Her er vejen til succes med frivillig ledelse

Frivillighed er hot i det danske foreningsliv og er i stigende grad kommet helt ind i hjertekulen hos de akademiske, strategiske medarbejdere i hovedorganisationernes sekretariater i København.

Men hvordan får man det optimale ud af de mange frivillige? Det har Altinget bedt Rie Frilund Skårhøj svare på. Hun er selvstændig frivilligkonsulent og foredragsholder samt medforfatter på de anmelderroste håndbøger "Ledelse af frivillige" og "Nye redskaber til ledelse af frivillige i praksis".

Rie Frilund Skårhøj har udarbejdet fem gode råd til, hvordan foreninger og organisationer får succes med at lede frivillige.

1: STIL KRAV
Man skal ikke være bange for at stille krav. Det viser den frivillige, at der er nogen, som har styr på det her. Så kan de gå ind i en opgave med øjnene åbne, og den frivillige kan helt konkret sige til selv, at når en afklaret opgave er løst, så gør de det godt nok. Og det er rigtig vigtigt. Frivillighed er jo præget af sådan en næstekærligheds-praksis, og de spørger ofte sig selv ”Gør jeg det godt nok?”. Er der ikke sket en klar forventningsafstemning, kan frivillige blive demotiverede, fordi der måske vælter opgaver over til dem, som de ikke vidste, de havde ansvaret for.

2: UNDGÅ AT VÆRE PERFEKT
Man kommer nogle gange med arbejdspapirer og planer, som er færdige, fordi man prøver at gøre det så godt, man kan. Men det kan efterlade den frivillige med en oplevelse af, at der ikke er plads eller behov for mig. Derfor kan man ind imellem skrue ned for sin forberedelse og i stedet komme med et forslag, som de frivillige kan diskutere. Eller man kan bede om hjælp på de områder, hvor man som leder ikke selv har kompetencer.

3: INVOLVÉR FRIVILLIGE I PROBLEMLØSNING
Mange ledere vil gerne beskytte deres frivillige, så de ikke bryder deres hoved med problemer. Men man kan få rigtig meget ud af, at de frivillige er med til at håndtere og løse problemerne. Eksempelvis kan det jo være, at der mangler hænder på en kampagne, eller de frivillige stopper for hurtigt på et værested. I stedet for at sætte sig ned selv og udtænke en eller anden smart plan ville jeg invitere de frivillige til at tænke med: ”Ok vi har en udfordring. Hvad synes I, vi kan gøre?” Det her med at få præsenteret et problem, som du er med til at løse, giver et stærkt ejerskab. Og det betyder, at dem, som er med til at finde løsningen, det er nok ikke dem, der stopper i morgen.

4: AFGIV KONTROL
Man kan på bestyrelsesniveau beslutte, at de frivillige skal udføre nogle konkrete opgaver de næste to år og så sætte en konsulent til at få det til at ske. Men man kunne også prøve at vende den om ved at sige “Vores mål er, at vi eksempelvis skal have flere penge til et projekt i Afrika” og så spørge de frivillige: “Hvordan tror I, vi kan nå vores mål?” Så er det ikke sikkert, man skal bruge alle de frivilliges idéer, men måske nogle af dem. Processen kan forhåbentligt blive et samarbejde mellem alle led i organisationen. Men det kræver, at organisationen er gearet til, at arbejdet med frivillige ind imellem kan gå i nogle retninger, som man ikke lige var forberedt på.

5: VÆR TÆT PÅ DINE FRIVILLIGE
Du skal kende dine frivillige. Du skal vide, hvad der driver dem, så du kan hjælpe dem med at genfinde motivationen, hvis de kører sur i det. Det kan være at du skal minde dem om, hvorfor en bestemt opgave er spændende og vigtig, hvad man lærer af opgaver, som er udfordrende, eller hvad brugerne får ud af den frivilliges indsats.
For at det skal lykkes, er det vigtigt, at du ikke har 500 frivillige, du er ansvarlig for. Det skal organiseres, så du har en mindre gruppe af koordinatorer, du kender godt, som hver især har en større gruppe frivillige, de styrer – evt. via nogle teamledere, som de kender rigtig godt. Har man rigtig mange frivillige, skal man ikke undervurdere betydningen af, at indsatsen er godt organiseret.

rl@altinget.dk