Venligboer: Regeringens sortsyn ødelægger integrationen
DEBAT: Integration af flygtninge kan sagtens lykkes. Desværre er den offentlige debat og regeringens politik præget af en tankegang om, at udfordringerne er tyngende, og at flygtninge er en byrde, skriver Gitte Haslebo, aktiv i Venligboerne.
Af Gitte Haslebo
Venligboer, organisationspsykolog, selvstændig, forfatter og medlem, Gentofte kommunes opgaveudvalg om integration
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet kan lykkes. Blandt Venligboere er optimismen stor, og det myldrer med eksempler på, hvordan en koordineret indsats fra almindelige danske borgere kan hjælpe flygtninge til at etablere en hverdag i kommunen, lære naboer at kende, lære dansk, få en praktikplads, udarbejde et CV, få et job med videre.
Mange Venligboere oplever, hvor berigende det er at lære flygtninge at kende, høre deres historier og få indblik i deres drømme om fremtiden. Det fælles overskygger helt de små forskelle, som det kan være interessant at lære mere om. At få lejlighed til at møde flygtninge er en gave.
Fraværende perspektiver
Som aktiv i Venligboerne må jeg konstatere, at afstanden er meget stor mellem det, der sker i civilsamfundet, og det, der indgår i regeringens udspil til trepartsforhandlinger og den aktuelle offentlige debat om integration af flygtninge. Regeringens udspil er præget af en forstemmende tankegang: Udfordringerne er tyngende, flygtninge er en byrde, og nu skal andre udvise samfundssind: Arbejdsgiverne og fagbevægelsen.
Både i regeringens udspil og den offentlige debat er der to perspektiver, som glimrer ved deres fravær: Flygtningenes og civilsamfundets. Hvordan oplever flygtninge deres muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet – og barriererne for samme?
Flygtninge er gennemgående meget taknemmelige for at være i et sikkert land, og de er topmotiverede for at få et job og bidrage til samfundet, men de oplever også mange barrierer, som ikke har fået en plads i den offentlige debat.
Venligboerne er en ny stærk social bevægelse, der på kun halvandet år har fået cirka 150.000 medlemmer og er organiseret i Facebookgrupper over hele landet. Alle, der deler Venligboernes værdier, kan være med. Værdierne er venlighed, hjælpsomhed, empati, medmenneskelighed, åbenhed og villighed til at lære af hinanden.
Syv forslag til ændringer
Venligboerne arbejder både for at hjælpe den enkelte asylansøger eller flygtning og på at forbinde aktører i civilsamfundet med hinanden. Venligboerne har tæt kontakt til mange flygtninge og dermed gode muligheder for at indtage flygtningenes perspektiv. Det åbner op for andre indsatser end dem, der baserer sig på at se flygtninge som byrder, der skal minimeres, og brikker, der kan flyttes rundt.
Herudfra vil jeg foreslå følgende ændringer:
1. Ventetiden skal ned. Den er en pinsel, da den handlingslammer og påtvinger flygtningen en rolle som passiv klient. Asylperioden bør maksimalt være tre måneder, og ansøgninger i kommunen til for eksempel fysioterapi til en flygtning med rygsmerter skal maksimalt være to uger.
2. Dialogbaseret modtagelse i kommunen, hvor flygtningens første møde er med den koordinerende sagsbehandler og et par Venligboere. Herefter kan Venligboerne gå i gang med at hjælpe med konkret problemløsning og opbygning af netværk.
3. Flygtninge skal have medindflydelse på vigtige beslutninger om deres vilkår og fremtid. De skal for eksempel have indflydelse på kommuneplacering ud fra familienetværk, netværk af danskere og muligheder for praktik og job, samt muligheder for at flytte mellem kommuner.
4. Ressourceorienteret kompetenceafklaring og tidlig etablering af netværk. I asylperioden foretages i en dialog med flygtningen en afklaring af afsluttet og ikke afsluttet uddannelse, alle arbejdserfaringer og interesser. Dette ressourceorienterede CV får flygtningen med sig som et vigtigt redskab til aktiv jobsøgning. Med denne viden kan Venligboerne på ganske kort tid mobilisere et jobrelevant netværk omkring den enkelte flygtning.
5. Staten skal udarbejde pjecer om flygtninges rettigheder og forpligtelser og standardbreve på flere sprog. Der er alt for dyrt for den enkelte kommune at udarbejde disse.
6. Opkvalificering af sprogfærdigheder på enten dansk eller engelsk. Mange flygtninge er højtuddannede, for eksempel med længere uddannelser i computer science, naturvidenskab eller medicin. De skal have mulighed for at vælge mellem opkvalificering af deres engelske eller at lære dansk. På en del virksomheder er arbejdssproget engelsk.
7. Privat indkvartering. For kommunerne er det svært at skaffe boliger hurtigt nok. For flygtningen er det vigtigste hurtigt at få et netværk, som er alfa og omega for at finde frem til et job. Privat indkvartering tilgodeser begge udfordringer.
En langsigtet investering
Alle syv forslag vil kræve ændringer i lovgivning, økonomi og udvikling af nye samarbejdsformer mellem stat, kommune, virksomheder, fagforeninger, kulturlivet, ngo'er og Venligboerne. Regeringens udspil indeholder imidlertid ingen visioner eller konkrete forslag hertil.
Jeg håber, at de fortsatte trepartsforhandlinger vil føre til en fælles forståelse af, at det ikke handler om at opnå en kortsigtet udgiftsreduktion ved at piske flygtninge i job fra dag ét, men om en langsigtet investering i at give vores nye medborgere reelle muligheder for at blive integreret i samfundet.
Venligboerne og alle andre aktører i civilsamfundet står parat. Nu er det regeringens tur til at udvise samfundssind.
URK: Frivillighed skal stå centralt i velfærdsproduktionen
DUF: Frivillighed skal ikke kontrolleres af det offentlige
