kan ikke give Støjberg ekstra straf - men kan alligevel få betydning