Red Barnet: Verdensmålene er fremtidens nye samfundskontrakt

Af Jonas Keiding Lindholm
Generalsekretær for Red Barnet

”Vi må leve op til vores fælles forpligtelse. Historien vil dømme os hårdt, hvis ikke vi gør.” Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han på vegne af det danske formandskab erklærede verdensmålene for vedtaget af FN’s generalforsamling i New York for knap to år siden.

En fantastisk vision
Efter flere års intense forhandlinger stod det nu endelig klart, at vi havde fået en fantastisk vision for verdenssamfundets udvikling de kommende 15 år. En række kontante målsætninger, underskrevet af samtlige 193 lande på jorden, som kan gøre os til den generation i verdenshistorien, der udrydder ekstrem fattigdom, afskaffer vold mod børn og endegyldigt ændrer de normer og traditioner, som forhindrer piger og kvinder i at have de samme muligheder som mænd.

Det er svært at forestille sig en vision, der er mere meningsfuld at kæmpe for. Men det store spørgsmål er, hvordan løfter omsættes til handling og resultater. Hvem er det ’vi’, der skal leve op til verdensmålene? 

En ny samfundskontrakt
Går man lidt dybere ind i verdensmålenes arkitektur, står det klart, at de også markerer et paradigmeskifte i den måde, forskellige samfundsaktører skal spille sammen på. Partnerskaber er helt afgørende i verdensmålenes design og har sit eget selvstændige mål, mål 17.

Tanken er naturligvis, at intet land, ingen sektor eller organisation kan opnå målene alene. Alle er afhængige af andre aktører for at lykkes. Sat på spidsen betyder det, at verdensmålene giver os en ny form for samfundskontrakt, der løber på tværs af traditionelle skel: stat, kommuner, virksomheder, NGO’er og enkelte borgere.

Her kan civilsamfundet spille en afgørende rolle som brobygger på tværs af sektorer og skabe den folkelige mobilisering, som er nødvendig, for at alle aktører lever op til deres ansvar.

De dårligst stillede først
Verdensmålene har et gennemgående princip om, at ”ingen skal efterlades tilbage”. Konkret betyder det, at vi i alle sammenhænge prioriterer de dårligst stillede først. Som verdens største uafhængige børneorganisation er vi i Red Barnet dybt optaget af at skabe lige vilkår for børn i hele verden. Derfor er princippet helt afgørende for vores arbejde med verdensmålene. Men princippet giver samtidig helt nye muligheder i forhold til at indgå innovative partnerskaber – lokale velfærdsalliancer, hvor myndigheder og civilsamfundets aktører går sammen om at løfte velfærdsudfordringer som en væsentlig del af indsatsen over for de dårligst stillede i samfundet.  

Ifølge SFI er cirka 15 procent af de danske børn og unge udsatte. De er fattige, står uden for fællesskabet og spiser og lever i det hele taget usundt. Det er de børn, der er efterladt tilbage, og dem, som vi i Red Barnet forsøger at nå gennem vores arbejde.

Det danske velfærdssamfund bygger på en grundlæggende vision om at forebygge udsathed, eliminere konsekvenserne af fattigdom og sikre alle borgere lige muligheder og inddragelse i et demokratisk fællesskab.

Ny alliance sat i værk
Visionen for de udsatte børn formuleres klart og tydeligt i Serviceloven, der skal sikre, at børn og unge med særlige behov kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Verdensmålsparadigmet giver nye muligheder for at realisere Servicelovens formål.

Lige nu udbreder vi et ambitiøst samarbejde – faktisk en banebrydende velfærdsalliance – i 22 danske kommuner, hvor kommunen, DBU og Red Barnet, blandt andet med finansiering fra private fonde, og virksomheder, sammen styrker udsatte børns trivsel, sundhed og adgang til sociale fællesskaber gennem deltagelse i det lokale fritidsliv.

Det unikke tværgående samarbejde bygger i al sin enkelthed på en fælles mission om at gøre det bedre for kommunens udsatte børn og at gøre det på en måde, så parternes forskellige styrkepositioner udnyttes bedst muligt. Det er ikke raketvidenskab, men en stærk og lokalt rodfæstet alliance bygget op om vores forskellige roller og kompetencer i relationen til kommunens udsatte børn. Den fælles ambition er at opnå verdensmålenes samfundskontrakt og løftet om, at ingen skal efterlades tilbage – heller ikke i Danmark.

debat@altinget.dk