Gymnasierektor til tidligere elev: Derfor afviste jeg dit ønske om et bederum
Vi risikerer at forstærke social kontrol og en intolerance, der strider imod den almene dannelse, hvis vi etablerer bederum på gymnasiet, skriver tidligere gymnasierektor Jens Boe Nielsen i en replik.
Det er en unødvendig politisering og strider mod religionsfriheden og retten til ikke at blive diskrimineret, når en gymnasierektor afviser at stille et bederum til rådighed for sine muslimske elever.
Sådan lyder det fra min tidligere elev Zainab Nasrati i et debatindlæg i Altinget.
Her henviser hun til en samtale mellem os, hvor jeg afviste hendes ønske om at etablere et bederum på Nørre Gymnasium, hvor jeg i sin tid var rektor.
Der er flere grunde til, at jeg ikke mener, at bøn og religiøs forkyndelse hører til i gymnasiernes hverdag. Men først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at Nørre Gymnasium er et stort gymnasium, der hvert år tiltrækker mange forskellige elever. Undervisningen bygger – præcis som den skal – på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Gymnasiets stx-uddannelse har mellem 100 og 150 elever med en anden etnisk baggrund end dansk, og skolen udbyder samtidig den engelsksprogede, internationale baccalaureate uddannelse (IB), som har godt og vel 150 elever fra alle dele af verden.
Eleverne repræsenterer på den måde mange forskellige kulturer og religioner. Det giver skolen et meget attraktivt internationalt miljø, hvor der er plads til alle, og hvor der sættes pris på forskellighed. Der er et stærkt elevdemokrati, mange kreative aktiviteter samt debatter om værdier, æstetik, etik og tro.
Men det er også på forhånd kendt, at der ikke er plads til bøn og religiøs forkyndelse – uanset hvilken religion man måtte bekende sig til.
Risikerer at forstærke social kontrol
For en del år siden oplevede vi, at en gruppe muslimske elever udøvede social kontrol overfor enkelte andre, der ikke bekendte sig tydeligt til islam. Hvis gymnasiet accepterede at etablere et bederum, ville det i værste fald risikere at forstærke sådan en tendens.
Sådan en intolerance er imidlertid helt i modstrid med den almene dannelse og den åndsfrihed, som er den del af den danske kultur og som bør gennemsyre hele gymnasielivet.
Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at manglen på bederum måske har betydning for, om nogle elevgrupper afholder sig fra at søge ind på Nørre Gymnasium. Men ved ikke at etablere et sådan rum, er skolen i dagligdagen fri for, at elever presses til at bekende religiøst tilhørsforhold.
{{toplink}}
Desuden havde vi for flere år siden en elev, der var datter af en imam. Han gjorde det i en samtale med mig klart, at bønnen kan udskydes. Det budskab gentog han også i Kristeligt Dagblad. Bønnen behøves altså ikke blive udført i skoletiden. Den kan sagtens udføres, når eleverne komme hjem fra skole.
Uforståelig kritik
Hvad angår Zainab Nasrati, så husker jeg hende meget tydeligt som en særdeles dygtig og vellidt elev.
Hun repræsenterede skolen, som så mange andre elever, når vi afholdt orienteringsaften. Vi finansierede et forløb på Akademiet for Talentfulde Unge, fordi hun var dygtig og interesseret, og vi ansatte hende også som bogopsætter i skolens bibliotek.
Vi har således på alle måder behandlet hende, som vi behandler alle andre elever. På den baggrund er det derfor uforståeligt, at hun mener, at hun blev diskrimineret, og at hun har fået "likvideret" sit medborgerskab, alene fordi jeg ikke ville stille et bederum til rådighed for hende.
Aktører: Nye sundhedsklynger giver kun mening, hvis civilsamfundet er med fra start
Danske Småøer: I 2015 fik småøerne ingen flygtninge. Men flygtninge passer godt ind i øboernes kultur
