Mænd sidder tungt på magten i danske hjælpeorganisationer

Tre ud af fire topledere i de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer er mænd. Det viser Altingets undersøgelse af kønsfordelingen i de 16 organisationer, der har indgået et strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet.

I alt er 12 ud af 16 bestyrelsesformænd mænd. Og det samme tal gør sig gældende for direktørerne og generalsekretærerne. Også her er 12 ud af 16 mænd.

Direktør i KVINFO Henriette Laursen kritiserer kønsfordelingen på topposterne i ulandsorganisationerne.

“Det er særligt beskæmmende i den her branche,” siger Henriette Laursen. Hun undrer sig over, at den kamp for ligestilling, som organisationerne kæmper for rundt omkring i verden, ikke kommer til udtryk på de hjemlige direktionsgange.

“Lige her burde man særligt kunne forvente noget mere, fordi ligestilling og mangfoldighed er noget, man skal arbejde med inden for udviklingsbistand, og som ligger meget tæt på de organisationers kerneværdier,” siger hun.

Forsker: Svær tendens at ændre
Lektor på CBS Florence Villesèche, der forsker i netværkets betydning for kvinders repræsentation i ledelse og bestyrelser, er ikke overrasket over den skæve kønsfordeling.

Hun peger på, at magten - især på topposterne - har tendens til at reproducere sig selv, og at der derfor vælges en bestyrelsesformand, som ligner den forrige. Og den tendens er meget svær at ændre, fortæller Florence Villesèche.

“Du har for det meste folk i dit netværk, der ligner dig selv. Så hvis den nuværende bestyrelsesformand eller den nuværende CEO er en hvid, gammel, dansk mand, så er der meget stor chance for, at efterfølgeren – medmindre efterfølgeren vælges gennem en ekstern procedure – vil ligne ham, han afløser. Især i de bestyrelser, hvor rekrutteringen er relativt uformel eller baseret på netværk,” forklarer Florence Villesèche.

En anden forklaring lyder, at magt stadig associeres med maskulinitet.

“Forskningen viser, at jo mere prestigefyldt positionen er, desto større chance er der for, at den domineres af mænd. Man kunne tro, at den tendens kun vil gælde i større virksomheder, men store ngo’er kan også tælle som magtfulde at stå i spidsen for, da der er stor synlighed forbundet med dem,” siger Florence Villesèche og peger desuden på, at den tendens kun er blevet forstærket af det stigende fokus på CSR-politik og etik.

Kvindelig general vil gøre en aktiv indsats
Gennemgangen af organisationerne viser, at fire ud af 16 generalsekretærer eller direktører, er kvinder. En af dem er Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Hun fremhæver, at emnet allerede har været diskuteret i brancheforeningen Globalt Fokus.

Inden for de seneste to år har der været udskiftning på syv topposter på direktionsniveau. Kun i ét tilfælde ud af syv – hvor Mie Roesdahl overtog posten som generalsekretær fra Vagn Berthelsen i Oxfam IBIS – har en kvinde afløst en mand. Derudover er der fem tilfælde, hvor en mand har afløst en anden mand, og i et enkelt tilfælde har en mand afløst en kvinde.

Ligesom forsker på CBS Florenche Villesèche fremhæver Birgitte Qvist-Sørensen, hvordan netværket har en tendens til at reproducere sig selv.

“Når man tænker på, hvem der kunne være interessant til en stilling, så tænker man på sit netværk, og da det er flest mænd, der sidder i toppen, så tænker de på mænd,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Derfor er tendensen til, at afløseren ofte ligner den afgående direktør, noget der skal arbejdes aktivt med, når chefstolen skal skifte ejer.

“Dem, der ansætter, har også en forpligtelse til ikke at tænke i tordenskjolds soldater og deres eget netværk,” siger hun.

I samme moment nævner generalsekretæren, at hun selv har en opgave i at få flere kvinder ind på topposterne. Og at hun vil gøre en aktiv indsats for at få flere kvinder ind i de netværk, der giver adgang til topstillingerne.

“Vi kvinder, der har en ledende stilling, skal aktivt opfordre andre kvinder til at søge, når der er en ledig topstilling i vores netværk,” siger hun.

Udviklingsminister: Bedre kønsfordeling godt for organisationerne
Hvorfor organisationernes bestyrelser overvejende består af mænd, er ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) noget, som organisationerne selv skal svare på.

”Regeringen ser generelt gerne en bedre kønsfordeling i ledelse og bestyrelser i både virksomheder og organisationer. På den måde kommer alle talenter i spil, og det er godt for både virksomheder og organisationer," skriver hun i et skriftligt svar til Altinget. 

Hun påpeger, at der skal arbejdes bevidst med rekrutteringen af kvinder, hvis man skal tættere på målet om ligestilling.

"Der er mange faktorer, der spiller ind, hvis vi skal i mål med en mere ligelig kønsfordeling i ledelser og bestyrelser. Det gælder ikke kun i ulandsorganisationer, det gælder på tværs af virksomheder, offentlige institutioner og organisationer. Det kræver, at alle organisationer, såvel som virksomheder og offentlige institutioner skal arbejde bevidst med rekrutteringen af kvinder til ledelse og bestyrelser," skriver ministeren.

les@altinget.dk