Pia Kjærsgaard er ny idrætsordfører

DF-partistifter Pia Kjærsgaard overtager posten som idrætsordfører fra kollegaen Mikkel Bjørn. 

Pia Kjærsgaard er ny idrætsordfører for Dansk Folkeparti. Det fremgår af Folketingets hjemmeside.

Den erfarne politiker overtager ordførerskabet fra kollegaen Mikkel Bjørn, der nåede at have posten i omkring et år. Det er langt fra første gang, at de to profiler udveksler ordførerskab.

I forbindelse med partiets sommergruppemøde i august stoppede Pia Kjærsgaard som udlændingeordfører og gav stafetten videre til Mikkel Bjørn. I samme ombæring overtog Pia Kjærsgaard posten som kulturordfører fra sin partifælle. Partileder Morten Messerschmidt omtalte det som en "historisk skiftedag".

"I 40 år har Pia Kjærsgaard båret faklen; Nu er det tid til, at andre bygger videre," skrev han på X.

{{toplink}}

Pia Kjærsgaard er nu ordfører for dyrevelfærd, idræt, kultur, medier, ældre samt værdiordfører og ordfører vedrørende det tyske mindretal.

Mikkel Bjørn blev valgt til Folketinget for Nye Borgerlige ved valget i 2022. Få måneder senere forlod han partiet, da han ikke kunne se sig selv i partiet med Lars Boje Mathiesen som ny formand, og meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Han er blandt andet formand for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Forrige artikel Programchef hos vegetarforening er ny generalsekretær i European Vegetarian Union Programchef hos vegetarforening er ny generalsekretær i European Vegetarian Union Næste artikel Greenpeace åbner nyt kontor i Ukraine Greenpeace åbner nyt kontor i Ukraine