Undersøgelse kortlægger ngo’ers syn på verdensmålene: Her er resultaterne

JUBEL: Danske ulandsorganisationer knuselsker verdensmålene og bruger dem aktivt i strategi-arbejdet, viser ny Altinget-undersøgelse. De giver en fantastisk ramme at arbejde indenfor, siger Globalt Fokus' formand.

De danske udviklingsorganisationer har svært ved at få armene ned over FN's 17 verdensmål. Det viser en survey foretaget af Altinget.

59 har medvirket i undersøgelsen, og af dem svarer 89 procent, at de arbejder strategisk med at implementere verdensmålene i deres arbejde. Over 90 procent angiver, at det er vigtigt at tage del i verdensmålene.

Samtidig ser verdensmålene ud til at påvirke organisationernes indsatser. Mere end hver anden erklærer sig enig i, at de har ændret deres arbejde på baggrund af de 17 FN-mål.

"Vi har allesammen taget verdensmålene til os og bruger det som en arbejdsramme," siger Birgitte Qvist-Sørensen som generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og formand for brancheforeningen Globalt Fokus.

Hun peger samtidig på, at verdensmålene rummer værktøjer, som gør dem håndterbare – også kommunikativt i forhold til omverden.

“Verdensmålene har givet os et nyt sprog, der kan samle os på tværs af sektorer. Det er en arbejds- og taleramme, som er noget helt særligt,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp er ikke længere blot en ngo, som forsøger at bekæmpe hungersnød. De arbejder aktivt på at opfylde verdensmål nummer 2: "Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug".

 

 

Og noget tyder på, at organisationerne helst vil nå verdensmålene ved at indgå partnerskaber fremfor at trække stikkene hjem solo. 95 procent af ngo'erne i undersøgelsen erklærer sig helt enige i, at målene opnås bedst i partnerskaber.

“Partnerskaber er så centrale i verdensmålene, for hvis ikke alle sektorer arbejder sammen for at opnå de her mål, så når vi dem ikke,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Derfor rækker flere og flere udviklingsorganisationer ud til blandt andet virksomheder. Eksempelvis har Folkekirkens Nødhjælp i efteråret lanceret et stort partnerskab med blandt andet Arla, som skal styrke yoghurt-produktion i Etiopien. 

"For Arla Foods Ingredients er dette projekt et fantastisk eksempel på, hvad det vil sige at drive bæredygtig forretning i tråd med FN’s verdensmål. Tiltag som dette er vejen frem, når målet er at sikre en langsigtet forbedring af sundheden og levestandarden for mennesker i et udviklingsland," sagde direktør for Arla Food Ingredients, Henrik Andersen, til Dansk Handelsblad umiddelbart efter offentliggørelsen.

Folkekirkens Nødhjælp opfylder sit formål om at hjælpe verdens fattigste, Arla får vigtig knowhow om mælkeproduktion i et udviklingsland – og sammen kan de kommunikere, at de arbejder for at opfylde verdensmål nummer 2.

 

 

 

Det forretningsmæssige aspekt i verdensmålene er samtidig én af forklaringerne på, at de har fået så massiv vind i sejlene. Det vurderer Christian Have, der er kreativ direktør i Have Kommunikation.

"Det er ikke længere bare noget med, at nu skal vi hjælpe og/eller dulme vores dårlige samvittighed," siger han.

Det skyldes blandt andet, at de 17 verdensmål fra 2015 har en radikalt anderledes anatomi end forgængeren. Man har ikke kun sat mål for fremgang i udviklingslandene – det er globale mål. Samtidig har man tænkt virksomhederne ind som en central del af løsningen.

"Verdensmålene rummer nogle nye dimensioner. Det vil sige, at du som virksomhed kan indgå nogle partnerskaber med en en ngo, som skaber værdi for dig selv. Så det bliver ikke kun en envejs-donationsmentalitet, men man siger i stedet: Nu går vi sammen om at opnå nogle bestemte verdensmål," siger Christian Have.

Han peger samtidig på, at det er helt logisk, at ulandsorganisationerne bakker så massivt op om verdensmålene. Dels har man af dem et formål, som flugter fuldstændig med værdierne i verdensmålene. Og dels er de 17 FN-mål også med til at styrke deres position.

"De senere år er der blevet sat spørgsmålstegn ved deres administrationsprocenter. Samtidig er de påvirket af nogle folkestemninger, som peger i retning af, at man hellere vil hjælpe herhjemme. Og der tror jeg, verdensmålene kan være med til at give organisationerne legitimitet, fordi det bliver rigtig interessant at indgå partnerskaber med dem for en række aktører," siger Christian Have.

 

Forrige artikel Skattesmæk til fonde har ingen effekt Skattesmæk til fonde har ingen effekt Næste artikel Civilt overblik: Sort røg over fondsdanmark og frikort til fællesskabet Civilt overblik: Sort røg over fondsdanmark og frikort til fællesskabet