Anonym fond redder DFUNK fra konkurs i sidste sekund

Hør Tarek Ziad Hussein fortælle den udvidede version af historien og om det første og forhåbentlig sværeste år som leder og direktør for DFUNK i podcasten helt i toppen eller i bunden af artiklen.

Udkastet til pressemeddelelsen var skrevet og aftalen med en advokat om at håndtere konkursen var stort set lavet. Og opkaldet til pressen med den kedelige nyhed om lukning stod på to-do-listen hos Tarek Ziad Hussein, direktør i DFUNK en fredag i februar.

Her kunne historien om ungdomsorganisationen, der blev stiftet i 2009 som en selvstændig udløber af Dansk Flygtningehjælp have haft sin ende. Som det fornemmes, gik det ikke sådan.

Beslutningen om at lukke DFUNK ned var kulminationen på mange måneders veritabel overlevelseskamp.

En hel garderobe fuld af skeletter

Trængslerne startede i samme øjeblik, den nybagte direktør for et år siden satte sig direktørstolen. Vi spoler derfor tiden tilbage til dengang.

Hans første gerning i den rolle var at afskedige tre medarbejdere. En beslutning, der blev truffet i samarbejde med den daværende landsbestyrelse og midlertidige sekretariatsleder.

Den udløsende årsag var et afslag på støtte på 1,3 millioner kroner fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF. Beløbet skal ses i forhold til en omsætning på 7,6 millioner kroner i 2022 og lidt under 7 millioner kroner for 2023.

Som Tarek Ziad Hussein selv beskriver det, var den manglende bevilling blot den sidste dråbe i et bæger, der allerede var meget, meget fuldt.

{{toplink}}

For organisationen, han havde overtaget driften af, viste sig hen over sommeren af have ikke bare et skab, men måske nærmere en hel garderobe fuldt af skeletter.

“Hvordan skal jeg sige det her på en på en pæn måde? Der havde været en tilgang til økonomien, som - lad mig sige det positivt – var grænsende til det naive. Man havde simpelthen ikke været opmærksom på at sikre opbygning af en bare nogenlunde fornuftig egenkapital, så man kunne stå imod, hvis man for eksempel fik et afslag,” siger han og tilføjer:

“Og så et fuldkommen mismatch imellem indtægter og udgifter. Så i virkeligheden viste der sig at være et langt større underskud, end jeg havde regnet med.”

Herfra fulgte et nyt afslag på ansøgning om DUF-støtte med endnu en de facto nedskæring til følge, da to medarbejderes kontrakter udløb, men ikke blev forlænget.

{{toplink}}

Opkaldet, der ændrede alt

Et lån med moderorganisationen Dansk Flygtningehjælp blev forhandlet på plads, men selv det var ikke nok til at lukke hullet og sikre fremtiden.

Derfor var den kedelige beslutning med diverse forholdsregler taget, da telefonen ringede en fredag i februar og ændrede alt.

Hvem der var i den anden ende, forbliver til dato en hemmelighed. Men der er tale om en større dansk fond, som DFUNK-direktøren tidligere havde været i dialog med, som ærgrede sig over den kommende nedlukning og derfor udbad sig et bud på en redningsplan.

”Den får jeg udviklet forholdsvis hurtigt og præsenteret for dem og for deres bestyrelse, og det ender efter en forholdsvis intensiv proces med, at de siger ja til og redde os og giver os en bevilling, der både kan lukke hullet og giver muskler til at rette op på organisationen, så vi ikke ender samme sted igen. Det er den korte version af helt vanvittig proces,” siger Tarek Ziad Hussein, som ikke kan komme nærmere ind på hverken bevillingens størrelse eller betingelser.

”Den langsigtede vision og ambition er at gøre os så bæredygtige, at vi ikke ender med at falde i samme fælde igen om nogle år."

{{toplink}}

Så hvordan undgår I det?

“For det første ved at have fokus på økonomi, økonomi, økonomi og styring. Der har været et mismatch mellem vores indtægter og udgifter, så det handler om at kigge på begge dele – både om hvordan udgifterne kan nedbringes, men også på nye indtægtskilder.”

Hvad kan det for eksempel være?

“I dag kommer vores indtægter hovedsagelig fra private fonde, DUF og vores moderorganisation DRC - Dansk Flygtningehjælp. Alternative indtægtskilder kan være partnerskaber og samarbejder med private virksomheder, samarbejdsaftaler med kommuner og sponsorater.”

Altinget har spurgt DFUNKs tidligere direktør, Natasha Al-Hariri, om hun vil give sin version af årsagen til den skrantende økonomi. Hun har ikke ønsket at kommentere yderligere.

Altinget har ligeledes spurgt den daværende forperson for organisationens landsstyrelse, Rahima Abdullah, hvorfor de daværende styrelse ikke har råbt vagt i gevær omkring den haltende økonomi. Hun har heller ikke ønsket at medvirke. 

Hør Tarek Ziad Hussein fortælle den udvidede version af historien og om det første og forhåbentlig sværeste år som leder og direktør for DFUNK i podcasten lige herunder.

{{toplink}}