Iværksætter: Den udviklingspolitiske strategi kan sikre bæredygtig vækst

Af Jacob Ravn
Direktør, Access2innovation

Grønne danske SMV’er og samarbejdspartnere fra NGO’er og universiteter har svært ved at skaffe tidlig finansiering, selvom de kan bringer os tættere på en bæredygtig udvikling i Danmark og i udviklingslandene.

Politikerne og embedsmandsværket har lige nu chancen for at hjælpe de danske grønne virksomheder, som kan blive morgendagens grønnere succes.

I de nye forhandlinger om vores udviklingspolitiske strategi og den igangværende planlægning af udmøntningen af EU strukturfondsmidler i Danmark kan løsningen findes.

Her kan vi bygge den første bro over den økonomiske kløft, som nu spænder ben for danske grønne SMV’er sammen med NGO’er og universiteter kan udvikle løsningerne før, at den private kapital står klar.

Mangel på tilpasset finansiering
Et eksempel på en dansk grøn virksomhed, som ikke kan få tidlig finansiering til et produkt, der vil nedsætte CO2-udslip, skabe nye arbejdspladser og redde skov i Afrika er C.F. Nielsens briketteringsteknologi.

C.F. Nielsen står med en stabil teknologi, som i en ny udgave kan nedsætte Afrikas CO2-udslip markant og redde rigtigt mange hektar afrikansk skov. Der er stor interesse for konceptet.

Men kunderne kan ikke få finansiering og investorer til projektet, selvom det er bevist, at det vil gøre en stor forskel for både befolkning, miljø og natur.

Da C.F. Nielsen begyndte at sælge store anlæg til virksomheder i Afrika for otte år siden, fik tidligere CEO og medejer af den globale markedsleder indenfor mekanisk brikettering Mogens S. Knudsen øjnene op for de muligheder, som deres teknologi i en mindre udgave kunne give lokale indbyggere.

Den kunne gøre hele landsbyer i stand til at presse deres egne CO2-neutrale bio-brændebriketter af landbrugsaffald som peanutskaller og majsstængler.

Det vil sænke behovet for at samle og brænde træ, sænke CO2-udslippet og gøre underværker for den galopperende skovrydning, som har fået arealet af skov i Kenya til at svinde ind til næsten det halve - fra 10 til seks procent fra 1963 til 2009. Denne trend fortsætter.

Men tidlig finansiering til etablering af mindre anlæg er en stor udfordring, selvom de store anlæg er en succes. For at få offentlige og private investorer til at investere, skal en virksomhed nemlig allerede have færdigudviklet, demonstreret og helst solgt sit produkt.

Det samme oplever danske MASH Energy, hvis teknologi laver landbrugsaffald om til biofuel eller elektricitet.

Grøn teknologis udfordringer
MASH Energy støder blandt andet på det problem, at de ofte kun kan få støtte til at udvikle deres teknologi i Danmark, selvom det allerede har bevist sit værd i Asien, og de helt store potentialer ligger i Afrika og Sydamerika.

MASH Energy har stødt på mange forskellige forhindringer for tidlig finansiering. De mest almindelige er, at skemaerne til ansøgning slet ikke er skrevet til kommercielle virksomheder, men er præget af de formuleringer, man bruger i diplomatiet, bilaterale samarbejde og NGO'er.

Det er også et problem, at virksomheden ikke har medarbejdere nok i Danmark, selvom de har ansatte nok i Indien til at opfylde kravene.

For det andet gives der ikke udviklingsstøtte til maskiner og teknologi, som er afgørende for at demonstrere løsningerne i markedet.

For det tredje kræver den støtte, man kan få til lønninger, at der allerede er udbetalt løn af en vis størrelse. Det duer ikke, når virksomheden i perioder har været nødt til at køre helt uden løn og mest har brug for støtte til udvikling af teknologien i første omgang.

De eksisterende ordninger er ikke fleksible nok og ikke indrettet til nutidens startups, som typisk er født internationale.

MASH Energy CEO Jakob Andersen ville ønske, at de forskellige offentlige støttemuligheder lærte af hinanden og opbyggede en god dialog på tværs mellem for eksempel Danida og de danske erhvervsfremmemidler.

Det ville sikre erfaringsudveksling og optimering af ansøgningsprocedurer, der ellers tager alt for meget energi fra små virksomheder. Han ville også ønske, at han kunne få støtte til udstyr efter en simpel afskrivningsmodel og så en timeløn efter fast tarif.

Tidlig finansiering mangler
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) møder også udfordringen:

”Jeg får løbende henvendelser fra iværksættere, som har rigtige gode ideer, og som kommer med nyt og revolutionerende. Men vi kan desværre ikke gå ind og investere, før vi har en vis track-record, som beviser den kommercielle levedygtighed på for eksempel hjemmemarkedet,” har Ib Albertsen, Investment Director i IFU, forklaret.

Heller ikke hos de etablerede business angles er der hjælp at hente - ikke engang hos investorer med fokus på bæredygtige virksomheder.

”Det er desværre svært at rejse tidlig finansiering. Vi har brug for flere initiativer, der sikrer finansieringen til helt nye startups, således de overlever de første svære år,” siger CEO i Keystones Kenneth Helmer Larsen.

CEO Steen Egsdal fra MEGATREND INVEST, der udelukkende investerer i bæredygtige virksomheder, siger:

”Politikerne bør komme på banen nu og støtte danske SMV’er og startups, som vil gøre en forskel både med deres teknologi og ved at skabe fremtidens arbejdspladser. Det er jo fremtidens Novo, vi taler om her.”

Hindrer vækst i både Danmark og ulande
Problemet med tidlig finansiering fremgår også af en ny analyse, som Access2innovation har lavet i samarbejde og med opbakning fra DI, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, WWF Danmark, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors.

Uden bedre sammenhæng i de offentlige støtteordninger risikerer vi at gå glip af bæredygtig vækst og arbejdspladser i både Danmark og i udviklingslande. Der, hvor finansieringen mangler, er i de første innovative år, hvor virksomhederne udvikler ny teknologi med hjælp fra forskere, NGO’er og slutbrugere.

Vi mangler den tidlige finansiering, så virksomheden kan blive klar til investorer fra for eksempel Keystones, crowdfunding platforme, IFU og rækken af kapital forvaltere der har fokus på bæredygtige investeringer.

Heldigvis vil det ikke koste meget at rette grundlæggende op på det eksisterende system. Men det kræver en politisk investering, vilje og tæt dialog med erhvervsliv, investorer, NGO’er og forskningsinstitutioner at bygge bro og etablere det finansielle grundlag.

Jeg er lige nu på rundtur til en række danske politikere med en stribe konkrete ændringspunkter, der vil lette muligheden for at virksomheder som C.F. Nielsen og MASH Energy fremover får finansiering til deres aktuelle løsninger på klimaproblemerne.

Jeg håber virkeligt, at den voksende interesse fra politisk side, kombineret med de aktuelle forhandlinger om udviklingspolitiske strategi og den igangværende planlægning af udmøntningen af EU strukturfondsmidler kan ændre situationen til det bedre.

Vi står klar til at skabe bæredygtig forretningsudvikling til udviklingslandene, særligt i Østafrika, i samarbejde med danske virksomheder, forskere, NGO’er og myndigheder!

debat@altinget.dk