Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret

Shitstormen kan ramme, når du mindst venter det. Den digitale udvikling har sikret, at krisen kan sprede sig med uforudsigelig hast. Udvælg din position, og svar hurtigt, vurderer eksperterne.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Selvom en Kähler-vase, en dissektion af en giraf, en Tivoli-forlystelse og en sms-fundraisingkampagne ikke umiddelbart har meget tilfælles, så deler de dog én ting. Alle har været genstand for et uvejr af dårlig omtale i de sociale mediers gabestok.

De såkaldte shitstorms har nemlig mange afskygninger. De kan være velfortjente eller urimelige, men fælles for dem er, at det kræver en velformuleret krisekommunikation at komme godt ud af krisen.

Turbo på mediebilledet
Benjamin Rud Elberth er stifter af Elberth Kommunikation og ekspert i krisekommunikation. Han forklarer, at den digitale udvikling har medført et stigende behov for at være shitstorm-beredt.

“Der er kommet turbo på mediebilledet. I gamle dage blev man ringet op af en kritisk journalist, som havde hørt noget. I dag kan presset komme alle steder fra. Med de sociale medier kan en enkeltperson dokumentere, at vedkommende er blevet uretfærdigt behandlet. Man behøver ikke at komme i pressen, for at en kommunikationskrise opstår," siger han.

En organisation kan forsøge at vende en shitstorm til noget positiv og dermed skabe en såkaldt “candystorm”, hvor man i stedet for kritik modtager massiv støtte og opbakning på de sociale medier. Men lykkes dét ikke, kan krisen have store indvirkninger.

“En shitstorm kan på kort sigt fuldstændig hæmme en organisations evne til at kommunikere den dagsorden, der ellers er sat. På lang sigt kan det koste medlemskroner, donations-kroner, politisk indflydelse og forringet omdømme,” siger Benjamin Elberth.

Udvælg din position
Ligesom med klassisk førstehjælp skal man “standse ulykken”, inden man giver livgivende førstehjælp. Det samme gør sig gældende for shitstorms. Man skal standse krisen, siger Benjamin Elberth.

Hvis det for eksempel handler om, at man er kommet til at sende noget forkert ud, så nytter det ikke noget, at der er en ny forsendelse på vej. Herudover skal man vælge sin position.

“Jeg synes, at det absolut vigtigste er at udvælge kommunikations-position. Altså hvordan man skal positionere sig over for den krise, der er opstået. Skal man beklage, lægge sig fladt ned, undskylde dybt, kompensere folk, være ligeglad eller noget helt sjette. Man skal også finde ud af, om man vil være offensiv eller defensiv. Trin ét er derfor at udvælge den rigtige position,” siger eksperten og fortsætter:

“De organisationer, som tackler kriser bedst, er ofte dem, der er gode til at udvælge en strategi, og som samtidig er hurtige til at melde ud. Det går nemlig ekstremt stærkt.”

En ensartet kommunikation
William Atak er ekspert i shitstorms og stifter af virksomheden Safe on Net, der hjælper folk med at få et bedre image på internettet.

Selvom det kan være svært at manøvrere rundt i krisen, er det ifølge William Atak vigtigt at finde den person, som skal udtale sig.

“Som det første skal man finde ud af, hvem der kommunikerer. Man skal ikke bare i stormens sus sende flere forskellige mennesker ud og tale til forskellige medier. Der skal være en ensartet kommunikation,” siger han.

Det er Benjamin Elberth enig i. Han påpeger også, at det kan være vanskeligt for en organisation at udpege den person, som skal ytre sig.

“I topdown-hierarkier kan det være nemmere at udvælge, hvem der egentlig skal tage sig af sådan en shitstorm. Her vil det ofte være direktøren. I organisationer kan spørgsmålet blive, om det skal være kommunikationschefen, generalsekretæren, om bestyrelsen skal inddrages osv. Derfor er det vigtigt at afklare, hvem der skal melde ud,” siger han og fortsætter.

“Det næste spørgsmål er, hvor skal man melde ud henne. Man skal finde ud af, hvilken kommunikationskanal man vil benytte,” siger han.

Vær beredt!
Med digitale krænkelser er der kommet større behov for at få hjælp. Det kan derfor være smart at arbejde med forebyggende strategiske planer for, hvordan man kommer ud af stormen.

“Man kan arbejde med, hvordan man sørger for at svare på kritikken, så man dæmper gemytterne. Men der er ikke to ens shitstorms og derefter heller ikke én opskrift på, hvordan man løser det,” lyder det fra William Atak.

Benjamin Elberth mener ligeledes, at en struktur for hele krisen, inden den rammer, kan være en god idé.

“Man kan for eksempel oprette et shitstorm-beredskab, der i alle tænkelige situationer har udvalgt en talsmand, en affyringsrampe, en standardtekst eller lignende,” siger Benjamin Elberth.

En forsikring mod uvejret
Hvis man som organisation ikke har kapacitet til at håndtere en shitstorm, har man nu også mulighed for at tegne en såkaldt shitstormsikring.

Sikringen fungerer som almindelige forsikringer, hvor man ringer og melder en skade, når den er opstået. Et korps af eksperter kommer derefter ud og hjælper dig med at slukke ildebranden.

William Atak har startet konceptet, som kan benyttes af både virksomheder, privatpersoner og organisationer.

Forrige artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Næste artikel Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.