KFUM-Spejderne: De frivillige sætter retningen

Af Thomas Kirkeskov
Generalsekretær, KFUM-Spejderne

Ydmyge embedsmænd og selvstændige, innovative samarbejdspartnere. Begge beskrivelser passer på de 33 ansatte på sekretariatet hos KFUM-Spejderne.

Sekretariatet består af alt fra viceværter og køkkenfolk på vores internationale spejdercenter ved Kolding til udviklingskonsulenter med ansvar for projektledelse og udvikling af vores lokale grupper.

Vi har naturligvis meget forskellige medlemmer og frivillige ledere, der betragter de ansatte i organisationen på lige så mange forskellige måder. På den måde bliver ansatte positioneret som både embedsmænd og som samarbejdspartnere. Og som eksperter og som vidensbank. Det hele afhænger af situationen, og dermed er der mange sceneskift for vores ansatte.

Ansatte kan dyrke og styrke netværk
Lad mig tage et eksempel: Vi har en strategi, der løber frem mod 2025. Denne strategi har som en hjørnepæl, at vi skal skabe partnerskaber med eksterne organisationer, som har samme værdier som os, og som vil kunne hjælpe os til bedre at løfte særlige indsatser.

Sekretariatet har en særlig rolle i at løfte strategien og skabe de nye partnerskaber. Det har vi, fordi vi arbejder her hver dag og bruger mindst 37 timer om ugen på organisationen. Det betyder, at vi generelt har en større viden om store dele af organisationen end langt de fleste frivillige, der bruger et sted mellem fire og 20 timer om ugen på deres frivillige arbejde.

Vi er som sekretariat langt mere nede i tingene, ligesom vi har et kontinuert syn på organisationen, som kun få frivillige har mulighed for at få. Det betyder, at vi kan dyrke netværk, vi kan så frø hos samarbejdspartnere, vi kan lade dem spire, og vi kan gøre alt det, der skal til for at holde kontakten og skabe tryghed.

Samtidig har vi helt lavpraktisk mulighed for at holde møder i arbejdstiden, hvilket kan være en udfordring for vores frivillige.

Aldrig sekretariatet, der ejer et projekt
Hos os er det altså typisk sekretariatet, der varetager en stor del af kontakten til vores samarbejdspartnere. Men det er aldrig sekretariatet, der ejer et projekt. Det vil altid være et organisatorisk led med en frivillig for bordenden, der er projektejer, mens det godt kan være en ansat, der er projektleder.

Og her kommer en vigtig forskel; sekretariatet er aldrig dem, der løber afsted med projekter, uden at det er solidt forankret et godt sted i organisationen. På den måde er vi ansatte embedsmænd, der følger – og nogle gange også løber forrest – i en retning, som den frivillige politiske ledelse eller andre gode spejdere har udstukket.

Et eksempel findes i partnerskabet 'Naturliv for småbørnsfamilier', hvor KFUM-Spejderne, Ungdommens Røde Kors og Natur&Ungdom arbejder sammen i et ligeværdigt partnerskab. Her arbejder de ansatte projektmedarbejdere i organisationerne med at skabe de fysiske rammer for projektet – fundraising, indkøb af materialer, produktion af plakater og meget mere.

Samtidig er en stor gruppe frivillige i gang med at udfylde rammerne og give gode naturoplevelser til småbørnsfamilier i hele landet. Hele projektet er forankret i et af vores centrale udvalg, og deres opgave er at tage de politiske beslutninger i projektet.

Man kan sagtens komme til at slå sig på hinanden i sådan et samspil, hvor både frivillige og ansatte brænder for det, de laver. Men i langt de fleste tilfælde er konflikter nemt løst, fordi vi alle ved, at vi brænder for den samme sag.

Så længe vi er enige om, at ansattes og frivilliges intentioner er de bedste, og vi alle arbejder for at skabe de bedste oplevelser for børn og unge, så er vi kommet et godt stykke i samarbejdet.

debat@altinget.dk