Psykiatrinetværk: Psykiatriplan skal bygges på forpligtende partnerskaber med civilsamfundet

Af Psykiatrinetværket
se faktaboks

Den Nationale Sundhedsprofil viste det tydeligt forleden: at danskerne mistrives mentalt i uhørt grad. Derfor er det glædeligt, at det er en ny 10-årsplan på vej for psykiatrien, og for første gang lader det til at lykkes.

Ved en høring for nylig, som vi i PsykiatriNetværket afholdt på Christiansborg, var der, på tværs af det offentlige system og civilsamfundet, stor enighed om, at der skal ske noget helt nyt i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser og i indsatsen i forhold til deres pårørende. 

Årtiers ørkenvandring i udvikling af den danske psykiatri er måske snart slut. En ny og spændende plan for bedre mental sundhed er blevet udarbejdet af Sundhedsstyrelsen – den mangler bare noget: Inddragelsen af civilsamfundet, der hvor raske og syge borgere tilbringer det meste af deres liv. Derfor er 17 danske psykiatri-organisationer gået sammen om vores ønsker til planen. 

Der er enighed om reformbehovet fra både psykiatrien og civilsamfundsorganisationerne. Man kan spørge, om det ikke også er rimeligt at forvente enighed fra både kommuner, regioner, stat og civilsamfund i forhold til at forbedre tilværelsen for den tredjedel af befolkningen, der kommer i berøring med psykiske lidelser – enten personligt eller som pårørende? 

Vi foreninger i PsykiatriNetværket ved, hvad der skal til, og vi forventer at blive inddraget, og vi anbefaler at relevante aktører i det danske sundhedsvæsen lytter til vores forslag.

Forenkling af lovgrundlag
Der skal investeres både i og udenfor psykiatrien, der skal tilføres nye faglige ressourcer og det enkelte menneske skal langt mere i centrum, end det har været hidtil. Og ikke mindst skal de styrker, civilsamfundet rummer i form af at skabe nærvær og netværk samt langsigtede og bæredygtige strukturer for den enkelte, tænkes meget bedre ind i planlægningen af nye indsatser.

Oplægget fra Sundhedsstyrelsen er veludført og lovende. Det lader derfor til, at der for første gang i mange år er et stærkt afsæt for at ændre psykiatrien helt grundlæggende og invitere alle gode kræfter til at være med til at udforme verdens bedste hjælp til mennesker med psykiske lidelser og mental mistrivsel, som målet for den kommende plan er. Det er naturligvis glædeligt, og det skaber håb.

Vi ønsker en gennemgribende forenkling af hele lovgrundlaget for behandlingen i og udenfor psykiatrien. Vi skal sammenskrive de love, der har betydning for samtlige indsatser til mennesker med psykiske lidelser. Alt for mange love regulerer i dag forholdene i og udenfor psykiatrien. Det fremmer ikke det helt nødvendige samarbejde på tværs.

Det er afgørende, at psykiatriplanen både sikrer bedre forebyggelse og bedre behandling for de mest syge. Og vi er glade for, at der ser ud til at være bred politisk vilje til at hjælpe de mange børn og unge og deres familier, som i dag ikke oplever, at psykiatrien giver dem den hjælp, de har brug for. 

Stærke partnerskaber med civilsamfundet
Psykiatriplanen skal nedbringe den generelle mistrivsel og give mennesker med alvorlig psykisk sygdom og deres pårørende en oplevelse af et bedre liv. Vi skal lære af fortidens fejl med de to foregående psykiatriplaner, der ikke medførte væsentlige forandringer.

En af de primære forudsætninger herfor er en varig og stærk finansiering. Det er dog ikke kun et spørgsmål om ressourcer, det er også i høj grad et spørgsmål om at tiltrække tilstrækkelig med arbejdskraft.

Udenfor sundhedsvæsenet har vi et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, der skaber gode og omfattende tilbud og fællesskaber i hele landet. Det faglige oplæg forud for psykiatriplanen nævner civilsamfundet som en aktør, der kan samarbejdes med, hvilket er overordentligt positivt.

Men samarbejde med civilsamfundet bør ikke være et ’kan’ forstået som en mulighed, der kan til og fravælges, men et 'skal' forstået som en forpligtelse funderet i retningslinjer og lovgivning.

Ligeværdige partnerskaber er nøgleordet i samarbejde mellem sundhedsvæsen og civilsamfund. Det vil også sikre en bedre kontakt og hjælp til pårørende, der må og skal tænkes ind i løsningerne. Civilsamfundet er stedet, hvor man indgår i ligeværdige relationer og meningsfyldte fællesskaber, som opbygger ressourcer og livsmod hos den enkelte – ting, der er helt afgørende for at komme sig efter eller leve med en psykisk lidelse.

At dømme ud fra Christiansborg-høringen er vores ønsker ikke urealistiske, men ganske enkelt sund fornuft. Vi håber, at den sunde fornuft denne gang omsættes i reelle politiske beslutninger om at skabe verdens bedste hjælp til mennesker med psykiske lidelser og mental mistrivsel.

{{toplink}}

debat@altinget.dk