Frivilligrådet: Husk frivilligheden på den fremtidige politiske dagsorden

Frivillighed understøtter den sociale sammenhængskraft, som gavner hele samfundet. Derfor er det vigtigt, at frivillighed bliver prioriteret mere på den politiske dagsorden i fremtiden. Det mener Anna Bjerre, formand for Frivilligrådet.

Grønnere, rigere, dygtigere, flittigere, ansvarligere, sikrere, retfærdigere, varmere, stærkere eller friere.

Det var overskrifterne for Danmarks fremtid på regeringens konference i Fredericia i sidste måned. Som formand for Frivilligrådet tillader jeg mig at udvide med en 11. overskrift: Frivilligere.

40 procent af danskerne er frivillige i dag. Kigger vi på de sidste fem år, har hele 69 procent været engageret i frivillighed. Flertallet af danskere har altså inden for en kortere årrække gjort noget for nogen uden af forvente andet end den delte oplevelse til gengæld. Dertil skal lægges alle de mennesker, som får glæde af de frivillige tilbud.

Vi nærmer os en meget stor andel af den samlede befolkning, som mødes med tillid til, at de kan være noget for nogen, og at nogen kan være noget for dem.

Det menneskelige møde blomstrer med andre ord ude i "Frivilligdanmark" – ikke mindst nu på den anden side af afstand, nedlukninger og social isolation.

Et møde, som understøtter medborgerskab og social sammenhængskraft i vores samfund. Derfor fortjener "frivilligere" at komme op på overskriftniveau, når vi taler om Danmarks fremtid.

Frivillighed er ikke et nulsumsspil

Frivillighed rummer en form for magi, som drysses ud over det samfund, den udspiller sig i. I den frivillige sektor udviskes grænserne mellem giver og modtager.

Alle får noget ud af at tage del i det gensidige, menneskelige møde, som er frivillighedens grundtanke. Om det er i vandreklubben, samtalegruppen eller en af de mange rådgivninger.

Derfor er frivilligheden heller ikke en del af det velkendte nulsumsspil. Frivilligkagen vokser, jo flere vi er om at sætte den til livs. Oven i det supplerer civilsamfundet den offentlige sektor og er medskaber af et bæredygtigt velfærdssamfund.

I civilsamfundet har det mellemmenneskelige møde på tværs af forskelle særligt gode vilkår, fordi det sker af egen fri vilje frem for som et krav eller mod betaling.

Sociale relationer og fællesskaber uagtet sociale, kulturelle og politiske tilhørsforskel opstår hele tiden i den frivillige verden og minder os om alt det, som vi har til fælles på trods. Den gensidige forpligtelse hviler på præmissen om vores indbyrdes forbundethed.

Civilsamfundet skaber tillid gennem deltagelse. Den samme tillid, som statsminister Mette Frederiksen (S) fremhævede i Fredericia som det vigtigste for vores samfundsmodel, herunder vores velfærd.

Plads til forbedringer

I Frivilligrådet arbejder vi for at skabe de bedste rammer og betingelser for frivillige. Vores indsats skulle gerne lede til, at alle, der har lysten og det personlige overskud, engagerer sig som frivillige i Danmark.

Og selv om det går godt, er vi langt fra i mål. Både når det gælder kvantitet og kvalitet, kan vi blive bedre. Der er danskere, som gerne vil, men ikke ved, hvor de skal gå hen med deres frivillige kræfter.

Der er mennesker, som vi mangler i de frivillige tilbud, fordi de af forskellige grunde ikke har taget skridtet ind i de frivillige sociale fællesskaber.

44 procent af de ikke-frivillige giver udtryk for, at de gerne ville være frivillige, hvis de blev spurgt. Der er altså et stort frivilligt potentiale i at spørge.

Og der er plads til forbedringer, både når det gælder vidensdeling, kvalitet og ledelse i de frivillige tilbud. For ikke at tale om samarbejdet mellem sektorerne. Ikke kun mellem den civile og den offentlige, men i allerhøjeste grad også med den private sektor.

Men mest af alt er der behov for, at vi husker at sætte frivillighed på fremtidens politiske dagsorden og anerkender den værdi, som frivilligheden bringer med sig.

Når ministre og andre beslutningstagere tager frivillighed med som en del af Danmarks fremtid, så gøder de en af de vigtigste velfærdsressourcer, som vi ejer; vores trang til at virke for fællesskabet af egen fri vilje.

På konferencen i Fredericia gik landstræneren for herrelandsholdet i fodbold, Kasper Hjulmand, på scenen umiddelbart efter statsministeren og leverede et mindeværdigt oplæg om civilsamfundets evne til at skabe tillid og sammenhold i vores samfund.

På den måde stod frivillighed højt på dagsordenen. Det skal den blive ved med – også i fremtiden. Så vi forbliver opmærksomme på værdien af frivillighed og skaber de bedst mulige betingelser for den.

Mit bedste råd er derfor: Sæt "frivilligere" på listen af overskrifter for Danmarks fremtid.

Forrige artikel WeShelter: En succesfuld frivilligindsats kommer ikke af sig selv WeShelter: En succesfuld frivilligindsats kommer ikke af sig selv Næste artikel Tidligere foreningsleder: Manglende driftsmidler nedslider små organisationer Tidligere foreningsleder: Manglende driftsmidler nedslider små organisationer