Nyt studie: Sådan kan foreninger hjælpe unge med ondt i livet

Kommer jeg ind på drømmestudiet? Ser jeg godt nok ud? Vil de andre overhovedet være venner med mig?

Bekymringer har de unge nok af. Niveauet for livstilfredshed hos unge ligger ifølge en ny rapport fra Institut for Lykkeforskning 11 procent lavere end for befolkningen som helhed. 

Men det kan blandt andre civilsamfundsorganisationerne være med til at ændre på, mener rapportens forfatter.

Rapporten er udarbejdet for Nordea-fonden og har fulgt fire foreningsprojekter for unge, som fonden har støttet. Og på baggrund af den læring, der er kommet ud af projekterne, har instituttet lavet en stribe anbefalinger til, hvordan foreninger og andre kan hjælpe unge til en bedre tilværelse.

(Læs et uddrag af anbefalingerne i boksen til højre på siden.)

De unge lider under individualiseringen
Niels Ulrik Sørensen, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på AAU, mener, at det er positivt, at rapporten retter fokus på, hvordan de unges trivsel kan forbedres.

Han ser et dobbeltspil mellem individualisering og perfektion, som påvirker nogle unge i negativ retning.

“Individualiseringen gør, at de unge i stigende grad føler, at de bliver herre over egen skæbne. Lykkes de med det, kan de sole sig i egen succes, men lykkes de ikke med det, bærer de ansvaret alene. Samtidig ser vi visse steder en tendens til, at perfektion bliver normaliseret,” siger han.

Hvis de unge så ikke lykkes, opfatter de sig selv som unormale, når det normale er perfektion, forklarer han.

Derfor er han tilfreds med, at rapporten blandt andet peger på, hvordan man kan rette opmærksomheden mod fællesskabet frem for individet.

Præstation og læring skal i hvert sit rum
En af anbefalingerne i rapporten er at adskille præstation fra læring. Det skal ske ved at skabe rum, hvor de unge kan få lov at begå fejl, uden at det har konsekvenser for, hvordan de bedømmes.

Maria Humlum er psykolog ved Institut for Lykkeforskning og står bag anbefalingerne. Hun fremhæver, at adskillelsen mellem præstation og læring kan skabe selvtillid til at udvikle nye egenskaber og evner.

Et eksempel kunne være fra en 3.g-klasse, der udelukkende bestod af piger. Her var eleverne bange for at spørge om noget, da de frygtede at blive set ned på, eller at deres karakterer ville blive påvirket af 'dumme spørgsmål', fortæller Maria Humlum.

Lærerne lavede så et konkret initiativ, hvor de opstillede et præstationsrum og et læringsrum. De fremhævede, at elevernes karakterer ikke kunne blive påvirket i læringsrummet. Her skulle eleverne undersøge og være nysgerrige.

“Den her meget konkrete adskillelse i tid og rum gjorde, at klassekulturen fuldstændig ændrede sig. Der blev afgrænset for dem, hvornår de skulle præstere, og hvornår de bare kunne lære,” fortæller hun.

De unge piger er særligt udsatte
Især de unge kvinder oplever ifølge rapporten en højere grad af mistrivsel. De føler sig oftere ensomme og føler et forventningspres i forhold til hvordan de ser ud og hvordan de præsterer på skolebænken.

Forklaringen på pigernes mistrivsel, mener Niels Ulrik Sørensen fra AAU, kan til dels findes i de måder, hvorpå drenge og piger tackler præstationspresset.

“Pigerne forsøger i højere grad at mestre de forventninger, der ligger i skolekulturen. Drengene er mere tilbøjelige til at melde sig ud, hvis de føler, at de alligevel ikke kan vinde,” siger han.

Når pigerne tager udfordringen op, men oplever problemer med at indfri den, kan de opleve pres og stress, forklarer Niels Ulrik Sørensen.

Maria Humlum fra Institut for Lykkeforskning peger på, at pigerne også oplever høje forventninger, når det kommer til deres udseende.

Hun fremhæver rollespilsprojektet Orkerne Kommer, som hun mener er lykkedes med at opbygge pigernes selvtillid på dette punkt.

“Mange af pigerne føler det virkeligt befriende at spille en stor, ulækker, svedig ork. Den konkrete teknik er, at der ikke er nogen forventninger om, at de skal leve op til de feminine idealer,” siger hun og påpeger, at det trækker de unge piger ud af de stereotype kønsnormer og at de dermed lærer sig selv bedre at kende.

Hun fremhæver en udtalelse, som en af pigerne fra Orkerne Kommer kom med:

“Man finder ud af, at man kan være en masse forskellige ting, fordi man får lov til at prøve det uden, at det definerer en resten af ens liv. Man får lov til at være bossy, diktatorisk, og bestemme. Det synes jeg på nogle måder er meget befriende.”

Ungdommen er fremtiden
Direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen håber på, at anbefalingerne kan være med til at inspirere alle, der arbejder med unge. Det kan være alt fra en gymnasielærer over en håndboldtræner til en instruktør i gadeidræt.

“Det er ungdommen, der skal bære vores samfund fremadrettet. Derfor kan vi ikke som samfund forsvare, at vi sætter et system op, der skaber ensomhed eller præstationsangst. Derfor er de her anbefalinger væsentlige i alt hvad vi laver, når det handler om nutidens unge,” siger han.

red@altinget.dk