Til demokratifestival med syv børn

2015 var et særligt år i Mads Rykind-Eriksens folkemøde-historik.

Det var det år, han havde samtlige sine syv børn, som på det tidspunkt var 25, 23, 19, 17, 12, 9 og 7 år med til folkemødet på Bornholm. 

Den 52-årige forstander for Rødding Højskole ville vise børnene, at politikere er helt almindelige mennesker. 
"Det er uhyre vigtigt at vise mine børn og elever, at en politiker bare er en, vi har valgt iblandt os," fortæller han. 

Mads Rykind-Eriksen er mere end almindelig begejstret for Folkemødet. Hvert år giver han tidligere elever en tur i ’folkestyrets maskinrum’ under højskolernes paraply med debatter og folkekøkken. Det har han gjort siden 2011, hvor han første gang læste, at Bertel Haarders gotlandske folkemødeinspiration havde manifesteret sig i en dansk udgave på Bornholm.  

”Selve ordet med ’folk’ og ’møde’– klinger godt i mine ører, for når man mødes til et folkemøde, er det fordi man har et fælles anliggende, som man vil diskutere. Det ligger i folkehøjskolens DNA i forlængelse af højskoletanken og det, Rødding Højskole er rundet af som en af det danske folkestyres vugger,” fortæller han. 

Og det med vuggen er ingen overdrivelse. Rødding Højskole, hvor Mads Rykind–Eriksen og hans hustru, Anja, har været forstanderpar siden 2007, er Danmarks første højskole. Den blev oprettet i 1844. 
”Dengang havde vi fået de rådgivende stænderforsamlinger, og en af grundtankerne med skolen var netop at klæde ganske almindelige mennesker på til at deltage i det gryende demokrati,” fortæller han og tilføjer: 
”Og kigger man i 1844 bare en lille smule ind i krystalkuglen, kunne man nok ane, at om ikke så mange år ville vi få et egentligt demokrati, som jo var præcis det, vi fik med grundloven af 1849.” 
 
I baren med Helle Thorning 

Måske stod det også skrevet i stjernerne, at Mads Rykind-Eriksen skulle være højskoleforstander i Rødding. Han siger om sig selv, at han som barn faldt i den store grundtvigske gryde med grundtvigsk prægede bedsteforældre på begge sider og skolegang på den grundtvig-koldske Bording Friskole, som hans mormor og morfar oprettede og drev, og siden som elev på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Hustruen Anja mødte han - selvfølgelig - som elev på Rødding Højskole. 

Så det var nærmest en ikke-beslutning for ham at tage til Bornholm til det første folkemøde i 2011.  
”At der kommer folk fra hele Danmark sammen med politikere, det er et genialt koncept. Jeg ved godt, det har fået meget kritik for at være elitært; at det er dem, der er noget ved musikken, der kommer. Det er det også, men det er også ganske almindelige mennesker,” siger han. 

I første omgang drog han på egen hånd, sammen med en tidligere elev. Som borger og demokrat.  
”Vi har et folkestyre, et repræsentativt demokrati, så det er uhyre vigtigt, at politikerne ved, hvad der rører sig i folkedybet. Det, jeg mødte derovre, var en meget afslappet stemning blandt politikere, nede ved havnekajen, på Gæstgiveren og til private fester," erindrer han. 

Han husker især mødet med daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt, som få måneder senere blev valgt som statsminister. Og skuffelsen over, at rejsemakkeren havde haft en længere snak med hende senere på natten, da han selv var gået i seng. 

Det kan sagtens lade sig gøre for almindelige mennesker at komme i nærkontakt med politikere, understreger Mads Rykind-Eriksen. 

”De giver sig tid og viser oprigtig interesse i at møde folk, uden at det er eller andet påtaget.” 

Han erkender dog, at han som højskoleforstander ikke er at betragte som et helt almindeligt menneske, da han for eksempel ofte har ageret vært for politikere i forbindelse med arrangementer på højskolen. 

Alligevel er han ikke i tvivl: Politikerne gør sig i høj grad tilgængelige, når der er folkemøde. 

Hvordan har du oplevet, at det ikke har været påtaget?  
”Dels ved, at de giver sig tid. Men også ved, at de ikke kommet med et eller andet statement, som når man ellers ser dem i medierne, hvor de har pokkers travlt, fordi de skal nå at sige noget på 30 sekunder. De lytter, er opmærksomme og skal ikke bare videre."  
 
Demokratisk efteruddannelse 

Andet år i Folkemødets historie startede Mads Rykind-Eriksen sammen med andre højskolefolk en tradition. En tradition, som indeholder eget debatarrangement, øl, røget sild og hygge, men som også ligger lige til højrebenet for højskolens sjæl og ånd. 

”Demokratisk dannelse står jo i højskolernes formålsparagraf, men det får en meget praktisk dimension på Bornholm. Det er folkestyret i maskinrummet, hvor politikerne opsuger ideer og næring til det kommende folketingsår,” siger han. 

Det er tidligere elever, som arrangerer og modererer højskolens debatter. Overraskelsen hos de unge over, hvor fri adgangen til de folkevalgte er, går igen.  

”Når vi står og pakker sammen om søndagen, oplever jeg altid mange, der siger, ’vi havde ikke troet det var så uformelt og så nemt at komme i kontakt med politikerne,” fortæller han. 

I modsætning til for eksempel tyskere eller franskmænd har danskere en meget ligeværdig opfattelse af dem, der leder landet, mener Mads Rykind-Eriksen. 

Danskerne er, siger han med et grin, helt uforfærdede, og sætter ingen – i hvert fald ikke politikere – op på en piedestal. Vi betragter med andre ord ikke magten med distance. Og netop den oplevelse bekræftes han i hvert år under Folkemødet. 

Klan på demokrati-ferie 

Som forældre har Mads Rykind-Eriksen og hustruen Anja gjort en dyd ud af at vise børnene forskellige steder og kulturer i verden - og familien har rejst i Amerika, Mellemøsten, Rusland, Afrika og Europa. 

Men i Allinge fandt de noget særligt, som børnene også skulle have med i rygsækken. Så i 2015 tog forstanderparret alle syv med. 

”En vigtig del af det er at møde politikere, som de ellers kun ser i tv eller avisen, og som ligner det, de er: Ganske almindelige mennesker. Det var uhyre vigtigt at vise dem, at en politiker bare er en, vi har valgt, iblandt os,” forklarer Mads Rykind-Eriksen. 

Mødet i uformelle rammer skaber det perfekte afsæt til en anden vigtig lektie; at turde give sit eget besyv videre til en politiker. 

”Hvis man synes, man har en god ide, eller at noget er fuldstændig skævt, så er det vores fælles ansvar at italesætte det og måske også rette op på det. Det er vigtigt for både eleverne og mine børn,” siger han, og fortsætter: 

”Det handler om, at jeg som borger, mine børn og mine elever har mulighed for at påvirke det, der sker på Christiansborg. At det er et åbent magtrum.” 

At dele oplevelser binder folk og familier sammen - hvad end det er at gå på Inkastien og Machu Picchu, lytte til bønnekald fra Klippemoskéen eller falde i svime over pyramiderne. 

Det samme gælder Folkemødet med dets debatter, politikerkalas og skæve events. Så fælles oplevelser er noget, familien Rykind-Eriksen øjensynligt samler på. I så vid udstrækning, at ikke kun børnene men i årenes løb også Mads Rykind-Eriksens mor og svigersøn har været med på Folkemøde. En klan på demokrati-ferie. 

Til kamp mod høje priser 

En enkelt lille dråbe malurt er der dog dryppet i bægeret for den ellers så begejstrede folkemøde-entusiast. 

”Nu har jeg snakket MEGET godt om folkemødet. Men en ting er virkelig skidt: At det er blevet så dyrt. Især maden var på et tidspunkt blevet for dyr – som i alt, alt for dyr, så man faktisk ikke havde råd til at købe noget og blive mæt. For ikke at tale om øllerne, som er rockerdyre," siger Mads Rykind-Eriksen. 

Frustrationen over de opskruede priser gav næring til Højskolernes folkekøkken. Fem-seks højskoler, som laver mad på skift for at gøre det billigere for almindelige mennesker at spise i Allinge under Folkemødet. 

"En konstruktiv protest, kan du sige. Det har den positive sideeffekt, at det trækker folk til højskolernes telt, for folk vil gerne spise sammen. Så synger vi også, for det vil folk også gerne: Spise, snakke og synge.” 

Prisernes uforståelige men tilsyneladende fortsatte himmelflugt kan dog hverken holde Mads Rykind-Eriksen fra Folkemødet eller slå skår i hans begejstring for det årlige højdepunkt. 

”Det er en fantastisk kombination af festivalstemning, politikere og debatter samlet på et overskueligt område - og så på Bornholm. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle derover." 

gsb@altinget.dk