Ugens tal: Indsamlings­organisationernes kistebunde

Flere og flere medarbejdere brænder ud i ngo-branchen, fordi der forventes, at de løber hurtigere for en god sag. For at stoppe den negative udvikling skal politikere og fonde investere i medarbejdernes trivsel, skriver Asger Toft Johannsen.  

Det tre år lange forskningsprojekt skal blandt andet undersøge foreningers betydning for demokratiet, for velfærdssamfundet og for foreningsmedlemmers livskvalitet

Omkring 100 millioner kroner er de seneste to år blevet uddelt til lokale idrætsforeninger, uden Skatteministeriet har lavet en evaluering, der skulle være færdig i 2022. Samtidig foreslår regeringen nu i finanslovsudspillet, at puljerne forlænges til 2028. Ordførere retter skarp kritik af forløbet. Ifølge skatteminister, Rasmus Stoklund, er evalueringen på vej.

Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.

Morten Hofmann Rytter giver bolden op til debat om hvordan man ændrer en kultur, der pålægger ansatte i ngo'er at finde sig i dårligere vilkår, fordi de arbejder for en sag. Det er efter hans mening den omvendte verden. Budskabet buser ud af ham i forbindelse med, at han vurderer en ny samling redskaber mod dårligt arbejdsmiljø.

Langt størstedelen af de kommuner, hvor flest arbejder frivilligt, ligger i Jylland. Og de mindst frivillige danskere bor i byområder. Det viser i hvert fald - på overfladen - en ny undersøgelse af danskernes frivillige arbejde inddelt i kommuner. Men går man ned under den meget tydeligt opdelte overflade, viser der sig en lidt anden virkelighed. 

Netmediet Filantropi skal beskæftige sig med krydsfeltet mellem dem, der giver penge, og dem, der rejser penge til gode formål.

En ny undersøgelse viser et tydeligt mønster i den frivillige deltagelse. Men kan det virkelig passe, at jo længere, man rykker vestpå, jo flere arbejder frivilligt? Og betyder det, at storbyboere er mere travle eller dovne end folk på landet? Dyk ned i tallene og få bedre forklaringer her.

Efter Peter Christiansens exit og flere måneders uro er Folkemødet på udkig efter en ny direktør. Altingets civilsamfundsredaktør giver sin analyse af, hvilke udfordringer der venter den, der overtager jobbet.

Grundloven har gjort den mangfoldige skole mulig, men mangfoldigheden er i tilbagegang. Hvis skoleelever forsat skal være nysgerrige på hinanden, må vi forstå vigtigheden af demokrati, skriver Caroline Helene Hermansen.  

Hvordan kan vi øge kendskabet til Grundloven blandt de yngre generationer, og hvordan kan vi i det hele taget aktivt bruge Grundloven til at styrke demokratiet? Det og meget andet diskuterer Altinget Civilsamfund i en ny temadebat.

Sekretariatet vil ikke længere være i stand til at betjene Frivilligrådet med det varslede budget, og der vil ikke være nogen ansatte til at drive jobportalen. Det vil være følgerne, hvis regeringens finanslovsforslag vedtages. Aktørerne har kendt til besparelserne længe og er lamslåede over, at de ikke er taget af bordet. 

Per Larsen takkede før sommeren af i DBU's etiske udvalg efter 17 år, hvor han har bevidnet en voksende social ansvarstagen i fodboldforbundet. Nu opfordrer han til, at civilsamfundet bliver en mere central aktør i kampen mod børn og unges mistrivsel.  

Det er afgørende, at vi afstemmer forventningerne til frivilligt arbejde. Ellers risikerer vi at skabe en kultur, hvor frivillige timer alt for ofte bliver til ubetalt arbejdskraft, skriver Jane Mylenberg.