S-borgmestre modsiger partilinje og vil lempe regler for statsborgerskab

Kravene til at blive dansk statsborger er strammet gang på gang siden starten af nullerne. Senest af S-regeringen.

“Det er blevet svært at opnå statsborgerskab. Det skal det også være,” sagde statsminister Mette Frederiksen fra talerstolen ved Folketingets åbning.

Men kravene er gået for langt, mener seks socialdemokratiske borgmestre lige fra den københavnske vestegn til Sønderjylland.

“Det er blevet enormt bøvlet,” siger Ishøj-borgmester Merete Amdisen (S) og fortsætter:

“Selvfølgelig skal folk ikke have et dansk pas efter bare tre måneder i landet. Men der er borgere, der har boet her hele deres liv, for hvem vi gør det virkelig vanskeligt at opnå statsborgerskab.”

Ishøj har landets højeste andel af borgere uden stemmeret til folketingsvalget 1. november. Hver fjerde borger i kommunen er nemlig ikke statsborger, som er kravet for at stemme – til kommunalvalget derimod er kravet, at man er over 18 år og har været bosat i Danmark i fire år.

Sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance strammede S-regeringen statsborgerskabsreglerne så sent som i 2021.

Blandt andet indførte man et krav om, at det ikke skal være muligt at få statsborgerskab, hvis man har bøder for over 3000 kroner.

“Jeg talte ikke så længe siden med en person, der har boet her i mange år, men som ikke kan blive statsborger, fordi han har fået fartbøde. Det giver ikke mening,” siger Kasper Damsgaard, der er borgmester i Glostrup Kommune.

Samme udmelding kommer fra Halsnæs-borgmester Steffen Jensen (S):

“Hvis en fartbøde gør det umuligt at blive statsborger, er reglerne for stramme. Der er ingen tvivl om, at der er nogle områder i lovgivningen, hvor jeg synes, at tingene ikke giver mening. Men jeg er selvfølgelig tilhænger af, at hvis man laver hård kriminalitet, så skal det være sværere at blive statsborger."

Ifølge Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, blotlægger udmeldingerne fra borgmestrene et manglende fælles fodslag på den socialdemokratiske udlændingepolitik.

"Omvendt er det ikke i folketingsgruppen, det slår sprækker, så mere alvorligt er det ikke for Mette Frederiksen," siger han og fortsætter:

"Fagligt set er det selvfølgelig interessant, at man ude i velfærdsstatens borgernære kontorer synes, at man har overskredet den grænse mellem stram og skør, Mattias Tesfaye som tidligere udlændingeminister selv optegnede."

Rigide regler rammer skævt

For at blive dansk statsborger skal man deltage i en grundlovsceremoni, der afholdes to gange årligt.

Her kan kandidater tage deres børn med til ceremonien, så også børnene kan blive danske statsborgere. Men kommer børnene ikke med til ceremonien, inden de fylder 18, klapper fælden.

“Så skal børnene igennem hele turen med indfødsrets- og danskprøver, selvom de er født og opvokset i Danmark,” siger Ishøj-borgmesteren og fortsætter:

“Nogle gange rammer de meget restriktive regler, vi har lavet i forhold til at opnå dansk statsborgerskab, skævt.”

I Sønderborg Kommune har borgmester Erik Lauritzen (S) også trykket hænder til grundlovsceremoni.

“Mange af de her mennesker har prøvet at få statsborgerskab i op til ti år. Det er folk, som bor og lever her. De har job, familie og bolig. Så må jeg bare sige, det er for svært,” siger han og fortsætter:

"Der er underlige krav, når man skal have godkendt sin uddannelse fra udlandet. Der er nogle beløbsrammer på forsørgelsespligten, som er urealistiske.”

Svære prøver

Thomas Lykke Pedersen (S) er borgmester i Fredensborg Kommune. Han melder sig i koret af socialdemokratiske borgmestre, der mener, at man har strammet den en tand for meget.

“Prøven er urimeligt svær. Vores udenlandske borgere bidrager værdifuldt på mange forskellige måder til vores samfund, og de nu meget stramme og rigide krav er ikke rimelige overfor dem,” siger han i et skriftligt svar til Altinget.

Det billede genkender også borgmester i Halsnæs, Steffen Jensen (S).

"Man skal besvare mange spørgsmål, som mange danskere også ville finde svære," siger han.

Hans partifælle i København, Yildiz Akdogan, kritiserer også indholdet i statsborgerskabstesten.

“Det gør ikke nogen mere dansk at have et speciale i Rigsfællesskabet, eller hvis de kender en bestemt scene fra Matador,” siger hun og henviser til eksempler på spørgsmål fra statsborgerskabsprøven.

Flere borgere frygter endda prøverne i Ishøj Kommune, fortæller borgmester Merete Amdisen: 

“Hvis man har levet længe i et samfund, så kan man føle sig enormt afvist, hvis man nu ikke opnår sit statsborgerskab,” siger hun.

Demokratisk problem

Ved folketingsvalget i 2019 kunne 9,4 procent af landets indbyggere ifølge Danmarks Statistik ikke stemme til folketingsvalget. I år er tallet 10,3 procent.

Det er et problem, mener Ishøj-borgmesteren. Og derfor bør man gøre det mere attraktivt at blive dansk statsborger.

"Det giver et demokratisk underskud i en kommune som vores, at en stor andel af borgerne ikke har mulighed for at stemme til folketingsvalget,” siger hun.

Det er Fredensborg-borgmester Thomas Lykke Pedersen enig i: “Det er et problem i forhold til den demokratiske deltagelse og engagement,” skriver han i en mail til Altinget.

Ifølge Vicky Holst Rasmussen (S), borgmester i Egedal Kommune, oplever borgerne i hendes kommune en "træg proces", når de skal søge om statsborgerskab.

“Ved de borgere, jeg har mødt, er der gået minimum tre år, før de har fået deres statsborgerskab. Nogle har boet her i over 30 år og er en integreret del af samfundet - men alligevel tager det enormt lang tid at få statsborgerskabet,” siger hun og fortsætter:

“Statsborgerskabet gør, at man føler sig som en del af samfundet. At gøre det så svært at opnå kan være med til at ekskludere. Det er klart.”

Der er flere steder, hvor man bør overveje, om reglerne giver mening, mener også Vicky Holst Rasmussen.

“Alle, der har dansk statsborgerskab, kan vel komme i en situation, hvor man får en fartbøde. Her dømmer man så nogle mennesker ude, som måske har været en del af lokalsamfundet i 30 år, på samme grundlag,” siger hun.

Kristina Bakkær Simonsen er lektor i Statskundskab og forsker i indvandring, integration og national identitet på Aarhus Universitet.

Hun fremhæver blandt andet en kvalitativ undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2021 med en gruppe unge, der fyldt 18 år og er født eller opvokset i Danmark som børn af indvandrere, men ikke er blevet tildelt statsborgerskab.

“Det ligger gruppen på sinde. De er kede af ikke at kunne gøre deres stemme gældende,” siger hun om undersøgelsen og fortsætter:

“Statsborgerskabet bidrager positivt til politisk interesse og deltagelse i samfundet. Der er altså et deltagelsespotentiale, der ikke bliver indfriet ved, at en gruppe ikke har statsborgerskab.”

Ti borgmestre vil ikke svare

Ingen af de seks socialdemokratiske borgmestre, som Altinget har interviewet om kravene til at blive dansk statsborger, vil rette kritikken direkte mod regeringen eller Socialdemokratiet på Christiansborg.

"Vi er i valgkamp og Mette Frederiksens genvalg er langt fra sikkert. Det skærper partidisciplinen, selvfølgelig. Omvendt kan man også sige, at det for borgmestrene handler om indholdet af lovgivningen, snarere end kampen om magt og dagsorden," siger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

Hele ti socialdemokratiske borgmestre har afvist at stille op til interview om reglerne.

I Københavns Kommune kan knap hver femte ikke stemme til folketingsvalget.

Altinget ville blandt andet have spurgt overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, om det er et problem. Hun har ikke ønsket at medvirke. Det har gruppeformand for Socialdemokratiet i København, Jonas Bjørn Jensen, heller ikke.

Det vil medlem af Borgerrepræsentationen i København Yildiz Akdogan (S) dog gerne.

“I sidste ende er det et kæmpe demokratisk problem, at hver femte ikke kan stemme i København. Det bør vi kigge på,” siger hun.

Ifølge Yildiz Akdogan er det vigtigt, at man stiller krav til folk, der ønsker et rødbedefarvet pas. Men hun mener også, at kravene kan være besynderlige.

“Skal det være lige så svært for efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, at opnå statsborgerskab, som folk der kommer hertil? Det bør vi have en diskussion om,” siger hun.

“Det skal ikke være nemmere”

Står det til Herlev Kommunes borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), er det helt på sin plads, at en fartbøde kan diskvalificere en borger fra statsborgerskabet.

"Jeg synes det er fint, at man skal leve op til det grundlæggende forhold, at man skal overholde loven,” siger han. 

I hans kommune venter borgerne op til 8 år på at blive dansk statsborger. Det mener han ikke er et problem.

"Det er svært at blive dansk statsborger. Det er, som det skal være,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Brøndby er en af de kommuner, der har den højeste andel af ikke-statsborgere. Her sidder Kent Max Magelund (S) med de gyldne borgmesterkæder.

"Det er ærgerligt, at 18,7 procent ikke kan stemme, og at det kan betyde noget for den generelle opbakning til valgdeltagelsen. Men på den anden side er det noget helt særligt at få et dansk statsborgerskab - så det skal ikke være nemmere,” siger han i et skriftligt svar til Altinget.

Kirsten Jensen (S), borgmester i Hillerød Kommune, ønsker ikke at svare på Altingets spørgsmål.

“Det er lovgivningen, som bestemmer, hvem der kan afgive stemmer, og vi kan ikke gøre så meget, udover at holde vore grundlovsceremonier,” siger hun i et skriftligt svar til Altinget.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke ønsket at stille op til interview. 

“Der er desværre blevet uddelt danske pas til for mange gennem årene. For eksempel kan alt for mange slet ikke tale dansk. Derfor har et bredt flertal skærpet betingelserne for at få statsborgerskab,” skriver han i en mail og fortsætter:

“De nye stramninger har kun virket i ganske kort tid. Vi ved for eksempel ikke endnu, hvor mange der vil dumpe prøven med de nye spørgsmål. Når der er gået lidt længere tid, vil der være mulighed for at evaluere reglerne og få en politisk diskussion af, om vi har ramt de rette balancer. Til den tid vil vores udgangspunkt være, at reglerne skal være stramme, men ikke skøre.” 

fgh@altinget.dk