URK: Vi skal turde eksperimentere os frem til forandring

Af Amalie Utzon
Landsformand, Ungdommens Røde Kors

Det er ofte sagt om danskerne, at vi ikke kan sidde tre personer ved et bord uden at starte en ny forening. Skal det være bogforeningen, fugleforeningen eller gin-foreningen? Ifølge en tidligere udgivet SFI-rapport er der cirka 101.000 frivillige non-profit-foreninger i Danmark. Vi elsker at forene os i foreninger.

Jeg kender det fra mig selv. Jeg har ofte siddet med en flok inspirerende folk og talt om noget, vi gerne vil gøre noget ved. Den hårde politiske debatkultur, beskæftigelsespolitikken eller radikaliseringen blandt unge i udsatte boligområder.

I starten af rundbords-snakken er ambitionerne ofte høje – det er lige ved hånden at definere udfordringen og især at lokalisere, at der ikke er nok koordinering imellem de aktørerer, som arbejder inden for området.

Måske kender du også til oplevelsen af, at virkelysten dermed tager sig en gedigen maveplasker, når snakken så når frem til, hvad der så skal til af nye initiativer. "Vi kunne starte en forening? En tænketank, eller hvad med en ny online-portal?"

Institutioner er ikke altid løsningen
Det er som om, at en diskussion først får rigtigt liv, når vi begynder at beskrive institutionen og det bureaukratiske set-up, der skal i gang med at varetage opgaven og skabe den forandring, vi ønsker. Deraf mundheldet om, at tre danskere ikke kan gå sammen uden at skabe en forening.

Desværre skaber gammelkendte etablerede institutioner ikke altid de bedste svar på de udfordringer, vores samfund står overfor.

Derfor er det ærgerligt, at svaret på en spændende udviklingsdiskussion ofte bliver, at der skal "formaliseres et samarbejde" eller "oprettes en ny institution".

Morten Hyllegaard, direktør i Mandag Morgen, har spillet ind med det glimrende Jerry Sternin citat om, at det er lettere at handle sig til en ny tænkning end at tænke sig til en ny handling. Her stilles eksperimentet – og ikke mindst modet til eksperimentet – forud for, at der kan ske en forandring.

I diskussionen af, hvordan fremtidens fællesskaber, offentlige velfærd og civilsamfundets indretning ser ud, er netop eksperimentet meget vigtigt.

Jeg tror ikke på, at vi kun finder fremtidens velfærdsløsninger i lukkede udviklingsdiskussioner – uanset, hvor mange forskellige aktører og repræsentanter vi byder til rundbordet i samarbejdets ånd. Ikke så længe, vi ikke kan give bedre plads til eksperimentet – og dermed handlingen. Vi skal gøre, teste og lære af virkeligheden, inden vi skal bygge bureaukratiske strukturer om en indsats.

Det kræver, at vi kalder halvleg på udviklingssnakken, når vi begynder at udpege, hvilken institution der nu vil kunne finde svaret på en given samfundsudfordring. Og tester vores teser af i stedet for at støbe et færdigt projekt-set-up inden mødet med hverdagen.

Fra handling til vision
De organisationer, der bygger nye typer af fællesskaber og skaber ny udvikling mellem sektorerne og de enkelte ressortområder, er de organisationer, der tør handle sig frem til deres tænkning: Bjarke Ingels, Meyers eller deleøkonomiens flagskib Airbnb er kommercielle eksempler, som vi alle kan lære noget af. Hos dem følger handling deres tanker og visioner – og måske peger pilen endda fra handling til vision.

Hos Ungdommens Røde Kors er vi vældig inspirerede af denne bevægelse. Og vi er kun lige begyndt på denne udvikling – vi kalder os en testende organisation, hvor vi insisterer på, at det skal være lærerigt og okay at fejle i vores stræben på at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Danmark. Vi vil være dem, der handler og baner vejen for et handlende demokrati, som tager livtag med udfordringerne aktivt.

Jeg håber, at det om ti år er sagt om danskerne, at vi handler på den gode idé, når vi mødes og får os en genial tanke eller to. Vi er nemlig kommet langt med udviklingen af stærke positive fællesskaber og progressiv velfærdsudvikling, hvis vi forstår at handle os til vores tænkning snarere end omvendt.

debat@altinget.dk