Kristen forening fik ulovligt millionlån

I strid med selskabsloven har rejseselskabet Unitas lånt sin ejer, den kristne børne- og ungdomsorganisation KFUM og KFUK, mere end to millioner kroner.

Det ulovlige lån blev bevilget i 2010, men blev først betalt tilbage i 2014, da parterne blev opmærksomme på, at lånet stred mod lovgivningen. På det tidspunkt udgjorde det 2.145.485 kroner. 

”Da vi blev opmærksomme på, at der var et problem, handlede vi på det. Hvorfor man ikke tidligere har gjort det, tør jeg ikke sige,” siger Christian Mortensen, der trådte til som administrationschef i KFUM og KFUK i 2014.

Uddrag af revisorens erklæring fra Unitas' årsregnskab 2014. 

 

Svage sjæle skal ikke fristes
Formelt set er det rejsebureauet Unitas, der har brudt loven ved at give sine ejere et såkaldt ulovligt kapitalejerlån.

Den slags lån er problematiske – blandt andet fordi leverandører kan tro, at det långivende selskab har en sundere økonomi, end det reelt har, forklarer Charlotte Jepsen, direktør i FSR – Danske Revisorer.

”Der er en risiko for, at de penge, som kreditorer tror, er der, ikke er i selskabet, men i ejerens lommer. Så hvis selskabet går konkurs, og ejeren ikke kan betale lånet tilbage, er der en risiko for, at man ikke får sine penge,” siger hun.

Det bekræfter advokat Ole Borch, som er bestyrelsesmedlem i Kuratorforeningen, og som ikke er uvant med at se ulovlige lån i krakkede selskaber.

Han pointerer, at reglerne er et værn mod lidt for let omgang med de midler, der er i et selskab.

”Folketinget har valgt, at nogle aktionærlån er ulovlige, fordi der ikke er samme grænse for lånevilligheden, når man låner penge fra højre til venstre lomme, som der er, når man låner ud til tredjemand,” siger han.

Ole Borch tilføjer, at et selskab helt lovligt kan sende sit overskud til ejerne i form af udbytte. Og at ejerne jo altid har mulighed for at optage et lån på helt normale vilkår.

”Derfor har vi disse regler for at undgå at friste svage sjæle,” siger han.

Vi betragtede os som en koncern
I Unitas forklarer direktør Morten Lysdal Damgaard, at ejerne i den kristne ungdomsbevægelse tilbage i 2010 valgte at låne penge i selskabet i stedet for at trække på kassekreditten.

”KFUM og KFUK ejer os 100 procent. Så vi betragtede os egentlig som en koncern. Og da de så manglede likviditet i et par måneder, så kunne de jo lige så godt låne pengene. Med det renteniveau, vi har, får jeg jo alligevel ikke noget for at have dem stående,” siger Morten Lysdal Damgaard.

I god tro
Det midlertidige lavvande i pengekassen skyldes, at KFUM og KFUM en gang årligt får udbetalt et større beløb fra tipsmidlerne. Og de skal så strækkes ud over et helt års drift, forklarer administrationschef Christian Mortensen.

”Så må der være givet så meget ud i likviditeten, at der må have været nogle måneder, hvor man syntes, der manglede penge,” siger han.

Men selv om pengemanglen var kortvarig, gik der alligevel fire år, før KFUM og KFUK betalte lånet ud.

”Lånet har ligget på det samme niveau i et par år, og i stedet for at køre pengene frem og tilbage mellem os har de bare stået som et lån, som vi har forrentet efter markedsrenten. Vi troede jo, det var helt fint, og at der ikke var nogen problemer i det,” siger Morten Lysdal Damgaard fra Unitas.

Christian Mortensen fra KFUM og KFUK oplyser, at Unitas revisorer kontaktede Erhvervsstyrelsen i forbindelse med aflæggelse af regnskab for 2013 for at undersøge, om lånet var i strid med selskabslovgivningen. Og at det blev betalt tilbage, da styrelsen meddelte, at lånet ikke var lovligt. 

Store lån meldes til politiet
Erhvervsstyrelsen har i 2015 forstærket indsatsen imod ulovlige kapitalejerlån. Det betyder, at ledelsen af selskaber, der ulovligt har lånt mere end en halv million kroner ud til sine ejere eller medlemmer af ledelsen, i udgangspunktet bliver meldt til politiet. I nogle tilfælde politianmelder styrelsen også ledelsen, selv om lånene er mindre. 

Styrelsen oplyser, at den prioriterer sin indsats på selskaber, der har aktuelle lån, fordi det frembyder den største risiko for, at der er kreditorer eller andre, som taber penge. 

red@altinget.dk