Varm luft, gammel vin og musebid i elefanthaser – regeringen præsenterer foreningsudspil

For foreningslivets skyld håber vi, at vi kommer til at trække denne analyses overskrift tilbage på et senere tidspunkt.  

Men realiteten er, at det er meget lidt sandsynligt, at regeringens sympatiske udspil kommer til at fjerne ret meget bureaukrati for foreninger - hverken lige nu eller lige om lidt. 

Udspillet vil blive indsat på den efterhånden bugnende konto med støtteerklæringer og velvilje til foreninger, som desværre ikke lader sig indløse til megen reel forandring.

Her er forklaringen på hvorfor – punkt for punkt: 

1. Partnerskab med foreningslivet 

Det første punkt i udspillet er det potentielt mest interessante, men det rummer også løse ender og åbne spørgsmål. Regeringen forpligter sig nemlig med et partnerskab med udvalgte foreningsaktører til at følge aktørers anbefalinger efter et følg-eller-forklar-princip.  

Den del høster ros fra Per Paludan Hansen, formand i Dansk Folkeoplysnings Samråd.  

”Dagens udspil er et rigtig fint første skridt i forhold til at tage livtag med de bureaukratiske udfordringer, som kvæler det danske foreningsliv, som vi alle holder så meget af. Men arbejdet stopper ikke med dette her udspil. Derfor er arbejdet i partnerskabet, som DFS indgår i, også rigtig vigtigt i forhold til for alvor at komme det bureaukratiske bøvl til livs,” siger han.

Og det virker som en åbenlyst god ide at spørge foreningslivet selv, hvor skoen trykker, og ikke mindst forpligte sig til at følge de anbefalinger, som partnerne kommer med.

{{toplink}}

Der forefindes dog allerede masser af vidnesbyrd om bøvl og bureaukrati i foreningerne. Som også nævnt i udspillet, gennemførte daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i 2022 en stor undersøgelse med spørgeskemaer og ‘hotline’/åben brevkasse, hvor 2400 foreningsaktive fortalte om bureaukratiske byrder. Trængslerne har næppe forandret sig synderligt.  

Og så er der den såkaldte forpligtelse. Her stiller spørgsmålene sig i kø. 

• Hvad nu hvis regeringens forklaring på, at de ikke vil følge anbefalinger fra partnerskabet, ikke er tilfredsstillende for aktørerne? 
• Og hvem bestemmer egentlig det? 
• Skal de indkaldte aktører være enige om alle anbefalinger? 
• Er de indkaldte aktører det rette/tilstrækkeligt grundlag til at levere de nødvendige anbefalinger? 
• Og hvor mange anbefalinger vil regeringen følge?  
• Må de koste penge? 

2. Lempelser af bygningsreglementet 

Rækkefølgen på forslagene synes at være prioriteret efter hvor meget kød, der er på dem.  

Punkt to lægger op til reelle lovændringer med lempelse og indførelse af en slags bagatelgrænse for brandkrav, så mindre festivaler og arrangementer undtages. Hvis det gennemføres, vil det formentlig lette livet for en del foreninger.

Anden del af punktet er formuleret mere luftigt – regeringen vil ‘se på’, hvordan kommunale tilladelser til at afholde mindre arrangementer kan gælde for flere end én kommune, så tilladelsen kun skal søges en gang. Ideen er sådan set både konkret og reel, spørgsmålet er så, hvad “se på” betyder.  

Vejledninger til frivillige og ikkeprofessionelle aktører kan muligvis også hjælpe foreninger, såfremt vejledningerne udarbejdes på en tilgængelig måde.  

3. Flerårige tilladelser og faste årlige arrangementer 

Punkt tre er i familie med punkt to – men vagere formuleret. Regeringen vil ‘undersøge, om og hvordan de hyppigste tilladelser, som foreningslivet skal søge i forbindelse med offentlige arrangementer, kan ændres, så tilladelserne varer i op til fem år’ - og ifølge regeringen “kan” det kræve lovændringer.  

Ubetinget en forbedring, hvis foreninger ikke skal søge tilladelse til at holde arrangementer hvert år men kan nøjes med hvert femte – men her lægges altså ikke direkte op til handling – kun til at undersøge, om der skal handles.  

{{toplink}}

DGI-formand, Charlotte Bach Thomasen har allerede meldt ud, at man ser positivt på forslaget: 

”Der skal bruges utrolig mange frivillige ressourcer, når man som forening vil afholde løb, fester og andre events. Arrangementerne er vigtige for sammenhængskraften lokalt og giver gode oplevelser til børn, unge og voksne. Det er dejligt at regeringen holder fast og støtter, at frivillige bruger deres tid og kræfter på foreningens kerneaktiviteter,” siger hun. 

4. Fortsat arbejde for at lempe GDPR-regler for foreninger 

Til DR har kulturministeren udtalt, at han ikke ser nogen grund til, “at det her ikke skulle kunne gennemføres i løbet af et år.” 

Et forslag i udspillet, der dog kan blive svært at gennemføre inden for den tidshorisont, er lempelsen af GDPR-reglerne for foreninger. Dels er EU’s lovmaskine tung, hvorfor lempelser næppe vil blive til virkelighed i regeringens ønskede hastighed, og dels har den seneste evaluering GDPR-reglerne netop fundet sted i EU-kommissionen. Her blev det betonet, at der ikke er appetit på et stor eftersyn af reglerne.  

Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, har da også udtrykt skepsis: Jeg tror ikke, vi skal have nogen illusion om, at vi kommer i mål med dem bare sådan lige, men alle ryk fremad er positive,” lyder det fra Natorp. 

5. Ny digital løsning for indhentelse af børneattester 

Regeringen lover at ‘undersøge, hvordan der på sigt kan komme en ny digital løsning’ til at indhente børneattester og ‘se på klarere vejledning til foreningerne om og hvor ofte, børneattester skal indhentes.’  

Her er der igen for det første tale om vage formuleringer om at ‘se på’ og ‘undersøge’. For det andet ved vi fra problematikken med bankerne, hvor regeringen har lovet en digital registreringsmodel til dokumentation af foreningsdokumenter, at den slags løsninger tager tid.

Foreløbig har erhvervsminister Morten Bødskov (S) for eksempel arbejdet mindst et år på den løsning, der i øvrigt blev foreslået allerede i 2021 af den ministerielt nedsatte foreningsarbejdsgruppe. 

6. Risikovurdering af foreninger hos banker 

Overskriften dækker over den allerede udgivne vejledning fra 2022 (som blev udgivet under den tidligere regering), som tillod bankerne at skelne en smule mellem foreningskunder i to forskellige risikokategorier.

{{toplink}}

Den nuværende regering har til gengæld udskudt evalueringen af den til slutningen af 2024. Men allerede sidste år foretog DGI en intern evaluering blandt deres egne 6700 foreninger, som viste, at vejledningen havde så godt som ingen effekt. Altså gammel og virkningsløs vin, ikke engang hældt på nye flasker.  

7. Basal betalingskonto for foreninger

Foreningskontoen blev lanceret i efteråret 2023 af erhvervsminister Morten Bødskov (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Nu melder regeringen dog ud, at lovforslaget til den lovede konto vil blive fremsat i efteråret 2024 med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2025. Kontoen giver stadig ikke ret til en foreningskonto – alene ret til hurtig behandling’ klageadgang, vurdering og rimelig betaling," som dog ikke er præciseret.  

8. Foreningsarbejde for 13-14 årige

Et andet forslag i udspillet, der allerede har set dagens lys, er regerings ønske om at give 13-14 årige bedre muligheder for at deltage i foreningsarbejde som blandt andet hjælpetrænere og spejderledere.

Allerede 3. juni kom regeringen med et udspil, der skulle skabe “klarhed” i arbejdsmiljøreglerne, og mere specifikt bekendtgørelsen om unges arbejde.

Dengang blev udspillet mødt med lovord fra blandt andre DGI-formand, Charlotte Bach Thomassen, der kaldte den nye afklaring for “en stor hjælp for idrætsforeninger og unge frivillige.”

Og nu er regeringen altså kommet med udspillet igen.  

gsb@altinget.dk, jeppe@altinget.dk